Miljøstyrelsen har i samarbejde med beredskabet for standede havpattedyr - Naturstyrelsen og Fiskeri - og Søfartsmuseet (FIMUS) i Esbjerg været ude og vurdere forholdene omkring den strandede vågehval, som ligger ved Høfte 55. Området er meget udsat for vind, vejr og kraftige bølger, og det er derfor besluttet at lade hvalen blive liggende, så den kan gå til naturligt henfald. Hvalen er allerede meget henfalden, hvorfor prøveudtagning også er vanskelig.
Offentligheden anbefales ikke at begive sig ud på stenene for at se hvalen. Det kan være spændende med de store havpattedyr, men dels egner stenene sig ikke så godt til almindelig færden, dels bør man holde afstand til dyret.
Normalt vurderes det ved hvalstrandinger, om forskere ønsker at tage vævsprøver eller knogler til forskning og formidling. I dette tilfælde vurderede man, at forholdene var for farlige til at indsamle prøver.
Hvis en strandet hval udgør en risiko for skibsfart, havne eller badegæster, bliver den fjernet – men det er ikke tilfældet her.
Vågehvaler ses jævnligt i Danmark, og strandinger forekommer hvert år. Når det er muligt, indsamler FIMUS data og prøver for at få mere viden om de hvaler, der strander i landet.
Fakta om Vågehvalen
Vågehvalen hører til bardehvalerne og er den mest almindelige hval i danske farvande. Den kan oftest genkendes på det hvide bånd, den har på sine brystfinner. Vågehvalen bliver 7-10 meter lang og vejer mellem 5 og 10 tons. Den er ikke fastboende i Danmark, men trækker sydpå fra Skagerrak og Nordsøen om vinteren. Vågehvalen er et flokdyr og lever som regel i mindre grupper. På verdensplan findes der over 1 million vågehvaler, hvilket gør den til den mest almindelige og udbredte bardehval.