Et forskningsprojekt gennemført af forskere fra Københavns Universitet har undersøgt forekomsten af skadedyr og snyltehvepse i 85 rapsmarker fordelt over hele Danmark. Resultaterne viste, at de mest alvorlige skadedyr, det vil sige rapsjordlopper, glimmerbøsser og skulpesnudebiller, såvel som snyltehvepse, der parasiterer disse skadedyr, er tilstede i næsten alle danske rapsmarker, konventionelle som økologiske, og at snyltehvepsene er tilstede fra det tidligste forår, når skadedyrsproblemerne opstår. Det var også tydeligt, at snyltehvepsenes parasitering af skadedyrene varierede både fra mark til mark og fra år til år. Disse variationer kan kædes sammen med områdernes landskabsmæssige variationer og tætheden af rapsmarker.
Rapporten viser, at effekten af snyltehvepsene på antallet af skadedyr er vanskelig at kvantificere, dels fordi parasitering kun er én ud af mange faktorer, der påvirker forekomsten af skadedyrene, og dels fordi der er biologiske forsvarsmekanismer inde i skadedyrene, der reducerer bekæmpelseseffekten af snyltehvepsenes parasitering, idet en ikke uvæsenlig del af skadedyrene er i stand til at indkapsle og bekæmpe parasit-larverne, inden de selv dør af parasiteringen. Forskerne registrerede dog en meget høj grad af parasitering af skadedyrene, så forskerene anbefaler, at der ved behandling af rapsmarker med pesticider tages hensyn til forekomsten af voksne snyltehvepse. For at være i stand til dette, bør snyltehvepsene overvåges, så sprøjtninger undgås i perioderne, når snyltehvepsene flyver og er mest udsatte for pesticiderne.
Som en del af projektet arbejdede forskerne på at udvikle en molekylærbiologisk metode til artsbestemmelse af snyltehvepsene. Forskerne viste, at der kan udvikles en DNA-metode, der kan skelne snyltehvepse fra hinanden og fra andre større insekter; men forskerne har ikke færdigudviklet metoden til de aktuelle snyltehvepsearter i projektperioden.
Projektet blev støttet af Miljøstyrelsens Bekæmpelsesmiddelforskningsprogram.