I forbindelse med præsentationen af et nyt forslag om begrænsning af PFAS, opfordrede Det europæiske Kemikalieagentur ECHA blandt andet virksomheder til at få svar på deres spørgsmål om forslaget. ECHA modtog 1600 spørgsmål, som nu er kogt ned til 200 spørgsmål og svar (Q&A), der kan ses på ECHA’s hjemmeside.
Det nye forslag til begrænsning af PFAS er omfattende og inkluderer alle anvendelser af PFAS med nogle tidsbegrænsede undtagelser. Det betyder også, at mange brancher og hele leverandørkæden bliver berørt af begrænsningen, der efter planen skal besluttes endeligt i 2025.
Du kan læse spørgsmålene og svarene (Q&A) på engelsk på ECHA’s hjemmeside
Fakta om begrænsningsforslaget
Se præsentationen af begrænsningsforslaget, 5 april 2023.
Den 22. marts 2023 startede en seks måneders høringsperiode. Høringssvar til PFAS-begrænsningsforslaget kan sendes frem til den 25 september 2023. Høringen kan findes på ECHA’s hjemmeside , hvor du også kan læse PFAS begrænsningsforslaget , herunder bilag til Annex XV rapporten.
Tidslinjen for processen omkring begrænsningsforlaget kan ses i denne animation
Danmark med til at udforme anvendelsesbegrænsningsforslaget
Tidligere på året indsendte en række EU-lande, heriblandt Danmark, et forslag om at begrænse PFAS i mange anvendelser. Forslaget blev sendt til ECHA den. 13. januar 2023, og blev publiceret af ECHA den 7. februar 2023. Tyskland, Nederlandene, Sverige, Norge og Danmark har sammen med ECHA samlet og besvaret de mange spørgsmål, der nu indgår i den offentliggjorte FAQ.