Vigtig information til eksportører af affald

Ny import/eksport-bekendtgørelse medfører væsentlige ændringer for virksomheder, der ønsker at eksportere anmeldepligtigt affald/farligt affald fra Danmark

I forbindelse med at den nye import/eksport-bekendtgørelse træder i kraft den 1. januar 2025, vil Miljøstyrelsen med dette nyhedsbrev gøre opmærksom på to ændringer i den nye bekendtgørelse, som har væsentlig betydning for danske eksportører af anmeldepligtigt/farligt affald.

Klassificering overgår til Miljøstyrelsen

Miljøstyrelsen overtager klassificeringsopgaven fra de danske kommuner pr. 1. januar 2025. Dette har direkte indflydelse på danske virksomheder, der eksporterer affald, da Miljøstyrelsens klassificering af affaldet erstatter kommunebrevet, der hidtil har udgjort dokumentation for affaldets klassificering.

På Miljøstyrelsens hjemmeside kan du læse vejledningen om klassificering af affald, der er relevant for dig der ønsker at eksportere affald.