Den er aldrig registreret i Danmark før. Bien har det mundrette navn Lasioglossum intermedium og tilhører slægten ”smalbier” i vejbi-familien (Halictidae). Med inspiration fra det latinske navn samt nabolande, vil bien på dansk kaldes for ”mellem smalbi”. Bien er mellem fem og seks mm. og derfor blandt de mindste arter af bier i Danmark. Danmark er dermed oppe på 300 registrerede arter af bier.
Udover den nye bi i Danmark er der fundet i alt 77 forskellige biarter som består af flere rødlistede og sjældne arter.
”Mellem smalbi er et godt eksempel på en lille art med særlige krav til levested, som kan imødekommes inden for et meget begrænset areal. I dette tilfælde stiller den krav til varme områder med sandet jord. Nye arter indvandrer ofte fra syd, hvor deres udbredelse fremmes af klimaforandringer. Det er ikke usædvanligt, at de først observeres i bymiljøer, hvor temperaturen typisk er højere end i det omkringliggende landskab,” fortæller Hjalte C. Ro-Poulsen fra Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning (IGN), Københavns Universitet.
Nedbør og forurenet vejvand bliver til grønne økosystemer
Bien er fundet i et såkaldt LAR-vejbed, som står for Lokal Afledning af Regnvand. Det undersøgte LAR-vejbed er placeret i Odenses bydel Bolbro og kaldes for ”Træøen”. Vejbedet håndterer afstrømmende vejvand fra nærliggende gader.
Gennem en længere årrække har VandCenter Syd A/S i samarbejde med forskere fra Københavns Universitet og Syddansk Universitet arbejdet målrettet med at udvikle og dokumentere, hvordan filterjord til LAR-vejbede kan optimeres, så rensning af forurenet vejvand og forsinkelse af skybrudsregn samtænkes med understøttelse af biodiversiteten.
Projektet ”Det holistiske LAR-vejbed” fik i 2020 støttet af Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP) under Miljøministeriet. MUDP er en tilskudsordning der støtter miljøteknologiske løsninger, herunder projekter inden for klimatilpasning, rent vand og biodiversitet.
”I VandCenter Syd har vi arbejdet længe med at udvikle vores LAR-vejbede. Det betyder, at de både afleder regnvand, renser forurenet vand fra vejen og bliver til små, grønne oaser, som understøtter den pressede biodiversitet. Derfor er vi også stolte over at spille en rolle i fundet af denne nye art,” fortæller Rikke Hansen, Udviklings- og innovationskoordinator fra VandCenter Syd.
Tør og sandet filterjord skaber levesteder
Det er netop valget af planter, som har en markant indflydelse på LAR-vejbedet som et levested med høj biodiversitet. Den anbefalede vegetationstype karakteriseres som semi-naturligt, tørt og kalkrigt græsland. Derfor er det ikke uden grund, at bierne trives i de små, urbane hotspots i kombination med klimatilpasnings- og vandrensningsfunktionen i form af sandet filterjord.
“Bier har god evne til at sprede sig og navigere i komplekse, urbane landskaber. Byens varme og tørre miljø kan i kombination med det rigtige substrat og beplantningsvalg skabe gunstige forhold for mange biarter på begrænset plads, heraf også sjældne og truede,” fortæller Hjalte C. Ro-Poulsen fra IGN.
I LAR-vejbedene blev der desuden fundet 152 arter af biller, herunder løbebiller, mariehøner og snudebiller med tilknytning til soleksponerede, varme og sandede levesteder.
“Når asfalt brydes op og erstattes af en ny grøn infrastruktur i form af multifunktionelle LAR-løsninger opstår der en unik mulighed for at understøtte biologisk mangfoldighed og forbedre spredningsmulighederne for arter i byer,” fortæller Mona C. Bjørn fra IGN.
Kontakt
Karen Munch Mortensen
Funktionsleder, Cirkulær Omstilling, MUDP
Tlf. 2246 5282
Mail: karmo@mst.dk
Fakta: Ny bi i Danmark
Første danske fund af arten Lasioglossum intermedium.
- Lasioglossum intermedium (Schenk, 1870). På tysk kaldes bien ”mittlere schmalbienen” og på svensk hedder den ”mellansmalbi”. Det danske navn bliver ligeledes mellem smalbi.
- Bien foretrækker varmt sandet jord med lavt lerindhold og findes typisk i klitter og grusgrave.
- Udbredt i det Vestlige palæarktis fra Iran til Portugal og Estland til Sydspanien.
- Blandt de mindste arter af bier i Danmark på mellem 5 og 6 mm.
- Bien er svær at kende fra andre små smalbier, især skinnende smalbi (Lasioglossum semilucens). Dens lille størrelse og svære genkendelighed har sandsynligvis bidraget til, at den ikke er fundet før nu. Derfor antages det, at bien kan findes på andre sandede lokaliteter syd for Odense.
- Lasioglossum intermedium blev fanget i en vinduesfælde på Træøen, Odense i juli 2023 og er artbestemt i juni 2025
Fakta: Sjældne bier
Den Danske Rødliste er fortegnelsen over danske plante-, dyre- og svampearter, der er blevet vurderet til at være i risiko for at uddø. Rødlistede og sjældne arter fundet i LAR-vejbede:
- Hulbi (Heriades truncorum; næsten truet)
- Vægmaskebi (Hylaeus pictipes; kritisk truet)
- Hornmaskebi (Hylaeus cornutus)
- Finpunkteret smalbi (L. lativentre; næsten truet)
- Klintsmalbi (L. nitidusculum; næsten truet)
- Klitsmalbi (L. tarsatum; næsten truet)
- Smagradsmalbi (L. nitidulum; sårbar)
Fælles er arterne typisk begrænset af rede-ressourcer, som naturligt forekommer i klitter, klinter, skovbryn og på tørt græsland. I miljøet omkring LAR-vejbedene, er dette bl.a. den tørre filterjord, hule plantestængler samt hulheder og porøs mørtel i bygninger.
Forskerne bag fundet af de sjældne rødlistede leddyr er Mona Chor Bjørn, Mathias Just Justesen og Hjalte Calberg Ro-Poulsen fra Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning.
Bestemmelser af bierne blev afstemt med Henning Bang Madsen fra Biologisk Institut ved Københavns Universitet.
Fakta: Smalbier
- Smalbier (Lasioglossum) er en slægt af overvejende små bier med nu 31 danske arter i vejbi-familien (Halictidae), som kan være vanskelige at kende fra hinanden.
- Vejbier bygger typisk rede i bar eller sparsomt bevokset sandet jord med varierende grad af lerindhold, afhængig af art, hvor tunneller og sidegange med yngelceller udgraves.
- Arter i vejbi-familien kan ses hele sommeren, hvor befrugtede overvintrende hunner kommer frem om foråret, og hanner og nye hunner klækkes i løbet af højsommeren.
- Vejbier er typisk polylektiske (samler pollen fra mange forskellige planter), men kan ofte findes i kurvblomster (Asteraceae).
Fakta: Det holistiske LAR-vejbed
Formålet med projektet er at udvikle en filterjord, der kan rense for de næringsstoffer og uønskede stoffer som metaller, dækrester og tjærestoffer, der findes i vejvandet. Samtidig vil man styrke samspillet mellem filterjordblandinger og sammensætning af planter, så leveforholdene for fauna bliver tilgodeset og dokumenteret videnskabeligt.
LAR-vejbedet står for udvikling og videnskabelig dokumentation af renseevne, hydraulik, fordampning og biodiversitet.
Projektet modtager støtte fra Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP) under Miljøministeriet.
Ud over VandCenter Syd deltager en række forskere fra København Universitet, Syddansk Universitet og Aarhus Universitet. Det samme gør specialister fra filterjordsleverandøren Byggros og rådgivende ingeniørfirmaet Envidan.
Fakta: Planter i LAR-vejbede
I LAR-vejbede gror planterne i grus-baseret kalkholdig filterjord, ved høj pH og infiltrationsrate samt lavt næringsstof indhold. VandCenter Syds LAR-vejbede indeholder hjemmehørende plantearter som:
- Almindelig røllike (Achillea millefolium)
- Almindelig agermåne (Agrimonia eupatoria)
- Vellugtende gulaks (Anthoxanthum odoratum)
- Rundbælg (Anthyllis vulneraria)
- Almindelig knopurt (Centaurea jacea)
- Stor knopurt (Centaurea scabiosa)
- Vild kulerod (Daucus carota)
- Gul snerre (Galium verum)
- Blodrød storkenæb (Geranium sanguineum)
- Prikbladet Perikon (Hypericum perforatum)
- Almindelig kongepen (Hypochoeris radicata)
- Blåhat (Knautia arvensis)
- Almindelig kællingetand (Lotus corniculatus)
- Merian (Origanum vulgare)
- Hulkravet kodriver (Primula veris)
- Mørk kongelys (Verbascum nigrum)