Dagen bliver indledt med en prolog som et tilbud til de deltagere, der har behov for en kort introduktion til begreberne og hovedtrækkene i revisionen af BREF-dokumenter.
Undervejs er der mulighed for at stille spørgsmål, søge gode råd og debattere. Dertil kommer muligheden for at mødes på tværs af myndigheder, interesseorganisationer og virksomheder.
Der vil være debatter om de aktuelle BREF-dokumenter der er under revision – hvad kan virksomhederne forvente af krav – og hvordan kan vi sammen påvirke processen.
Om eftermiddagen er fokus bl.a. på virksomhedernes muligheder for anvendelse af ny miljøteknologi.