Miljøstyrelsens afgrødeliste ­for plantebeskyttelsesmidler

Miljøstyrelsen har udarbejdet et nyt opslagsværk over afgrøder og anvendelsesområder for plantebeskyttelsesmidler godkendt i Danmark.

Opslagsværket ”Miljøstyrelsens afgrødeliste” er udarbejdet for at skabe overblik og harmonisering samt for at opklare tvivlsspørgsmål i forhold til hvilke anvendelser og afgrøder, som midlerne er tilladt anvendt på jf. etiketter på plantebeskyttelsesmidler. Målgruppen for afgrødelisten er både ansøgere/godkendelsesindehavere og brugere af plantebeskyttelsesmidler.

Afgrødelisten indeholder alle afgrødetermer og andre anvendelser, som de bør fremgå af etiketterne for plantebeskyttelsesmidler i Danmark samt uddybende definitioner. Derudover sammenholder afgrødelisten såkaldte EPPO-koder med tilhørende afgrødekode fastsat af Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø. Denne sammenstilling er foretaget for at opfylde et kommende krav fra EU ifm. føring og indberetning af sprøjtejournaler, idet denne sammenstilling af afgrøde og EPPO-koder i Miljøstyrelsens afgrødeliste medfører, at jordbrugerne ikke behøver at anføre EPPO-koder i sprøjtejournalen.

Du kan læse mere om baggrunden for Miljøstyrelsens afgrødeliste og finde link til listen her.

Eventuelle bemærkninger til afgrødelisten kan  indsendes på e-mail til pesticider@mst.dk. Anfør ”Miljøstyrelsens afgrødeliste” i e-mailens emnefelt.