Mange vil formentlig tænke tilbage på juli som kold, våd og blæsende. Men selv om det for mange ikke har været det perfekte sommervejr, har det ustadige vejr betydet, at der er langt mindre iltsvind sammenlignet med samme periode sidste år. Det viser årets første iltsvindsrapport der er udarbejdet af Aarhus Universitet og baseret på Miljøstyrelsens målinger i perioden 1. juli til 23. august.
Sommeren startede med udbredt og intenst iltsvind - især i Limfjorden og i det sydlige Lillebælt inklusive de omgivende farvande. Iltsvindet voksede hurtigt på grund af en udsædvanlig varm juni med kun lidt vind.
- Det har været en speciel sommer, hvad angår iltsvind. Juni var den mest solrige og en af de varmeste juni-måneder siden, man startede med at måle. Og det gav relativt tidlige forekomster af iltsvind. Men så kom der voldsom blæst og lave temperaturer i juli, og igen et par dages voldsomt stormvejr i starten af august. Og det bremsede iltsvindet, fortæller kontorchef i Miljøstyrelsen Berit Borksted.
Siden midten af august har vejret været stille med højere temperaturer, hvilket har resulteret i iltsvind i de sydlige indre dele af Limfjorden og i det sydlige Lillebælt samt tilstødende østjyske fjorde. I de indre danske farvande var der desuden store områder med lavt iltindhold i det nordlige Bælthav, Det Sydfynske Øhav, Femern Bælt, Øresund og Kattegat. Udbredelsen af iltsvind i august var dog meget mindre end i august 2022. I den nuværende situation er der grundlag for, at både iltsvindets udbredelse og styrke kan øges yderligere i de kommende uger, medmindre det bliver meget blæsende.
Hvordan opstår iltsvind
Den økologiske tilstand i danske farvande er præget af en for stor næringsstoftilførsel fra land. I vandet giver stofferne næring til alger, som vokser, når solen samtidig giver lys og varmer vandet op. Når algerne dør, falder de ned på havbunden, hvor de nedbrydes af bakterier. Under nedbrydningen forbruger bakterierne ilten i vand og havbund, og der kan derfor opstå iltsvind.
Udviklingen er iltsvind er påvirket af vejret. Svag vind stimulerer iltsvindets udvikling, mens kraftig vind generelt hæmmer udviklingen. Kortvarig kraftig vind har langt størst virkning i mere lavvandede områder, da der på dybere vand kræves langvarig kraftig blæst eller en storm til at opblande vandsøjlen og derved transportere ilt ned i bundvandet.
Se explainer der forklarer hvordan iltsvind opstår: https://youtu.be/4rfQCmV6fnE
Om iltsvindsrapporten
DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet, udsender hvert år fire iltsvindsrapporter. Rapporterne beskriver de aktuelle iltforhold i de danske samt tilgrænsende svenske og tyske farvande i perioderne juli-august, august-september, september-oktober og oktober-november. Perioderne dækker det tidsrum, hvor iltsvind typisk er mest udbredt. Denne rapport giver en status for den aktuelle udvikling og udbredelse af iltsvind fra 1. juli til og med 23. august 2023. Formålet med rapporten er at give offentligheden et indblik i iltsvindssituationen i perioden. Oversigten er udarbejdet af DCE i samarbejde med Miljøstyrelsen samt svenske og tyske institutioner. Grundlaget for rapporten er Miljøstyrelsens målinger af iltindholdet i danske farvande og svenske og tyske myndigheders målinger i tilgrænsende farvandsområder.