Hensigten med PRTR-protokollen er at offentligheden skal have adgang til oplysninger om udledninger af forurenende stoffer fra de virksomheder, der har de største udledninger.
I juni 2024 opfordrede Miljøstyrelsen offentligheden til at indsende kommentarer vedrørende implementeringen af PRTR-protokollen i Danmark. Efterfølgende har Miljøstyrelsen udarbejdet en tilrettet rapport på baggrund af input og dette udkast er der nu mulighed for at kommentere.
Rapporteringen om implementeringen af PRTR-protokollen i Danmark, er udarbejdet i en skabelon fra FN. Miljøstyrelsen sender den endelige rapport til FN i begyndelsen af januar 2025.
Har du kommentarer til rapporteringen, så send os en kommentar inden 25. november 2024.