I lyset af det øgede fokus på fosforrecirkulering og sikker anvendelse af affald til jordbrugsformål, er det projektets formål at sikre en fremtidig håndtering af spildevandsslam til gavn for miljø, klima og sundhed. Anvendelse af spildevandsslam til jordbrugsformål skal ikke give anledning til forurening af miljøet eller afgrøder og drikkevand, men samtidig skal næringsstoffer i spildevandsslammet recirkuleres og udnyttes i landbruget.
I rapporten er der lavet en analyse af tre alternative og nye teknologier til behandling, hvor pyrolyse, monoforbrænding og hydrotermisk kondensering (HTL) er undersøgt for klimabesparelse, fjernelse af miljøfremmede stoffer, produktstrømme og økonomi. Derudover gennemgår rapporten også teknologiernes evne til at nedbryde eller destruere PFAS. Sidst i rapporten er en række miljøfremmede stoffer blevet screenet iht. risiko for miljø og sundhed.
Rapportens resultater inddrages i et videre arbejde i Miljøministeriet om den fremtidige regulering af spildevandsslam. Rapporten kan læses her.