Mange pesticidmidler anvendes på en måde, hvor der er risiko for, at de indåndes. For at kunne beskytte sprøjteføreren og andre, der kan blive eksponeret for sprøjtetåge, er det derfor vigtigt at forstå, hvordan lungerne påvirkes af de enkelte midler. Pesticidmidler testes allerede inden godkendelse for effekter på lungerne; men til disse tests anvendes forsøgsdyr. Dette skyldes, at lunger er et meget komplekst organ, og det er derfor endnu ikke lykkedes at erstatte brugen af forsøgsdyr med alternative testmetoder. For, at det skal lykkes, er der brug for detaljeret viden om, hvordan pesticidmidler kan påvirke lungerne. Projektet “Inhibition of lung surfactant function as an alternative method to predict lung toxicity following exposure to plant protection products”, bidrager netop med denne type detaljeret viden om midlernes effekter på lungerne – nærmere bestemt på lungesurfaktant-funktionen. Lungesurfaktant er en væske i lungerne, der medvirker til, at lungerne ikke klapper sammen, når man trækker vejret. Begrænses lungesurfaktant-funktionen f.eks. ved indånding af pesticidmidler, vil det i yderste konsekvens betyde kvælning. Resultaterne fra projektet viser, at laboratoriemetoden kan beskrive en del af de eventuelle negative effekter af at indånde pesticidmidler; men desværre kan metoden ikke stå alene. Dette skyldes sandsynligvis, at negative effekter af indånding af pesticidmidler også kan påvirke andre mekanismer end lungesurfaktant-funktionen.
Det er håbet, at testmetoden, sammen med andre laboratoriemetoder, kan give et mere komplet billede af pesticidmidlers effekter på lungerne, og at det dermed vil blive muligt at erstatte brugen af forsøgsdyr til test af effekter på lungerne med en pakke af specialdesignede laboratorietests.
Projektet blev støttet af Miljøstyrelsens Bekæmpelsesmiddelforskningsprogram.