Til september åbner to nye tilskudsordninger, som skal beskytte grundvandet. Bag tilskudsordningerne står den nyoprettede drikkevandsfond, som administreres af Miljøstyrelsen.
Den ene tilskudsordning skal beskytte strategisk vigtige arealer for eksempel på mindre øer, hvor man er meget afhængig af en begrænset mængde grundvand, og hvor man ikke har en alternativ vandforsyning. Det er også her, hvor omkostningen til grundvandsbeskyttelse rammer hårdest, fordi der kun er få til at betale regningen.
Fra denne ordning vil der også kunne gives tilskud til at udlægge sprøjtefri arealer omkring større byer, hvor der er en begrænset grundvandsressource, der kræver en mere intens beskyttelse for eksempel gennem skovrejsning.
Man kan også få tilskud til at betale landmænd for ikke at bruge sprøjtemidler. Ved at få et økonomisk tilskud fra staten til drikkevandsbeskyttelsen, bliver regningen til de danske vandforbrugere mindre, da det ellers ville være dem, der skulle betale for tiltagene.
Spøgelsesbrønde skal lukkes
Den en anden tilskudspulje er til sløjfning af spøgelsesbrønde. Det er nedlagte brønde, som ikke benyttes, men som nu fungerer som adgangsveje, hvor forurening kan sprede sig til grundvandet.
Begge tilskudsordninger vil kunne søges af kommuner og vandforsyninger.
Bekendtgørelsen, der sætter rammerne for tilskudsordningerne, er i offentlig høring til torsdag 9. juni.
Fakta om tilskud til grundvandsbeskyttelse
Drikkevandsfonden blev aftalt i forbindelse med Finanslov 2022, hvor der blev afsat 170 mio. kr. over fire år til en ny drikkevandsfond, der kan give tilskud til at beskytte grundvandet.
Der afsættes følgende til tilskud til drikkevandsbeskyttelse:
Drikkevandsbeskyttelse | 2022 | 2023 | 2024 | 2025 |
| 32,5 mio. | 32,5 mio. | 29,9 | 14,6 |
Spøgelsesbrønde- og boringer | 2022 | 2023 | 2024 | 2025 |
| 2 mio. | 2 mio. | 2 mio. | 0 |
Der er desuden igangsat en større analyse af blandt andet kommunernes nuværende indsats med drikkevandsbeskyttelse.