Mange kemiske overfladedesinfektionsmidler eller algedræbende midler indeholder forskellige former for kvarternære ammoniumforbindelser (QUATs, herunder f.eks. benzalkoniumklorid), som kan være særdeles skadelige for vandmiljøet, når de udledes i tilstrækkeligt høje koncentrationer. Det har dog været uvist, hvilke kilder til forurening, der spiller den største rolle.
I projektet blev der løbende i 2021 og 2022 udtaget prøver af afstrømningsvand fra et ca. 21 hektar stort villakvarter i udkanten af Silkeborg. Prøverne indeholdt i gennemsnit ca. 2 µg/L af de mest almindeligt anvendte stoffer, mens koncentrationen toppede i sommermånederne med op til 10 µg/L. Variationen var her mere afhængig af sæson end af regnhændelser. Desuden var koncentrationerne generelt højere i 2021 end i 2022, hvilket ifølge projektets markedsundersøgelse muligvis kan kobles sammen med, at en del produkter, som markedsføres til tagrens, terrasserens og lignende, i denne periode har fået udskiftet indholdet af QUATs med andre indholdsstoffer.
Projektet kunne ikke fastslå, hvorvidt de fundne koncentrationer skyldes direkte afløb fra et eller flere algebehandlede hustage, eller om der i højere grad er tale om langsom udvaskning fra behandlede overflader.
Projektet undersøgte desuden vandprøver fra Gudenåen og Havelse Å i tørt vejr og fra Værebro Å i både vådt og tørt vejr. Der blev ikke fundet QUATs i Gudenåen på trods af bidrag fra i alt syv renseanlæg, mens der i Havelse Å, med et tyndt befolket opland uden renseanlæg, blev gjort fund på 29 µg/L i et enkelt, mindre tilløb til åen.
I Værebro Å, som modtager renser spildevand fra tre renseanlæg, var fund af QUATs afhængig af forudgående regnhændelser. Der blev således ikke fundet QUATs i tørvejr, selvom åen modtager renset spildevand fra tre renseanlæg. Den højeste koncentration, som blev fundet i løbet af eller efter regnhændelser (80 ng/L) stammer fra et mindre tilløb til åen, som ikke modtager renset spildevand.
Sammenholdt med projektets undersøgelse af, hvordan QUATs effektivt nedbrydes i og bindes til slam i renseanlæg, viser resultaterne først og fremmest, at den primære kilde til QUATs i vandmiljøet skyldes direkte udledning i forbindelse med regnvejr, sandsynligvis via afvaskning fra behandlede overflader i separatkloakede boligområder. Bidraget fra renset spildevand anses at være ubetydeligt. Spildevandsslam, der udbringes som biogødning, kan derfor udgøre en anden væsentlig kilde til miljøbelastning med QUATs.
De nuværende, godkendte algemidler i Danmark, må ikke anvendes i umiddelbar nærhed af overfladevand, eller hvor der er risiko for direkte udledning til overfladevand, og brugsvæsken må ikke ledes til kloak, når det anvendes på f.eks. hustage, facader og terrasser.
De fundne koncentrationer i overfladevand i dette projekt udgør umiddelbart ikke en uacceptabel risiko for skadevirkninger i vandmiljøet.
Projektet er støttet af Miljøstyrelsens Bekæmpelsesmiddelforskningsprogram.