Miljøstyrelsen overvåger vandmiljøets og naturens tilstand gennem det nationale overvågningsprogram for vandmiljø og natur, også kaldet NOVANA.
Resultaterne behandles af Aarhus Universitet og GEUS og udgives i de årlige NOVANA-rapporter, der giver en status for Danmarks natur og miljø.
Resultaterne af overvågningen i 2022 foreligger nu i en række rapportudkast, som blev præsenteret af Aarhus Universitet og GEUS den 12. januar på en konference arrangeret af Miljøstyrelsen.
De endelige rapporter udgives samlet ultimo februar 2024.
Se alle udkast til NOVANA-rapporter for 2022 fra Aarhus Universitet
Samlet resultat
Overvågningsresultaterne for 2022 ligger i forlængelse af tidligere års målinger og udviklingstendenser. Det samlede billede er således, at vandmiljø og natur, med variationer, på mange områder fortsat er udfordret.
Det gælder eksempelvis vandmiljøet, hvor den generelle miljøtilstand overordnet ikke er god for de fleste kystvande og en betydelig andel af vandløb og søer. Der er sket væsentlige forbedringer af vandmiljøets overvågningsparametre fra 1990 og frem til starten af 2000’erne, mens udviklingen derefter har været stagnerende med mindre og usikre udviklingstendenser i både negativ og positiv retning.
For grundvand ses et tilsvarende billede, idet nitratindholdet har været stabilt faldende siden 1980’erne. Dog ses der i det yngste grundvand en stigende tendens de seneste 7-10 år. Samtidig registreres flere miljøfremmede stoffer i takt med, der måles for dem, herunder pesticidstoffer og PFAS, hvilket i stigende grad udfordrer drikkevandsforsyningerne.
På naturområdet er billedet mere sammensat. Arternes tilstand varierer, idet nogen arter er i fremgang og andre i tilbagegang. For naturtyper gælder det samme billede.
For luft er der siden 1990’erne sket en reduktion i afsætningen af forurenende stoffer til naturen og en forbedring af luftkvalitet i byerne bl.a. pga. øgede krav til industri, energi, landbrug- og transport. Alle gældende grænseværdier overholdes.
Udledningen af kvælstof fra land til hav
Aarhus Universitet har opgjort udledningen af kvælstof til havet i 2022 til ca. 52.000 tons, når man tager højde for forskelle i nedbør mellem årene. Det er lidt lavere end gennemsnittet for 2016-2018 på ca. 56.000- 57.000 tons, hvilket er grundlaget for vandområdeplan III. I 2021 blev udledt ca. 55.000 tons.
Landbrug står for 70 pct. af udledningen af kvælstof til havet. Rensningsanlæg og andre såkaldte punktkilders andel af den samlede kvælstofafstrømning til kystvandene udgør cirka 10 procent, mens den resterende del skyldes baggrundsudledning fra naturlige kilder.
Havets tilstand
Den generelle miljøtilstand i havet er ikke god pga. for høje næringsstoftilførsler, klimatiske faktorer samt andre faktorer som fx fiskeri med bundslæbende redskaber. Udbredelsen af iltsvind har været stigende de seneste cirka 10 år og det samlede iltsvindsareal i september 2022 var lidt større end arealet af Fyn.
For de biologiske parametre har der de seneste 10 år været status quo eller tilbagegang, særligt i de kystnære områder, dog ses generelt en positiv udvikling for bundfauna i de åbne farvande.
Grundvand og drikkevand
Fokus i 2022-rapporteringen er primært indholdet af nitrat, pesticidstoffer og siden 2021 PFAS.
Gennemsnittet for koncentrationen af nitrat i det iltholdige grundvand har siden 2014 ligget under kravværdier på 50 mg/l. Det gælder også 2022. Indvindingen til drikkevand sker i langt de fleste tilfælde fra nitratfrit grundvand.
Der er påvist pesticidstoffer i grundvandet i 82,9 % af målestederne. Det er den højeste hidtil målte procentdel.
Næsthøjeste var i 2020 (72,4 pct.). Tallene er dog ikke helt sammenlignelige pga. forskelle i prøvetagningen, og idet der er i 2022 er gennemført overvågning, hvor der specifikt prøvetages på målesteder i risiko mht. til pesticidforekomst.
I de undersøgte vandforsyningsboringer i 2022 er der fundet pesticidstoffer i ca. 50 % af målestederne. Det er på niveau med 2020 og 2021, men højere end tidligere år. Der er registreret en overskridelse af grænseværdien i 13,2 procent af de undersøgte drikkevandboringer.
Stigningen i fundprocenter og overskridelser af kravværdier i grund- og drikkevand de seneste seks år bl.a. hænger sammen med udvidelser af analyseprogrammet.
I 2022 blev der således undersøgt for betydeligt flere stoffer end i 2017. Fund og overskridelser af pesticider i grund- og drikkevand stammer altovervejende fra pesticider, der i dag enten er forbudte eller reguleret. Der ledes kun vand ud til forbrugerne, som overholder kravværdierne.
For fire PFAS-forbindelser er der i 2022 indført en markant lavere kravværdi på 0,002 µg/l for summen af de fire stoffer. Fund af PFAS over kravværdien i grund- og drikkevandsmålinger er knyttet til tre af disse fire stoffer: PFOA, PFOS og PFHxS.
Kravværdien for sum af de fire PFAS-stoffer er overskredet i 8,4% af målestederne i grundvand og i 5,6 % af drikkevandsboringerne. For de øvrige PFAS-stoffer, der er målt for, gælder den oprindelige kravværdi på 0,1 µg/l.
Der ses ingen overskridelser af denne kravværdi, hverken i grundvands- eller i drikkevandsmålingerne. Både i grundvand og drikkevand ses fund af PFAS-stoffer landet over.
Søer
Overvågning af søer sker bl.a. via intensiv overvågning af udviklingen i 18 repræsentative søer over 5 ha samt mindre intensiv overvågning af tilstanden i 180 søer over 5 ha. I de 18 søer er der generelt sket forbedringer i perioden fra 1989 til 2022 mht. næringsstoffer, klorofyl, vandets klarhed samt for planteplankton, fisk og planter. De største forbedringer er sket i starten af perioden i de mest belastede søer. Der er i de senere år tendens til en stigning i kvælstof og fosfor i nogle af søerne. I de 180 søer ses en generel negativ udvikling mellem de seneste to perioder (2011-2016 og 2017-2022) med en stigning i næringsstoffer og klorofyl, som indikerer, at tilstanden i søerne generelt er blevet dårligere de seneste år.
Vandløb
Overvågningen af vandløb omfatter primært fysisk-kemiske og biologiske parametre. Årets rapportering omfatter alene Dansk Vandløbsfauna Indeks (DVFI). Udviklingen målt på denne parameter (DVFI) siden 2009 viser, at ingen stationer er i en negativ udvikling, 34 % er i fremgang og dermed er 66% uændrede. Ses der på de samlede centrale parametre, herunder fisk, bunddyr, kiselalger og vegetation samt de fysiske og kemiske undersøgelser, er billedet mere sammensat med både positive, ukendte og negative tendenser.
Natur og arter
Overvågningen af natur og arter består dels af artsovervågning, dels af overvågning af naturtypernes bevaringsstatus og tilstand. Artsovervågningen er bygget op, så man som minimum kan opnå et billede af forekomst og udbredelse af arterne. Ligeledes giver overvågningen et overblik over status for tilstanden for de forskellige naturtyper, der er omfattet af habitatdirektivet.
Der er i 2022 overvåget i alt syv arter. Fire arter er i fremgang, en art har uændret status, og to arter er i tilbagegang. Pattedyret Odder er i fremgang på Fyn og på Sjælland, men er ikke fundet på så mange lokaliteter i Sønderjylland, som sammenlignet med 2017. Orkideén Mygblomst er i fremgang. Insekterne Eremit og Lys Skivevandkalv er i fremgang. Ligesom leddyret Stellas mosskorpion er i fremgang. Hedepletvinge og Bred vandkalv er i tilbagegang. Udkast til rapport om naturtypernes bevaringsstatus og tilstand er forsinket.
Luft
Overvågning af luft omfatter tilførsel af luftforurenende stoffer til vand- og landområder, herunder kvælstof samt overvågning af luftkvalitet i byerne med fokus på sundhed og grænseværdier i EU’s luftkvalitetsdirektiv. I 2022 er kvælstoftilførslen fra luften til vand- og landområder den laveste siden opstart af målingerne i 1990. AU har opgjort et fald fra 1990 til 2022 på ca. 43 % til farvandene og ca. 49 % til landområderne. Reduktionen skyldes både fald i udenlandske og danske kilder. Danmark overholder alle grænseværdier i EU's luftkvalitetsdirektiv i 2022. Luftkvaliteten er generelt blevet væsentligt forbedret gennem de seneste årtier, hvilket har medført, at helbredseffekterne af luftforureningen i Danmark er faldet med 55 % siden 1990. For 2022 er vurderingen, at luftforurening medfører 3660 for tidlige dødsfald i Danmark. De årlige helbredsrelaterede omkostninger forbundet med luftforurening er estimeret til 58 mia. kr.
Fakta om NOVANA
Det Nationale Overvågningsprogram for Vandmiljø og Natur, også kaldet NOVANA, overvåger vandmiljøets og naturens tilstand.
NOVANA består af 8 delprogrammer: Hav og fjord, søer, vandløb, grundvand, stoftransport og landovervågning, miljøfarlige forurenende stoffer og punktkilder, natur og arter samt luft.
NOVANA bidrager til, at Danmark opfylder de forpligtelser, vi har i forhold til national lovgivning, EU-direktiver og internationale konventioner om overvågning af vandmiljø, natur og luft.
De data om vandmiljø og natur, som NOVANA-programmet indsamler, opfylder store dele af behovet for viden om naturens tilstand, der skal bruges til at lave de nationale vandområde- og Natura 2000-planer.
Aarhus Universitet offentliggjorde 12. januar 2024 udkast til faglige delrapporter for NOVANA-programmet i 2022, som universitetet udarbejder for Miljøstyrelsen samtidig med at rapporterne sendes til faglig kommentering i Miljøstyrelsen. Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser, GEUS, står for rapporten om grundvandsovervågningen. De endelige rapporter forventes offentliggjort i slutningen af februar 2024.