For at opnå en reduktion i pesticidforbrug og pesticidbelastning er der bl.a. behov for, at du som jordbruger i stigende grad anvender forebyggende foranstaltninger mod sygdomme, skadedyr og ukrudt. Det er vigtigt i det hele taget at have fokus på at minimere pesticidforbruget, hvor det er muligt. Det kan fx være ved at justere sædskifter, anvende sorter, der er modstandsdygtige mod sygdomme, kun sprøjte, når varslingssystemer viser et behov, og ved øget brug af præcisionssprøjtning mm. Disse tiltag er nogle af indsatserne i de otte IPM-principper, som alle jordbrugere skal efterleve, og som ligger til grund for IPM-skemaet.
Enkelte justeringer i ny version af IPM-skema og tilhørende vejledning
Miljøstyrelsen har i den nye version af IPM-skemaet foretaget nogle justeringer i spørgsmål 3. Spørgsmålet omhandler, hvorvidt jordbrugeren har et sædskifte (afgrøderækkefølge), der forebygger angreb af sygdomme og skadedyr. Det er et spørgsmål, som automatisk bliver besvaret på baggrund af oplysninger om, hvilke afgrøder jordbrugeren har dyrket på sine arealer de seneste år.
For at øge jordbrugerens forståelse for dette emne, er der med ændringen nu fokus på færre skadevoldere og dermed færre afgrøder end i den tidligere version af IPM-skemaet. Jordbrugeren får med spørgsmålet et overblik over, om afgrøderne dyrkes med et passende antal års pause, kaldet karensperiode, for at undgå, af der sker en opformering af skadevoldere i marken. Man kan i den opdaterede version af vejledningen til IPM-skemaet se detaljerne for, hvordan der beregnes point for et sædskifte, der skal forebygge angreb af sygdomme og skadedyr.
Fremadrettet kan man følge udviklingen i antal opnåede IPM-point
Som noget nyt lagres de opnåede IPM-point i IT-systemet, så du som jordbruger fremadrettet kan se resultatet af dine besvarelser og løbende følge udviklingen i antal opnåede IPM-point. Besvarelser af de to tidligere IPM-skemaer er ikke gemt i systemet.
Miljøstyrelsen kan fortsat ikke tilgå den enkelte jordbrugers besvarelse af IPM-skemaet. Dog lagrer Miljøstyrelsen fremadrettet oplysninger om, hvor mange point de enkelte jordbrugerne har opnået for de 8 spørgsmål, som besvares automatisk på baggrund af data fra SJI eller fra Fællesskemaet i Landbrugsstyrelsen. Disse data lagres i anonymiseret form, og kan alene henføres til jordbrugers postnummer. Det vil bidrage til, at Miljøstyrelsen kan følge udviklingen i antal opnåede point for de 8 spørgsmål på landsplan og evt. i de enkelte landsdele. På den baggrund kan styrelsen vurdere, om der er behov for særlige indsatser for at øge implementeringen af visse IPM-tiltag.
Hvorfor skal jordbrugerne selv udfylde IPM-skemaet?
Formålet med udfyldelse af IPM-skemaet er at sikre øget opmærksomhed på de 8 IPM-principper og at øge jordbrugerens anvendelse af de mange IPM-værktøjer. Værktøjerne skal bl.a. bidrage til at forebygge forekomsten af skadevoldere og forebygge udvikling af resistens mod pesticider. Derfor er det vigtigt, at du som jordbruger selv udfylder IPM-skemaet og lærer af det. Udfyldelse af skemaet tager ca. 15 minutter og kan betragtes som et årligt kursus i IPM. Man kan kun få adgang til IPM-skemaet ved at benytte virksomhedens MitID/NemID. Derfor kan din planteavlskonsulent ikke udfylde skemaet, men skemaet er dog velegnet som udgangspunkt for en drøftelse mellem dig og din planteavlskonsulent. Skemaet er en påmindelse om på hvilke områder, der evt. kan foretages ændringer på bedriften for at øge indførelsen af IPM-principper med henblik på at reducere pesticidforbruget og minimere udviklingen af resistens.
Skal alle jordbrugere udfylde IPM-skema?
De fleste jordbrugere er forpligtet til at udfylde IPM-skemaet. Det gælder jordbrugere, der har et samlet dyrket areal på over 10 ha og som på sine arealer dyrker afgrøder i omdrift.
Dog er visse jordbrugere fritaget. Har du kun vedvarende græs og brakarealer, eller har du udelukkende fx frugttræer, juletræer eller energipil, så skal du ikke udfylde skemaet. Endvidere skal der have været pesticidforbrug på bedriftens omdriftsarealer i de seneste to planperioder, for at du er pligtig til at udfylde IPM-skemaet. Har bedriften ikke søgt om grundbetaling eller har du kun økologiske arealer på bedriften, skal du heller ikke udfylde skemaet.
Er du i tvivl, om du skal udfylde skemaet, kan du altid tilgå den digitale løsning og forsøge at udfylde skemaet. Hvis der fremkommer oplysning om, at virksomheden er fritaget, da får du også denne besked tilsendt i din digitale postkasse, og du kan dermed dokumentere, at du har forsøgt at udfylde, men ikke var omfattet af kravet.
Frist
Fristen for udfyldelse af skemaet er den 31. marts 2023. Udfyldelse kan først ske EFTER der er indberettet data i sprøjtejournalindberetningen (SJI) for den seneste planperiode (2021/2022).
Miljøstyrelsen udsender én måned før fristen et brev til de virksomheder, som endnu ikke har udfyldt skemaet, og som forventes at være pligtige til at udfylde skemaet. Miljøstyrelsen har ikke oplysninger om ændringer af virksomhedernes status i forhold til den tidligere vækstsæson, herunder om virksomheden fx har bortforpagtet arealer og nu dyrker under 10 ha. Derfor kan enkelte jordbrugere opleve, at de modtager en påmindelse på trods af, at de ikke er pligtige til at udfylde skemaet.
Relevante links
- Link til IPM-skemaet, som nu kan udfyldes, hvis sprøjtejournaldata er indberettet i SJI.
- Link til Miljøstyrelsens hjemmeside med IPM bekendtgørelsen og den opdaterede vejledning om IPM-skemaet. Heri indgår også de otte IPM principper.
- Link til film om udfyldelse af IPM-skemaet udarbejdet primo 2021 til brug for første udfyldelse. Filmen er stadig relevant for at få indblik i, hvordan skemaet udfyldes, men den er ikke opdateret ift. de seneste ændringer eller datoer, der nævnes i filmen.
Har du spørgsmål til udfyldelsen af skemaet, kan du rette henvendelse til Miljøstyrelsens informationscenter:
E-mail: info@mst.dk
tlf.: 72 54 44 66 (man - tors kl. 9.30 - 16.00 og fredag kl. 9.30 - 15.00)