Historiske data dokumenterer færre fisk i danske fjorde

En ny undersøgelse baseret på over 100 år gamle data bekræfter det, mange fiskere har sagt i årevis: Mængden af fisk i de danske fjorde er faldet markant.

Kaster man en fiskeline i en dansk fjord, er chancen for at få bid langt mindre i dag end den var samme sted for 100 år siden. I det sidste århundrede er der nemlig sket en drastisk nedgang i antallet af fisk i de indre danske farvande og fjorde. En udvikling mange erhvervsfiskere og lystfiskere har kunnet bevidne.

Der blev først etableret en standardiseret fiskeovervågning i midten af 1980’erne, og derfor har der hidtil været begrænset kendskab til størrelsen af nedgangen. Men i en ny undersøgelse, som DTU Aqua har udarbejdet for Miljøstyrelsen, er udviklingen i fiskebestandene blevet undersøgt ved at inddrage fiskeridata, der går over 100 år tilbage i tiden.

DTU Aqua har blandt andet undersøgt udviklingen i fangster af skrubber i Mariager fjord, Vejle fjord, Sejerøbugten, Isefjorden, Roskilde fjord og det Nordlige Øresund vha. data fra 1902 til 1911 sammenholdt med data fra et igangværende projekt, hvor frivillige såkaldte nøglefiskere i dag fisker med lignende udstyr.
Analysen viser, at en fisker i dag kun kan forvente at fange en femtedel så mange skrubber, som en fisker kunne i begyndelsen af 1900-tallet.
Arter forsvinder 

En anden del af analysen fra DTU Aqua tager udgangspunkt i en fiskeriundersøgelse, der blev gennemført i 1926-1952 og genoptaget i 1984-2012, hvor ændringerne i fiskesamfundet i Limfjorden er blevet undersøgt. Analysen viser, at adskillige arter er helt eller delvist forsvundet, eksempelvis er ålekvabber gået kraftigt tilbage, og torsk er mere eller mindre forsvundet.

Læs rapporten

En historisk tidslinje

Tiden omkring starten af 1900-tallet er særlig interessant, fordi kvælstofudledningen var på et naturligt niveau, ålegræsset var vidt udbredt langs de danske kyster, den globale gennemsnitlige overfladetemperatur var en grad lavere end i dag, og fiskepresset var betydeligt mindre. Perioden kan således betragtes som en reference for god miljøtilstand, idet den afspejler en tid, hvor menneskeskabte påvirkninger på fiskebestandene var betydeligt mindre.

I projektet blev historiske fiskeridata oparbejdet, og der blev dannet tidsserier og snapshots i tid, som strækker sig tilbage til perioden i starten af 1900-tallet. Denne data tilbyder en hidtil uset mulighed for at sammenligne fiskeri og fiskemængder i dag med en tid med væsentligt mindre menneskeskabte påvirkninger.

Projektet har bidraget med et datagrundlag for at kunne vurdere status for udvalgte fiskearter i de indre danske farvande, som vil kunne indgå i vurderinger af fiskesamfundets tilstand i medfør af Danmarks Havstrategi. 

Det skal bemærkes, at de analyser, som er gennemført i projektet, er indledende og forbundet med en del usikkerheder. Derfor anbefaler DTU Aqua også, at der bør foretages yderligere studier af data.

Fakta om undersøgelsen:

I projektet har DTU Aqua gjort historiske fiskeridata fra 1888 og fremefter digitalt tilgængelige for første gang. Disse værdifulde data var indtil nu kun tilgængelige i skriftlig form, gemt i gamle landingstabeller og en fiskeriundersøgelse fra Limfjorden, og omfatter fangstdata, samt information om antallet af fartøjer og redskabstyper. De digitaliserede data danner i nogen tilfælde en næsten uafbrudt tidsserie, der spænder over mere end et århundrede, fra 1888 til i dag, mens data i andre tilfælde repræsenterer en årrække for hundrede år siden, som giver et indblik i fiskeriet og fiskesamfundet i den periode.


I projektet afprøvede DTU Aqua i alt fire forskellige tilgange til at analysere data.

Fakta om Danmarks Havstrategi

Danmarks Havstrategi skal sikre opfyldelse af EU’s havstrategidirektiv. Ifølge direktivet skal der opnås god miljøtilstand i havets økosystemer, og der skal muliggøres en bæredygtig udnyttelse af havets ressourcer. God miljøtilstand er beskrevet ved hjælp af 11 temaer (kaldet deskriptorer), hvoraf fisk, der både udnyttes erhvervsmæssigt og ikke udnyttes erhvervsmæssigt, er specifikke emner. Den nationale overvågning skal kunne sikre vurderinger af populationstætheder for udvalgte arter.

Kontaktperson

Berit Borksted

Kontorchef for Fyn

bebor@mst.dk

40615178