Schweiss-registret fylder 50

Den 2. marts runder de knap 200 danske schweisshundeførere sammen et skarpt hjørne, når de fejrer Schweiss-registrets 50 års jubilæum. Schweiss-registret er et register over frivillige hundeførere, som med deres specialtrænede hunde kan opspore såret vildt, hvad enten de er blevet anskudt af en jæger eller ramt af et køretøj.

Interessen for at bruge hundeførerne til opsporing af såret vildt er vokset støt gennem de 50 år, registeret har eksisteret. I 2023 rykkede schweisshundeførere således ud til godt 9.800 eftersøgninger af anskudt vildt og til 7.200 eftersøgninger af dyr, som var blevet påkørt i trafikken.

Vokset i omfang og anseelse

Siden starten i 1974 er Schweiss-registret vokset både i omfang i anseelse, selv om der ikke var den store forståelse for hundeførernes arbejde i begyndelsen, husker Ole Knudsen, som har været med fra 1975.   

”I de første år var der ikke den helt store respekt eller viden om schweissarbejdet. Vi blev anset for nogle selvhøjtidelige hundeførere, der havde bestået en eller anden prøve, som ingen rigtig kendte noget til, og som ikke nød nogen særlig anseelse blandt hverken almindelige jægere eller de professionelle,” husker Ole Knudsen.

I dag står der stor respekt om schweissarbejdet. Lovgrundlaget og arbejdsbetingelserne er også gradvist blevet udviklet, og siden 1982 har schweisshundeførerne haft lov til at eftersøge anskudt og såret vildt på både privat og offentlig grund uden forudgående tilladelse fra lodsejeren.

Frivillig indsats

Hundeførernes indsats bliver koordineret af Naturstyrelsen gennem Schweiss-sekretariatet i Oksbøl. Det er også Naturstyrelsen, som legitimerer hundeførerne, mens Miljøstyrelsen finansierer ordningen via midler fra jagttegnsafgiften.

Schweisshundeførernes arbejde er frivilligt, og de får ingen betaling for deres indsats ud over kørselsgodtgørelse.

Schweisshundeførernes arbejde er frivilligt, og de får ingen betaling for deres indsats ud over kørselsgodtgørelse. I dyrevelfærdsaftalen ”Sammen om dyrene”, som regeringen indgik med et flertal af Folketingets partier i februar, er der afsat en bevilling på én million kroner om året i de kommende fire år til schweisshundearbejdet. Hvordan pengene skal anvendes er endnu ikke afgjort.