IPM-projekter i 2023
Miljøstyrelsen udsendte i januar en nyhed for at efterspørge ideer til nye IPM-projekter - herunder projekter vedr. præcisionsteknologi. Miljøstyrelsen modtog efterfølgende 64 projektideer fra en række forskellige virksomheder. Miljøstyrelsen har i vurderingen af de mange spændende ideer bl.a. lagt vægt på udvikling og udbredelse af brugen af varslingssystemer og skadetærskler, en øget anvendelsen af præcisionsteknologi, samt at projekterne er spredt vidt omkring i Danmark og dækker forskellige afgrøder.
På den baggrund har styrelsen anmodet om konkrete tilbud på en række projekter og har nu indgået kontrakt om udførelsen af 21 IPM-projekter med opstart i 2023, heraf 10 om præcisionsteknologi. Nogle projekter afsluttes inden udgangen af 2023, andre strækker sig over endnu et eller to år.
De 21 kontrakter er indgået for et samlet beløb på ca. 2,5 mio. kr., heraf ca. 1,5 mio. kr. i 2023 og er finansieret af midler afsat i Sprøjtemiddelstrategi 2022-2026.
Nedenfor fremgår de nye IPM-projekter, der er indgået kontrakter for i 2023 og oplysning om hvilke virksomheder kontrakterne er indgået med. Mange af projekterne gennemføres af flere samarbejdende parter.
Leverandør | Titel på IPM-projekt |
Bornholms Landbrug & Fødevarer | Øget udbredelse af IPM vha. konkrete indsatser på udvalgte landbrug, der fungerer som eksempel for andre |
Sønderjysk Landboforening | Afklaring af behov for sneglebekæmpelse på markniveau |
Sønderjysk Landboforening | Hvede- og bygsorters konkurrenceevne overfor italiensk rajgræs |
Sønderjysk Landboforening | Mekanisk græsbekæmpelse i vårbyg mhp. Reduktion af pesticidforbrug og derved forebyggelse af pesticidresistens |
Sønderjysk Landboforening | Ukrudtsbekæmpelse vha. omvendt kamdyrkning i maj |
SEGES Innovation | Bedre monitering af bladlus i hvede |
SEGES Innovation | Monitering af bladribbesnudebiller og deres betydning i vinterraps |
SEGES Innovation | Bedømmelse af lys bladplet i vinterrapssorter ud fra billeder |
SEGES Innovation | Bekæmpelse af rapsjordlopper via striber med turnips |
SEGES Innovation | Variation i forekomsten af rapsjordlopper i gule fangbakker i rapsmarker |
SEGES Innovation | Pilotprojekt om kornarter som companion crops i raps |
Titel på projekt om præcisionsteknologi | |
Scout Robotics | Dronekort af alle typer til alle sprøjter |
Teknologisk institut | Tidlig og effektiv bekæmpelse af græsukrudt ved hjælp af computer vision teknologi |
Karup Kartoffelmelfabrik | Reduktion af skimmelsprøjtninger ved droneoverflyvning og registrering af nytilvækst på bladene |
KMC | Intelligent nedvisning af proceskartofler |
Albrecht Agro | Implementering, fremvisning og udbredelse af teknologier |
Agrovi | Præcisionslandbrug fuldt integreret |
Hortiacvice | Bedre monitering i spidskål vha. temperatursumsmodel |
SEGES Innovation | Gradueret vækstregulering med dosisloft |
SEGES Innovation | Spotsprøjtning med lavteknologi og gratis GPS signal |
SEGES Innovation | Reduktion af pesticidforbruget vha. række- og/eller båndsprøjtning i korn, majs og andre større afgrøder |
Har du spørgsmål
Du kan kontakte:
Bettina Gylden, tlf. 30 71 61 56, mail: begyl@mst.dk
Gitte Hallengreen Jørgensen, tlf. 21 43 98 12, mail: gihjo@mst.dk