En lang række LAR-vejbede (Lokal Afledning af Regnvand) er dukket op på gader og veje i Odense de seneste år. Det sker i klimatilpasningens navn, men vejbedene har flere opgaver. De skal rense og reducere mængden af vejvand, der løber i kloakkerne. Samtidig skal de bidrage til at gøre byen grønnere og til biodiversiteten i byerne.
Mange projekter omkring vejbede har tidligere fokuseret på den tekniske del. Men de har manglet opmærksomhed på og viden om den grønne del. Det vil man råde bod på nu, og derfor har Miljøstyrelsen støttet projektet med 3,6 mio. DKK. Ud over VandCenter Syd (VCS) deltager en række forskere fra København, Odense og Aarhus Universitet. Det samme gør specialister fra filterjordsleverandøren Byggros og rådgiverfirmaet EnviDan.
”Vi kalder dem for holistiske eller multifunktionelle vejbede, fordi vi understøtter flere processer på én gang. Formålet er at blive bedre til at rense for næringsstoffer og uønskede stoffer som metaller, dækrester og tjærestoffer, der er i vejvandet. Samtidig vil vi styrke samspillet mellem filterjordblandinger og sammensætning af planter, så faunaen bliver optimeret og dokumenteret videnskabeligt,” fortæller projektleder Rikke Hansen fra VandCenter Syd.
Store krav til jord og planter
Når man leder regnvand uden om renseanlæggene, kræver myndighederne grundig dokumentation for, at vejbedene får en høj renseevne. Ellers risikerer man at belaste de søer, vandløb, fjorde og kystnære hav, regnvandet ender i. Derfor arbejder VCS tæt sammen med Odense kommune i projektet. Ved at fjerne regnvand beskytter man anlæggene, så de biologiske processer fungerer bedst muligt. De tåler nemlig ikke så godt det fortyndede spildevand, der opstår, når spildevand blandes op med store mængder regnvand i kloaksystemet. Samtidig er det dyrt at rense regnvand.
”Vi arbejder på at forbedre den filterjord, vi putter i vejbedene. Filterjorden skal kunne tilbageholde uønskede stoffer fra vejvandet bedre, end de gør i dag. Og vi søger efter de bedst egnede planter, da det er hårde vækstbetingelser for planterne. Vi har brug for dokumentation for, hvor godt vejbedene kan tilbageholde og omsætte forskellige næringsstoffer og forurening i vejvandet,” siger Rikke Hansen.
Foreløbige resultater gør hende meget optimistisk i forhold til at finde en filterjordssammensætning, der er bedre end den, man har i vejbedene i dag. Forskellige typer materialer er blevet testet, og man har et godt øje til konkrete specifikke materialer.
Og så er der hensynet til borgerne. Når man tager noget af gaden eller villavejen, kræver det, at man gør sig umage med at udnytte arealerne bedst muligt. Her er projektdeltagerne heldige med, at tidsånden er med dem. Biodiversitet og udfordringer med oversvømmelser er vigtige temaer for rigtig mange borgere.
”Vi gør vores bedste for at give gode vækstbetingelser for planter og træer og gode levesteder for insekter og smådyr. Samtidig prøver vi altid at gøre vejbedene æstetisk smukke i bybilledet,” siger Rikke Hansen.
Ønsker grønne oaser
Planternes betydning for vejbedenes renseeffektivitet og omsætning af næringsstoffer i jorden er bare et af hovedpunkterne i projektet. Oveni kommer visionen om at tænke vejbede som multifunktionelle grønne biotoper.
”Målet er at skabe små, robuste grønne oaser. Forskere fra Københavns Universitet undersøger derfor, hvilke biller, bier og sommerfugle vejbedenes planter kan understøtte. Det optimale vejbed har en sammensætning af planter, hvor udvalgte insekter kan leve alle deres livscyklusser i vores bede. Det vil være helt fantastisk, hvis vi kommer dertil,” siger Rikke Hansen.
Flere kommuner er med i en følgegruppe, fordi de ønsker at kombinere effektiv rensning af regnvand i vejbede med mere urban biodiversitet.
”Det handler om balancen mellem rensning via vejbede og investering i dyre kloakrørledninger. Det har vi tænkt ind i vores strategi. Vejbede har et lavere CO2-aftryk end rørledninger og bidrager til en grøn profil i vores byområder,” siger Rikke Hansen.
D4RUNOFF
Resultaterne af projektet er frit tilgængelige for alle. Og interessen er nu så stor fra både forskere, vandselskaber og kommuner, at VandCenter Syd sammen med GEUS og Københavns Universitet kan sætte gang i første del af et stort internationalt samarbejdsprojekt kaldet D4RUNOFF. Kontrakten lyder på 25 mio. € fra EU's HORIZON program og er 100% finansiering fordelt over 4 år.
Formålet med det nye projekt er at måle for forureningskomponenter i vejvand. Der er stoffer i vejvandet, som man hidtil ikke har målt for. Men forskere på Københavns Universitet og GEUS har udviklet en ny måleteknologi (non-target analyse ved hjælp af HRMS), der gør det muligt at identificere alle stoffer, der er til stede i vandet.
Projektet bygger oven på det MUDP-støttede projekt. Forsøgene starter i Danmark, og derefter skal de samme forsøg foretages i Pisa i Italien og Santander i Spanien, så det bliver muligt at foretage komparative studier. Projektet modtog 3.618.000 kr. i støtte fra MUDP (Miljøteknologisk udviklings- og demonstrationsprogram under Miljøministeriet) i 2020 og afsluttes i år.