Cholecalciferol er færdigvurderet for optag i PT14 og en fornyelse er nu i gang. Da stoffet er et præ-hormon kan det have hormonforstyrrende effekter i mennesker, hvilket er opfyldende for udelukkelseskriteriet og kan derfor som udgangspunkt ikke godkendes. Der kan dog gøres undtagelser i henhold til artikel 5, stk 2 i Biocidforordningen, hvormed cholecalciferol kan godkendes for en begrænset periode på 5 år, se mere herom i linket nedenfor.
Det er vigtigt, at interesserede parter (fremstillere, brugere af biocidholdige produkter, berørte industrier, myndigheder osv.) bidrager til den offentlige høring med henblik på at indsamle værdifuld information til beslutningsprocessen.
Flere oplysninger om høringen findes på ECHA’s hjemmeside:
https://www.echa.europa.eu/derogation-to-the-exclusion-criteria-current-consultations
Høringen og dermed mulighed for at indsende information løber indtil den 31. marts 2024.