Ny kampagne skal sende ­ nikotinposer i skraldespanden

Miljøstyrelsens nye affaldskampagne skal minde danskerne om at smide deres brugte nikotinposer i skraldespanden – ikke i naturen eller på gaden.

Hvert år henkastes millioner af brugte nikotinposer i vores natur og byer. Det anslås i en rapport udarbejdet af DTU Sustain for Miljøstyrelsen. Nikotinposer forurener både vores miljø, og de er livsfarlige for dyr, der kan forveksle dem med noget spiseligt.

- Mange danskere kender og elsker dyr som ’Bella’, der medvirker i kampagnevideoerne. Vi håber, at kampagnen kan oplyse om de negative konsekvenser, der opstår, når man smider sin nikotinpose på jorden i stedet for i skraldespanden, fortæller kontorchef Katrine Rafn.

Se kampagnens to film og læs mere om de negative konsekvenser for miljø og dyr ved henkastning af nikotinposer.