Der har igennem den seneste tid været flere eksempler på sager, hvor bygge- og anlægsaffald ikke er håndteret korrekt og er kommet steder hen, hvor det kan skade miljøet og naturen.
På dette hybrid-seminar vil vi se på, hvordan vi i fællesskab kan sikre en bedre håndtering af bygge- og anlægsaffald. Det vil ske ved en gennemgang af de eksisterende regler for anmeldelse, dokumentation og kontrol med bygge- og anlægsaffald. Derefter ser vi nærmere på reglerne for håndtering, herunder særligt, hvilke regler der gælder og overvejes ændret, når bygge- og anlægsaffald nyttiggøres som anden endelig nyttiggørelse.
Kommunerne og Miljøstyrelsen har i fællesskab set på udfordringer og løsninger for at sikre en bedre håndtering af bygge- og anlægsaffald. På seminaret vil de væsentligste fælles overvejelser blive fremlagt. Vi vil få eksempler på, hvad kommuner har iværksat af initiativer.
Branchen er inviteret til at fortælle om deres igangsatte initiativer og forslag til at løse udfordringer med håndtering af bygge- og anlægsaffald.
Tryk her for at se programmet, samt tilmelde dig hybrid-seminaret.