En ny vurdering fra Miljøstyrelsen bekræfter mistanken om, at UV-filtret BP-3, som blandt andet bruges i solcremer og andre pleje- og kosmetiske produkter med solfaktor, har hormonforstyrrende egenskaber. I dyreforsøg er der blandt andet set nedsat sædkvalitet og forstyrrelser i kønscyklus hos gnavere samt ændringer i kønsratio hos fisk.
“Vi vurderer nu, at BP-3 er hormonforstyrrende. Derfor vil vi nu levere den dokumentation, der skal til, for at stoffet kan blive taget op til vurdering i EU og på sigt identificeret og klassificeret som hormonforstyrrende. Det er vigtigt at understrege, at vores vurdering alene handler om stoffets iboende egenskaber og ikke om den konkrete risiko ved brug,” siger Lykke Boysen Bjerre, toksikolog i Miljøstyrelsen.
Ny dokumentation kan føre til strengere regulering
Stofvurderingen af BP-3 er en proces under REACH forordningen, hvor Miljøstyrelsen har foretaget en dybdegående faglig vurdering af stoffets hormonforstyrrende egenskaber.
Under vurderingen har Miljøstyrelsen indhentet ekspertviden fra DTU Fødevareinstituttet og Syddansk Universitet. Danmark er dermed det første EU-land, der kan fremlægge en samlet dokumentation for BP-3’s hormonforstyrrende egenskaber i både fisk og gnavere.
EU har for nylig indført nye kriterier for klassificering af hormonforstyrrende stoffer. Miljøstyrelsen udarbejder nu den dokumentation, der skal sendes videre til EU, så BP-3 kan blive vurderet på europæisk niveau og eventuelt reguleret strengere. I EU er BP-3 i dag reguleret under kosmetikforordningen, og hvis stoffet får en harmoniseret klassificering er der særlige forpligtelser, der træder i kraft i forhold til markedsføring af blandinger, der indeholder stoffet.
Forbrugere kan stadig møde BP-3
Det er stadig lovligt at sælge og bruge produkter med BP-3, så længe de overholder gældende grænseværdier i EU. Den nye vurdering fra Miljøstyrelsen handler kun om stoffets iboende egenskaber og altså ikke om den konkrete risiko ved brug.
Forbrugere, der gerne vil undgå BP-3, kan tjekke ingredienslisten, hvor det typisk står som Benzophenone-3, Oxybenzone eller 2-Hydroxy-4-methoxybenzophenone. Kosmetik med Svanemærket indeholder ikke stoffet. Kemiluppen-appen fra Forbrugerrådet Tænk kan også bruges til at tjekke om et produkt indeholder BP-3. I det tilfælde vil produktet blive bedømt med C-kolben.
Miljøstyrelsen anbefaler især gravide og kvinder, der planlægger graviditet, at være særligt opmærksomme, da hormonforstyrrende effekter kan påvirke fosteret allerede under udviklingen.
BP-3 er samtidig ført ind på liste III på edlists.org, en hjemmeside hvor myndigheder blandt andet lister stoffer, der vurderes at have hormonforstyrrende egenskaber, men endnu ikke er officielt identificeret i EU.
Læs rapporten (på engelsk)
Yderligere oplysninger
Toksikolog Lykke Boysen Bjerre, Miljøstyrelsen, tlf. 29 63 81 72, e-mail: lyboy@mst.dk
Fakta om Benzophenone-3 (BP-3) og hormonforstyrrelser
- Fakta om Benzophenone-3 (BP-3) og hormonforstyrrelser
BP-3 anvendes bredt som UV-filter i bl.a. byggematerialer, beklædning, kosmetik- og plejeprodukter. - Den nye rapport beskriver at BP-3 har hormonforstyrrende egenskaber, bl.a. evne til at påvirke østrogene og anti-androgene virkningsmekanismer, hvilket kan påvirke bl.a. sædkvaliteten og give cyklusforstyrrelser hos gnavere og påvirke kønsratioen hos fisk.
- Effekter af hormonforstyrrelser kan opstå allerede under graviditeten, men kan også først vise sig senere i livet.
- I EU er BP-3 i dag tilladt som UV-filter i kosmetik under specifikke koncentrationsgrænser, fastsat under EU-Kommissionens kosmetikforordning.
- Kemiluppen-appen fra Forbrugerrådet Tænk kan bruges til at tjekke, om et produkt indeholder BP-3. I det tilfælde vil produktet blive bedømt med C-kolben.
Fakta: Miljøstyrelsens stofvurdering under REACH forordningen
- En stofvurdering under REACH forordningen er en dybdegående faglig vurdering af et kemisk stofs egenskaber, f.eks. om det kan være kræftfremkaldende, hormonforstyrrende eller miljøskadeligt.
- Miljøstyrelsen indsamler og vurderer data, oftest med input fra forskere og internationale myndigheder og sender dokumentationen videre til EU.
- Formålet er at beskytte sundhed og miljø og sikre, at EU’s regler bygger på solid videnskabelig dokumentation.
- I en stofvurdering under REACH forordningen er det muligt at kræve yderligere studier til vurdering af en specifikt mistanke om en egenskab af et stof.
- En stofevaluering kan danne basis for regulering på EU-niveau, bl.a. ved harmoniseret klassificering under CLP-forordningen eller identificering som et særligt problematisk stof under REACH-forordningen.