Affaldsstatistik 2021 er udkommet

I den nationale Affaldsstatistik 2021 opgøres de danske affaldsmængder, fordelt på affaldstyper, behandling og affaldskilder for perioden 2017 – 2021.

Affaldsstatistik 2021 er udkommet. Statistikken er formet med udgangspunkt i data, som affaldsindsamlere og affaldsbehandlere årligt skal indberettet til Affaldsdatasystemet (ADS). Af statistikken fremgår derfor indsamlede mængder af forskellige affaldsfraktioner suppleret med oplysninger om, hvor affaldet stammer fra. Der fremgår endvidere oplysninger om, hvor meget affald, der er blevet hhv. eksporteret fra og importeret til Danmark.
Mængden af affald indsamlet til hhv. genanvendelse, forbrænding, deponi og anden endelig materialenyttiggørelse opgøres også i statistikken

Mængden af husholdnings- og husholdningslignende affald (MW) pr. indbygger er opgjort i statistikken. Endvidere opgøres andelen af MW, der reelt er blevet genanvendt. Opgørelsen er lavet med den samme metode, der blev anvendt første gang i Affaldsstatistik 2020 og tager udgangspunkt i indrapporterede slutbehandlede mængder. I tidligere affaldsstatistikker er opgørelsen af reel genanvendelse baseret på gennemsnitlige tabsrater.

Som følge af et krav fra Handlingsplan for Cirkulær Økonomi fremgår der i statistikken reelle genanvendelsesprocenter for MW pr. kommune. Disse procenter er også opgjort med den nye metode, som stadig er under udvikling. De reelle genanvendelsesprocenter er derfor behæftet med stor usikkerhed.

Du finder Affaldsstatistik 2021 her