Miljøministeren har udstedt bekendtgørelse om udpegning af drikkevandsressourcer nr. 442 af 29. april 2025 med ikrafttrædelsesdato den 1. juli 2025. Bekendtgørelsen følger op på bekendtgørelse nr. 935 af 22. juli 2024 om udpegning af drikkevandsressourcer. Bekendtgørelsen omfatter områder med drikkevandsinteresser (OD), områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD), indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for OSD, nitratfølsomme indvindingsområder (NFI), sprøjtemiddelfølsomme indvindingsområder (SFI), indsatsområder (IO) og boringsnære beskyttelsesområder (BNBO).
De gældende områdeudpegninger kan ses på MiljøGIS og Danmarks Arealinformation fra 1. juli 2025.
Bekendtgørelsen kan findes på Retsinformation. Høringsnotatet kan ses på Høringsportalen.