Svag stigning i vildtudbyttet – men færre går på jagt

Læs rapporten om vildtudbyttet i 2022/23

I jagtåret 2022/23 nedlagde jægerne op mod 23.000 flere dyr på jagter landet over end året før. Stigningen i udbyttet er fordelt med en fremgang på 1,9 % i antallet af pattedyr og 1,2 % i antallet af fugle. Det viser den foreløbige vildtudbyttestatistik, som DCE – Aarhus Universitet har udarbejdet for Miljøstyrelsen.

Ind til videre har jægerne indberettet 1.773.474 stykker nedlagt vildt i sæsonen 2022/23, mod et foreløbigt udbytte på 1.750.870 året før. Da tallene blev opgjort, havde godt 89 procent af de jægere, som indløste jagttegn sidste år, indberettet. Sidste frist for indberetningen er dog ved årets udgang, og derfor kan de endelige tal vise sig at være lidt anderledes.

Mens udbyttet steg faldt antallet af aktive jægere med ca. 3000 jægere sidste år. I alt 172.815 jægere løste jagttegn og havde dermed lov til at gå på jagt i Danmark. Syv procent var kvinder.

Mere då- og kronvildt, færre rådyr

Det er normalt at udbyttet svinger lidt fra år til år. For eksempel steg udbyttet af hare og ræv med godt 2000 for begge arters vedkommende. Det skal imidlertid ses på baggrund af et stort fald for begge markvildtarter året før, hvor udbyttet i hare nåede ned på det laveste niveau nogensinde.

Dåvildt og kronvildt ligger som i de foregående år højt. Der er blevet skudt mere end 10.000 dyr af hver art, og for jægerne nåede et foreløbigt højdepunkt med et udbytte på ca. 12.000 stykker dåvildt.

Til gengæld forsætter udbyttet af rådyr med at falde, som det har gjort siden rekordåret 2009, hvor der blev nedlagt mere end 132.000 dyr. Det foreløbige tal for 2022/23 viser et udbyAtte på knap 74.000 rådyr. Det er det laveste antal siden midten af 1980erne.

Tilbagegang for gæs - fremgang for ænder

Den foreløbige statistik over vildtudbyttet viser et udbytte i fuglevildt på samlet set 1.606.126 fugle. Det er lidt flere end det foreløbige tal året før, men der er store variationer arterne imellem. Visse vandfugle er gået meget tilbage. Det gælder først og fremmest edderfugl, hvor udbyttet er faldet med næsten 23 procent til godt 15.000 fugle.

Hvinand og sortand, som fylder mindre i statistikken, er relativt set faldet næsten lige så meget, og udbyttet i gæs er gået tilbage for alle arter, undtagen blisgås. Mest markant er faldet for canadagås, hvor der kun blev skudt knap 3000 fugle mod knap 5000 året før – et fald på næsten 36 procent.

Det, som alligevel får udbyttestatistikken til at gå i plus for fuglenes vedkommende, er en udbyttefremgang for de jagtmæssigt store arter som fasan, gråand og krikand, hvoraf der er en omfattende udsætning af de to første.

Vildtudbyttestatistikken bygger på jægernes egne indberetninger af det vildt, de har skudt, og går helt tilbage til 1941. Som aktiv jæger er man forpligtet til at indberette vildtudbyttet til Miljøstyrelsen. Tallene fra vildtudbyttestatistikken indgår i vurderingen af ændringer i bestandene og vurdering af deres størrelse.