Risikovirksomhed: Biogasnotatet er blevet revideret

Arbejdstilsynet og Miljøstyrelsen har revideret og suppleret vejledningsteksten i afsnittene om ikke-gastætte anlægsdele og om reaktortanke i notatet: ”Opgørelse af mængden af biogas på biogasanlæg og afklaring af om biogasanlægget er en risikovirksomhed” af 16.april 2024.

Et udkast til biogasnotatet var i høring fra juli til september 2023. På baggrund af høringen blev der foretaget en række revisioner af notatet, som beskrevet i ”Notat om høring af udkast til ændring af Risikohåndbogen vedrørende biogasanlæg” af 16. april 2024 (se: Høringsportalen). Det reviderede notatet blev samtidig offentliggjort på https://risikohaandbogen.dk.

Arbejdstilsynet og Miljøstyrelsen har efterfølgende og bl.a. på baggrund af en ekstern henvendelse fundet, at der var behov for revision og supplering af vejledningsteksten om ikke-gastætte anlægsdele i notatets afsnit 3.5, og teksten om beregning af gasvolumen i reaktortanke og efterfølgende oplag i notatets afsnit 3.6.

Teksten i afsnit 3.5 er således bl.a. suppleret med en fodnote, som tydeliggør, hvad der menes med ”ikke-gastætte anlægsdele”. Teksten i afsnit 3.6 er udbygget således, at der nu er vejledning om både opgørelse af gasmængder i reaktortanke og om, at efterfølgende oplag kan betragtes som gasoplag uanset navngivningen af disse oplag.

Arbejdstilsynet og Miljøstyrelsen håber med disse revisioner og suppleringer af teksten i de to afsnit, at have tydeliggjort vejledningen omkring opgørelse af gasoplag på biogasanlæg.

Den ny udgave af biogasnotatet kan finde på https://risikohaandbogen.dk, dels i en ren version og dels i en version, hvori de foretagne revisioner er markeret.