Miljøstyrelsen suspenderer dele af vejledninger om udledning af miljøfarlige forurenede stoffer til vandmiljøet

Efter afgørelse i Miljø- og Fødevareklagenævnet suspenderer Miljøstyrelsen dele af vejledning til indsatsbekendtgørelsen og dele af vejledning om udledning af miljøfarlige forurenede stoffer til vandmiljøet.

Miljøstyrelsen suspenderer nu dele af vejledningen til indsatsbekendtgørelsen og dele af vejledningen til bekendtgørelsen om krav til udledning af visse forurenende stoffer. Det har betydning for den vurdering, der skal foretages, når der gives udledningstilladelse, herunder når der udpeges blandingszoner i vandområder, hvor miljøkvalitetskrav for miljøfarlige forurenende stoffer er overskredet. 

Suspensionen kommer, efter at Miljø- og Fødevareklagenævnet i en sag har præciseret forståelsen af kravet om, at en udledning af et forurenende stof ikke må medføre en øget koncentration af stoffet i et vandområde, hvor miljøkvalitetskravet i forvejen er overskredet.

Suspensionen gælder, mens Miljøministeriet analyserer Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse. Miljøstyrelsen og Miljøministeriet vil være behjælpelige med rådgivning til relevante parter om den nye situation.

Fakta om klagenævnsafgørelsen:

Miljø- og Fødevareklagenævnet afgjorde den 23. februar en sag fra Horsens Kommune om etablering af en forbindelsesvej mellem et erhvervsområde og motorvej E45. Der skulle i forbindelse med vejprojektet etableres regnvandsbassiner, hvorfra der ville blive udledt kobber til Bygholm Å, hvor koncentrationen af kobber i forvejen overskrider det fastsatte miljøkvalitetskrav, og hvor miljømålet derfor ikke er opfyldt.

Miljø- og Fødevareklagenævnet ophævede tilladelsen til vejprojektet og hjemviste sagen til fornyet behandling i kommunen. Det skete blandt andet med den begrundelse, at når miljøkvalitetskravet for et forurenende stof allerede er overskredet, og vandområdet dermed er i det lavest mulige tilstandsniveau, skal enhver efterfølgende stigning i koncentrationen af stoffet anses som en forringelse af vandområdets tilstand i strid med vandrammedirektivets artikel 4, stk. 1.

Vandrammedirektivets artikel 4, stk. 1, fastsætter blandt andet, at EU’s medlemsstater skal forebygge forringelse af vandområdernes tilstand. Hvad det mere præcist indebærer, er fastlagt gennem navnlig to domme afsagt af EU-domstolen, som Miljø- og Fødevareklagenævnet henviser til i sin afgørelse.

Der var i sagen ikke udpeget en blandingszone.

Følgende dele af Miljøstyrelsens vejledninger suspenderes:

Vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter

I afsnit 8.1.1 suspenderes følgende:

”Afgørelsen i sag C-461/13 omhandler overfladevand og god økologisk tilstand og kan ikke direkte overføres til forringelse af overfladevand for så vidt angår kemisk tilstand eller forringelse af grundvandsforekomsters tilstand, hvor der gælder andre regler for tilstandsvurdering. Blandt andet gælder der andre kvalitetsparametre, og der er kun to tilstandsklasser for overfladevands tilstand i forhold til kemi (god/ikke god tilstand), ligesom der kun gælder to tilstandsklasser for grundvandsforekomster (god/ringe tilstand). Det må dog umiddelbart forventes, at EU-Domstolen ved en prøvelse vil fastlægge lignende beskyttelsesniveau i forhold hertil.

Det lægges på den baggrund til grund, at der vil foreligge en forringelse af overfladevand for så vidt angår kemisk tilstand/forringelse af grundvandsforekomsters tilstand, hvis der sker en direkte eller indirekte påvirkning, der vurderes at ville medføre et fald fra god til ikke god/ringe tilstand, eller, for forekomster i ikke god/ringe tilstand, en yderligere signifikant negativ påvirkning af det eller de parametre, der er årsag til, at forekomsten ikke er i god/er i ringe tilstand.”

I afsnit 8.3.2 suspenderes følgende:

”Hvorvidt der for disse vandområder kan træffes afgørelse, der medfører en tilførsel af MFS, beror på en helt konkret vurdering af påvirkningens betydelighed (signifikans) for vandområdets tilstand. Vurderes påvirkningen at være betydelig, kan der ikke gives tilladelse til påvirkningen. Vurderes påvirkningen at være ubetydelig, kan der som udgangspunkt gives tilladelse til påvirkningen. I den konkrete vurdering bør indgå en vurdering af stoffets mængde og koncentration, som sættes i forhold til øvrige tilførsler (kumulation), herunder fra punktkilder, diffus belastning og atmosfærisk deposition. Det vurderes, hvad der sker med stoffet i vandområdet, herunder dets transport (evt. til andre vandområder) og form (opløsning, binding, kemisk reaktion, sedimentation, ophobning, akkumulering, immobilisering, nedbrydning/omsætning mv.). Der kan inddrages oplysninger om den tidsmæssige udvikling af stoffets tilførsel og/eller forekomst i vandområdet, fx en faldende tendens i koncentrationer grundet indsatser/regulering, en vurdering af, om påvirkningen opvejes således, at påvirkningen ikke forringer tilstanden eller forhindrer, at miljømålet for vandområdet nås inden for den fastsatte frist. Det vurderes bl.a. på baggrund af ovenstående, om påvirkningen giver anledning til en forøgelse af koncentrationen

i vand, sediment eller biota, herunder om den principielt vil kunne registres ved målinger. Det forudsættes, at aktiviteten, der medfører en påvirkning, bygger på anvendelse af bedste tilgængelige teknik. Der gøres desuden opmærksom på, at vurderingen af målopfyldelse for MFS sker på enkeltstoffer med miljøkvalitetskrav, hvorfor det er på stofniveau, den konkrete vurdering af påvirkningen gennemføres.”

Vejledningen til bekendtgørelsen om krav til udledning af visse forurenende stoffer

I FAQ #43 under spørgsmål og svar om udledning af visse forurenende stoffer suspenderes følgende:

”Fastsættelse af udlederkrav for stoffer, der i forvejen findes i vandområdet i koncentrationer, der overskrider miljøkvalitetskrav, kan ske ud fra nedenstående.

I. Miljøkvalitetskrav for vand er overskredet i vandområdet
Hvis det generelle kvalitetskrav eller maksimumkoncentrationen for et givet stof i vand allerede er overskredet i vandområdet, må udledningen ikke medføre en forhøjelse af den i forvejen forekommende koncentration ved blandingszonens rand på mere end 5 % af værdien af stoffets generelle kvalitetskrav for vand.

II. Miljøkvalitetskrav for biota er overskredet i vandområdet.
Det generelle kvalitetskrav for vand er for de fleste stoffer fastsat til en værdi, der sikrer samme beskyttelse som miljøkvalitetskravet for biota.

Derfor, hvis miljøkvalitetskravet for biota for et givet stof allerede er overskredet i vandområdet, uden at det generelle kvalitetskrav for vand er overskredet, kan der ved fastsættelse af udlederkrav for en udledning ses bort fra overskridelsen af miljøkvalitetskravet for biota, og udledningen kan anses for at være uden betydning for påvirkningen af biota, hvis den ikke medfører overskridelse af det generelle kvalitetskrav for vand ved randen af en eventuel blandingszone.

Hvis både miljøkvalitetskravet for biota og det generelle kvalitetskrav for vand for et givet stof allerede er overskredet i vandområdet, kan fastsættelse af udlederkrav for en udledning ske som anført ovenfor under (I).

Hvis retningslinjen under (I) er overholdt, kan myndigheden vurdere, at udledningen ikke vil medføre en væsentlig stigning i koncentrationen af stoffet i biota (se evt. FAQ 50. Hvordan sikres det, at en udledning ikke medfører væsentlig koncentrationsstigning i biota, jf. § 6, stk. 1, nr. 5?)

Hvis miljøkvalitetskravet for biota for et givet stof, for hvilket der ikke er fastsat et generelt kvalitetskrav for vand, fx kviksølv og hexachlorbenzen, allerede er overskredet i vandområdet, skal udledningens betydning for koncentrationsstigninger i biota og for overskridelse af miljøkvalitetskravet for biota lægges til grund for fastsættelse af udlederkrav, se FAQ 46. Hvad skal inddrages ved fastsættelse af udlederkrav for stoffer uden et generelt kvalitetskrav for vand, men hvor der er fastsat en maksimumkoncentration for stoffet?

III. Miljøkvalitetskrav for sediment er overskredet i vandområdet
Det generelle kvalitetskrav for vand sikrer ikke nødvendigvis beskyttelsen af sedimentmiljøet. Hvis miljøkvalitetskravet for sediment for et givet stof allerede er overskredet i vandområdet, bør der kun tillades udledning af stoffet, hvis koncentrationen heraf i sedimentet kun stiger ubetydeligt som følge af udledningen. Generelt gælder, at for stoffer, der har tendens til at ophobes i sedimentet, må udledningen ifølge bekendtgørelse om krav til udledning af visse forurenende stoffer ikke medføre en væsentlig stigning i koncentrationen i sedimentet.

Koncentrationsforøgelsen af et givet stof i sedimentet kan anses for at være ubetydelig, og udledningen kan anses for ikke at medføre en væsentlig stigning i koncentrationen af stoffet i sedimentet, hvis den gennemsnitlige årlige stigning af koncentrationen i sedimentet, som følge af en udledning, udgør mindre end 1 % af miljøkvalitetskravet for sediment.

Vurderingerne ovenfor kan medføre, at udlederkravet for stoffet fastsat efter (I) må skærpes for at sikre, at udledningen af stoffet er ubetydelig i forhold til overholdelse af miljøkvalitetskravet for sediment og ikke medfører en væsentlig stigning i koncentrationen af stoffet i sedimentet.”

I FAQ #48 under spørgsmål og svar om udledning af visse forurenende stoffer suspenderes følgende:

”Er påvirkningen ubetydelig, vil der ikke være tale om en øget forurening og dermed heller ikke en forringelse af tilstanden, se FAQ 43 Hvordan fastsættes kravværdier for et givet stof i en udledning, når miljøkvalitetskrav for stoffet i forvejen er overskredet i vandområdet?

På Miljøstyrelsens hjemmeside fremgår det, hvilke afsnit i henholdsvis Vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter og Vejledningen til bekendtgørelsen om krav til udledning af visse forurenende stoffer, der er suspenderet.