Tak fra styrelserne for udtagningsdagen

Nyhed om temadagen om udtagningsordninger 2023 og slides fra styrelsernes oplæg på dagen

Tak for en god Udtagningsdag til alle de ca. 200 deltagere fra hele landet. Vi er i Miljøstyrelsen glade for alle de gode snakke, hvor vi fik mulighed for at møde hinanden på tværs af organisationer og landsdele.

I styrelserne arbejder vi videre med jeres spørgsmål og kommentarer fra de tværgående arbejdsgrupper. Som nævnt på dagen, er det altid værdifuldt med gode saglige og faglige indspark, som vi kan tage med i den videre udvikling af ordningerne. Derfor vil vi også gerne opfordre jer alle til at besvare evalueringsskemaet for dagen. Jeres besvarelser er værdsatte.

Her i nyheden finder I slides fra styrelsernes oplæg på dagen:

Præsentation fra udtagningsdagen - nyt fra styrelserne

Præsentation fra MST P- og CO2-regneark

Kommende nyt

Bekendtgørelsen til Klima-Lavbundsordningen er nu i høring, og vi åbner den næste ansøgningsrunde medio august, så I kan godt begynde at screene for nye projekter på udtagningskort.dk 

De væsentligste ændringer ift. de tidligere ansøgningsrunder vedrører:

  • Mulighed for fravigelse fra beliggenhedskriteriet såfremt projektet i øvrigt opfylder kravene, herunder omkostningseffektivitet
  • Mulighed for rateudbetaling
  • Ændrede muligheder for udbetaling af lodsejerkompensation

Herudover indeholder udkastet præciseringer af en række bestemmelser. Endeligt erstattes bekendtgørelsens juridiske ophæng i to tekstanmærkninger på finansloven med en række bemyndigelsesbestemmelser i Lov om administration af den fælles landbrugspolitik m.v.