Invitation til informationsdag hos Miljøstyrelsen

Mandag den 1. december 2025 kl. 9 - 14.30, inviterer Affald og Data til informationsdag om import og eksport af affald.

Det overordnede tema for informationsdagen er den nye affaldstransportforordning, der formelt trådte i kraft den 20. maj 2024, og hvor hovedparten af bestemmelserne finder anvendelse fra den 21. maj 2026.

Der vil udover oplæg omkring den nye affaldstransportforordning også være oplæg, der omhandler klassificering af affald forud for eksport, internationalt affaldstilsyn med grænseoverskridende affald, affaldsdatasystemet og det nye digitale ansøgningssystem 'DIWASS', som skal implementeres sammen med den nye affaldstransportforordning.

Ud over oplæg, vil der være mulighed for at deltage i dialogcaféer om bl.a. klassificering af affald, ny affaldstransportforordning, internationalt affaldstilsyn samt mulighed for at netværke.

Hvis ovenstående har vakt din interesse, kan du tilmelde dig informationsdagen.

Tilmelding er nu lukket.

Informationsdagen foregår hos Miljøstyrelsen i Woodhub på Lerchesgade 35, 5000 Odense C. Det er ikke muligt at tilgå informationsdagen virtuelt.

Har du spørgsmål til informationsdagen, er du velkommen til at sende en mail til: impeksp@mst.dk.