Invitation: Strategisk PFAS-workshop den 3. februar: Udfordringer, behov og løsninger i danske virksomheder.

Fra emballage, transport og byggeri til medicinsk udstyr, halvledere, funktionelle tekstiler m.m. PFAS har gennem årtier fundet vej til mange brancher, men har vist sig som en voksende miljø- og sundhedsudfordring. Er din virksomhed udfordret af PFAS? Kom og giv dit besyv med til, hvad der skal til for at minimere PFAS-udslip og understøtte hurtigere udfasning og erstatning af PFAS i industrien.

For at takle PFAS-udfordringen er der med 'Aftale om en national handlingsplan for PFAS' fra 2024 afsat midler til partnerskaber med erhvervslivet. Vi har brug for din virksomhed til at give input til indhold af og retning på nye PFAS-partnerskaber.

Miljøstyrelsen er vært for denne PFAS-workshop for danske virksomheder.

Tidspunkt: mandag den 3. februar 2025 kl. 10 – 15
Sted: Miljøstyrelsen i Odense, Tolderlundsvej 5. 
Teknologisk Institut vil facilitere dagen.