Jægere fritaget for digital post får fremover brevpost fra Mit Jagttegn

Jægere, som er fritaget for digital post, vil fra den første november modtage alle beskeder fra Miljøstyrelsens jagttegnsekspedition per brev og ikke som e-mail.

Colourbox

Hvis du er jæger og fritaget for digital post, vil du i fremtiden udelukkende modtage beskeder fra MitJagttegn per brev og ikke længere per e-mail. Ændringen sker af hensyn til persondatasikkerheden.

Den nye praksis træder automatisk i kraft den 1. november 2022. For at være sikker på, du får al din post, skal du inden denne dato logge på MitJagttegn og sætte kryds ved post i stedet for ved e-mail under ”foretrukken kontaktform”.