NOVANA står for Det Nationale Overvågningsprogram for Vandmiljø og Natur. Programmet overvåger vandmiljøets og naturens tilstand. De årlige NOVANA-rapporter giver en status for Danmarks natur og miljø baseret på data indsamlet til og med 2024.
Resultaterne af overvågningen i 2024 er nu samlet i en række rapportudkast, som er udarbejdet af Aarhus Universitet og GEUS. De endelige rapporter forventes udgivet samlet i starten af december 2025. Miljøstyrelsen og Styrelsen for Grøn Arealanvendelse og Vandmiljø (SGAV) udgiver hver sine resultater. SGAVs nyhed kan læses her
Herunder ses resultaterne fra Miljøstyrelsens overvågning.
Se NOVANA- rapporterne på Aarhus Universitets hjemmeside
Grundvand
På grundvand afrapporteres der både om fund gjort i vandværkernes boringer og i NOVANA programmets egne boringer (myndighedernes ”GRUMO-boringer” fordelt over hele landet).
Vandværkernes boringsindtag ligger typisk dybere nede end GRUMOS indtag. Resultaterne i GRUMO- boringerne betragtes derfor som en indikation af, hvad der kan være på vej til vandværkernes indtag. Vandværkernes boringer testes ikke alle med samme frekvens.
Der blev fundet pesticider i 55 % af vandværkernes undersøgte boringer i 2024, og der er registreret en overskridelse af kravværdien på 0,1 µg/l for enkeltstoffer i 14 % af de undersøgte boringer. I afrapporteringen fra 2020 til 2023 var fundandelene nogenlunde konstante på 50-51 % med overskridelser af kravværdien i ca. 12 % i 2023. Tallene er ikke direkte sammenlignelige, da det ikke er det samme antal pesticidstoffer eller antal boringer, der har været afrapporteret på. Myndighederne tilføjer løbende nye stoffer, som vandværkerne skal teste for. Der vil gå op til fem år, fra et stof tilføjes boringskontrollens pesticidliste, til alle vandindtag er analyseret for stoffet.
I 2024 er grundvandsprøverne fra GRUMO-boringerne blevet aldersdateret. Analyserne af TFA (trifluoreddikesyre) viser at alle grundvandsprøver i GRUMO-boringer med vand som er op til 40 år gammelt indeholder TFA – men i mængder under grænsen for drikkevand (kravværdien) på 9 µg/l
I vandværkernes drikkevandsboringer viser analyser også tilstedeværelsen af TFA med en fundprocent mellem 15 og 80 %, afhængigt af boringernes dybde. Der er ikke foretaget aldersdatering af råvandet fra disse boringer. Fundene i drikkevandsboringerne er generelt lavere end i GRUMO boringerne og derfor også under kravværdien på 9 µg/l.
Der leveres kun drikkevand ud til forbrugeren, som overholder kravværdierne, som myndighederne har fastsat.
Iltsvind i havet
I 2024 oplevede Danmark det største iltsvind siden 2002. I midten af september udgjorde det areal berørt af iltsvind 11.000 km2, hvilket er et areal større end Sjælland og Fyn tilsammen.
Luft
Overvågning af luft omfatter tilførsel af luftforurenende stoffer til vand- og landområder, herunder kvælstof samt overvågning af luftkvalitet i byerne med fokus på sundhed og grænseværdier i EU’s luftkvalitetsdirektiv. Kvælstoftilførslen fra luften til vand- og landområder er faldet siden opstart af målingerne i 1990. AU har opgjort et fald fra 1990 til 2024 på ca. 50 % til farvandene og ca. 48 % til landområderne. Reduktionen skyldes både fald i udenlandske og danske kilder.
Danmark overholder alle grænseværdier i EU's luftkvalitetsdirektiv i 2024. Danmark lever tilmed allerede op til de grænseværdier, der træder i kraft i 2030 jf. det reviderede luftkvalitetsdirektiv, som blev vedtaget i oktober 2024. Luftkvaliteten er generelt blevet væsentligt forbedret gennem de seneste årtier, hvilket har medført, at helbredseffekterne af luftforureningen i Danmark er faldet med 51 % siden 1990. For 2024 er vurderingen, at luftforurening medfører 3800 for tidlige dødsfald i Danmark. De årlige helbredsrelaterede omkostninger forbundet med luftforurening er estimeret til 68 mia. kr.
Vandmiljø
Blandt de udvalgte stofgrupper ses en tendens til faldende koncentrationer af nogle af de ældre POP-stoffer (PCB’er og bromerede flammehæmmere) i marine områder, hvor der måles i fisk. Dette stemmer godt overens med, at brugen af PCB’er ophørte i 1980’erne.
En gennemgang af screeningsresultater af 400 stoffer, der ikke indgår i rutinemæssige overvågning af miljøfarlige forurenende stoffer (MFS), indikerer, at to af de undersøgte stoffer (ethylendiamintetraeddikesyre (EDTA) og 6PPD-quinon) potentielt kan udgøre en risiko for vandmiljøet. Ud af de 400 screenede stoffer er 55 stoffer påvist, og for mange stoffer, der er målt i sediment, mangler der relevante toksicitetsdata til at sammenholde med resultaterne.
Fakta om NOVANA
Det Nationale Overvågningsprogram for Vandmiljø og Natur (NOVANA) overvåger tilstanden af Danmarks vandmiljø og natur. Programmet består af otte delprogrammer: hav og fjord, søer, vandløb, grundvand, stoftransport og landovervågning, miljøfremmede stoffer og punktkilder, natur samt luft. Myndighedsopgaven med NOVANA er delt mellem SGAV og MST.
NOVANA bidrager til, at Danmark opfylder sine forpligtelser i forhold til national lovgivning, EU-direktiver og internationale konventioner om overvågning af vandmiljø, natur og luft.
De data om vandmiljø og natur, som NOVANA-programmet indsamler, opfylder store dele af behovet for viden om naturens tilstand, der skal bruges til at lave de nationale vandområde- og Natura 2000-planer.
Aarhus Universitet offentliggør i starten af november udkast til faglige delrapporter for NOVANA-programmet i 2024, som universitetet udarbejder for MST og SGAV. Samtidig sendes rapporterne til faglig kommentering i begge styrelser. Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS) står for rapporten om grundvandsovervågningen. De endelige rapporter forventes offentliggjort i december 2025.