Vedhænget indeholder det skadelige ftalat DIBP over den tilladte grænseværdi. Stoffet er reguleret i EU's kemikalielovgivning REACH. Ftalater er en gruppe af stoffer, der primært anvendes til at gøre plasttypen PVC blød. Nogle ftalater som DIBP har vist sig at være hormonforstyrrende og reproduktionstoksiske (karakteriseret ved nedsat frugtbarhed og dårlig sædkvalitet.)
Miljøstyrelsen anbefaler derfor, at man straks bortskaffer pop-it ærtebælgen, hvis man er i besiddelse af den.
Kemikalieinspektionen har sendt anmodning om et markedsføringsstop til WISH.com, for POP-it ærtebælgen.
Anmodning om markedsføringsstop er fremsendt i henhold til den frivillige aftale mellem flere e-handelsplatforme og EU Kommissionen (Product Safety Pledge), om at ophøre med at markedsføre varer, der dokumenteres ikke at være i overensstemmelse med EU lovgivningen på området.
Miljøstyrelsen har modtaget indberetningen fra forbrugerrådet Tænk Kemi.
For yderligere information kontakt venligst: Kontorchef Kim Holm Boesen på mail: kihbo@mst.dk eller mobil 21625966
Læs mere i MSTs vejledning på lovområdet, indholdsstoffet mv. Fokus på særlige stoffer