I henhold ny indsatsplanbekendtgørelse skal kommunerne indberette nedenstående til Miljøstyrelsen via datasættene "Kommunale indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse" og "Aftaleområder for grundvand" på Danmarks Arealinformation:
- Det geografiske område, som er omfattet af en indsatsplan til datasættet "Kommunale indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse"
- De geografiske områder, hvor der er planlagt pesticid- og/eller kvælstofforbud til datasættet "Aftaleområder for grundvand"
- De geografiske områder, hvor der er indgået aftaler i henhold til vandforsyningslovens § 13 d til datasættet "Aftaleområder for grundvand"
- De geografiske områder, hvor der er meddelt pesticid- og/eller kvælstofforbud efter miljøbeskyttelseslovens § 26 a eller arealrestriktioner efter miljøbeskyttelseslovens § 24 til datasættet "Aftaleområder for grundvand"
For indsatsplaner vedtaget senest 30. november 2024 gælder, at indberetningen skal være foretaget senest 1. februar 2025.
For indsatsplaner vedtaget efter 30. november 2024 skal indberetningen være foretaget to måneder efter vedtagelse/ændring, mens indberetning af aftaler, påbud og forbud skal være foretaget to måneder efter en aftale er indgået, eller kommunalbestyrelsen har udstedt påbud eller forbud.
Indberetningen foretages via ArealEditering, og mere information om de to datasæt kan findes i Registreringsvejledning: Kommunale indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse og Registreringsvejledning: Aftaleområder for grundvand.