Miljøstyrelsens 8 anbefalinger om brug af pesticider i haven
1. Vælg alternative bekæmpelsesmetoder mod ukrudt og skadedyr i din have
2. Vælg altid klar-til-brug pesticider
3. Køb kun produkter godkendt til private
4. Køb kun produkter godkendt i Danmark
5. Få råd og vejledning af personalet, når du køber pesticider
6. Læs etiketten og sprøjt efter instrukserne
7. Smid ikke pesticider med faremærke i skraldespanden
8. Hold børn og husdyr væk, når du lige har sprøjtet
Køb ikke bekæmpelsesmidler, der ikke er godkendt af Miljøstyrelsen
Gode råd
Det er forbudt at besidde og anvende udenlandske bekæmpelsesmidler i Danmark, dette er uanset om du har købt dem på ferien eller via nettet.
Forbuddet gælder også for udenlandske produkter, der sælges under samme navn som på den danske side af grænsen.
Bekæmpelsesmidler, som kan købes lovligt i Danmark, er godkendt af Miljøstyrelsen. Dette sikrer at produkterne ikke skader miljø eller sundhed unødigt.
Miljøstyrelsen kræver i forbindelse med godkendelsen af bekæmpelsesmidlet, at produkterne har dansk etiket og brugsanvisning, så du kan dosere det rigtigt, tage de rette forholdsregler omkring brugen af midlet, samt når du skal skille dig af med rester og emballage på forsvarlig vis.
Køb og brug derfor kun bekæmpelsesmidler, som er godkendt i Danmark, og som har en dansk etiket og brugsanvisning.