Pesticidindikatorer

Pesticidbelastningsindikatoren er national indikator, den angiver et mål for den potentielle belastning af sundhed, natur og grundvand fra pesticider. Den beregnes ud fra den samlede belastning for de enkelte pesticider i den mængde, de er blevet solgt og anvendt.

Pesticidbelastningsindikatoren viser belastningen i forhold til det konventionelle landbrugsareal i 2007.

Belastningen beregnes for:

  • Sundhed: Giver et mål for den belastning, som sprøjteføreren udsættes for ved at håndtere og anvende pesticiderne.
  • Miljøadfærd: Udtrykker, hvor hurtigt pesticiderne nedbrydes i jorden, deres risiko for at blive ophobet i fødekæder og risikoen for, at de siver ned til grundvandet.
  • Miljøeffekt: Giver et mål for pesticidernes giftighed over for dyr og planter i marken (f.eks. regnorme og bier) og den omgivende natur (f.eks. fisk og fugle).

Målsætningen for pesticidbelastningsindikatoren er fastlagt i ”Pesticidstrategi 2017-2021” og er fastsat til 1,96 for salgstal. Målsætningen blev indført med Sprøjtemiddelstrategi 2013-2016, hvor målet var, at PBI skulle være faldet til 1,96 i 2015. Målsætningen er derfor opfyldt, jf. figur 1 nedenfor.

Der er ikke fastsat mål for pesticidbelastningen baseret på forbrugstal.

 

Som det fremgår af figur 1, har der tidligere været store udsving i pesticidbelastningsindikatoren for salgsdata. Det skyldes hovedsageligt variation i pesticider indkøbt til lager. I 2013 blev pesticidafgiften omlagt, og det førte til, at der blev solgt flere pesticider. Det betød, at pesticidbelastningen var høj i 2012 og 2013, baseret på salgstallene.

Pesticidbelastningen for salgstal i perioden 2014-2020 ligger på et betydeligt lavere niveau end perioden inden afgiftsomlægningen. Det skyldes en omlægning fra mere belastende pesticider til mindre belastende pesticider samt forbrug af pesticider fra lager. I den periode varierer belastningen mellem 1,4 og 1,95. Det skyldes i høj grad et varierende salg af svampemidler.

Pesticidbelastningsindikatoren baseret på forbrugstal har samlet set ligget mere stabilt. Den var højest i planperioden 2010-11, hvor PBI var på 2,94, siden da er pesticidbelastningsindikatoren overordnet set faldet over tid efterhånden som lagrene af de hamstrede pesticider med høj belastning er reduceret. For 2020 er pesticidbelastningsindikatoren på 1,39. Det svarer til et fald, målt på forbrugstal, på 53 procent ift. 2010/11. Årsagen til det lave forbrugstal i 2019-20 er, at substitutionen fra mere belastende til mindre belastende midler ser ud til at være slået igennem på forbruget i forhold til tidligere. En yderligere faktor, der påvirkede pesticidforbruget var, at det våde efterår i 2019 medførte et reduceret areal dyrket med vintersæd. En reduktion i vintersæd til fordel for vårsæd vil i sig selv forventes at medføre en lavere belastning, da pesticidanvendelsen i vårsæd generelt er mindre end i vintersæd. 

Udviklingen i pesticidbelastningsindikatoren kan følges i Bekæmpelsesmiddelstatistikken

Udviklingen i pesticidforbruget i Danmark målt med EU’s harmoniserede pesticidindikatorer (HRI) - 2011-2020

 

Alle EU-medlemslande er forpligtede til årligt at beregne og offentliggøre to harmoniserede indikatorer for pesticider. (jf. EU direktiv nr. 2019/782). Nedenfor er indikatorerne kort beskrevet sammen med overordnede resultater for disse beregninger. I rapporten ”Udviklingen i pesticidforbruget i Danmark målt med EU’s harmoniserede pesticidindikatorer - 2011-2020” er det muligt at læse mere om indikatoren og den danske udvikling.

Nederst på siden her kan du læse om baggrunden for indikatoren og resultaterne for hele EU.

Resultater for Danmark

Indikator 1 baseret på solgte mængder pesticider

Den overordnede indikator, Harmoniseret Risikoindikator 1 (HRI 1), er en farebaseret harmoniseret pesticidindikator. HRI 1 er beregnet ud fra solgte mængder af aktivstoffer i pesticider, som er vægtet i forhold til en farevægtning, der er politisk fastsat i EU. Vægtningen er baseret på aktivstoffernes godkendelsesstatus i EU, hvor lavrisikostoffer vægtes lavest, mens aktivstoffer, der ikke er godkendt i EU, vægtes højest. Indikatoren viser dermed udviklingen i det vægtede salg af pesticider i Danmark. Udviklingen ses i forhold til gennemsnittet for 2011-2013, som sættes til en baseline på 100. Den samlede vægtede HRI 1 for Danmark toppede i 2012, som det ses af figuren herunder. Dette som følge af den hamstring, der skete af pesticider i forbindelse med omlægningen af den danske pesticidafgift, der blev indført med virkning fra juli 2013. For 2014 ligger HRI 1 på det laveste niveau for hele perioden, da salget dette år var relativt lavt som følge af forbrug af pesticider fra lager indkøbt de foregående år. I perioden fra 2015 til 2019 ligger HRI 1 på et stabilt niveau, knap 50 % lavere end baseline (gennemsnittet for perioden 2011-2013). For 2020 er der sket en mindre stigning i HRI 1 set i forhold til perioden 2015-2019, hvilket hovedsageligt skyldes en stigning i salget af glyphosat. HRI 1 beregnes også i 4 grupper og endelig i 7 kategorier, som fremgår af rapporten.

Sammenligner man udviklingen i HRI 1 (figur 1) med udviklingen i den danske pesticidbelastningsindikator (PBI), ser man overordnet den samme tendens i udviklingen af de to indikatorer. Udviklingen i PBI er ligeledes vist i Figur 2 nedenfor.

 

Figur 1: Udviklingen i den samlede vægtede HRI 1 for Danmark, der er beregnet ud fra solgte mængder af aktivstoffer i pesticider. Indeks 2011-2013 = 100

 

 

Figur 2: Udviklingen i pesticidbelastningsindikatorer (PBI) 2010-2020, baseret på salgstal.

 

Indikator 2 baseret på antal dispensationer

Indikator 2 (HRI 2) er en farebaseret indikator, der er beregnet ud fra antallet af dispensationer, der er udstedt i henhold til artikel 53 i pesticidforordningen. For beregning af HRI 2 er aktivstofferne i dispensationerne vægtet på samme vis som ved beregning af HRI 1. Indikatoren viser dermed udviklingen i det vægtede antal af dispensationer og opgøres i forhold til en baseline baseret på gennemsnittet for årene 2011-2013, som sættes til 100. Også HRI 2 beregnes både samlet set og opdelt i 4 grupper og 7 kategorier, hvilket fremgår af rapporten. For den samlede HRI 2 indikator ses en stigning i perioden fra 2011 til 2015, hvorefter den i 2016 faldt markant. For perioden 2016-2020 har HRI 2 fluktueret årligt omkring et gennemsnit, der ligger 27 % under baseline.

Langt hovedparten af dispensationerne gives til den store gruppe af kemiske aktivstoffer, som indgår i pesticidprodukter, der er godkendt i EU og evt. også i Danmark. Der gives kun i ganske få tilfælde dispensationer til pesticider, der ikke er godkendt i EU, og da udelukkende hvis en konkret risikovurdering har vist en sikker anvendelse for sundhed og miljø, herunder grundvand.

 

 

Figur 3: Udviklingen i det samlede vægtede HRI 2, der er beregnet ud fra antallet af dispensationer. Indeks 2011-2013 = 100

 

Ønsker man at se indikatorernes opdeling i de fire grupper og i de 7 kategorier, er disse nøje beskrevet i rapporten, lige som man kan læse en mere udførlig analyse af indikatorerne i rapporten. 

Baggrund

De harmoniserede EU-pesticidindikatorer blev beregnet første gang i 2019, hvor de omfattede perioden 2011-2017. Beregning af de to indikatorer er fastsat i EU’s direktiv om bæredygtig anvendelse af pesticider, som indeholder en bestemmelse om, at der skal fastsættes harmoniserede pesticidindikatorer. Det er desuden fastsat, at disse skal beregnes på baggrund af de statistiske data, der bliver indsamlet i EU via bestemmelser i et EU-direktiv om pesticidstatistik.

EU-Kommissionen beregner, på baggrund af pesticiddata indberettet fra alle EU-medlemslande, udviklingen af de to pesticidindikatorer for hele EU. Udviklingen i de to indikatorer på EU-niveau offentliggøres på siden her.

Ønsker man at se udviklingen af de to indikatorer HRI 1 og HRI 2 for de øvrige EU-medlemslande, kan man finde dem via linket her, såfremt medlemslandene har meddelt Kommissionen et link til deres offentliggjorte indikatorer.

 

Læs hele rapporten her

 

Links til tidligere års beregninger af den harmoniserede risikoindikator:

2019

2018

2017

Udviklingen i pesticidsalget i Danmark målt med EU’s Jord-til-bord indikatorer - 2011-2020

 

EU-Kommissionen har i sin jord-til-bord strategi fastsat et 2030-mål om en 50 % reduktion i hele EU for anvendelsen af kemiske pesticider (indikator 1) samt en 50 % reduktion for anvendelsen af aktivstoffer, der af kommissionen betegnes som ”hazardous” (indikator 2).

I Notatet her er det muligt at se udviklingen i pesticidsalget i Danmark for 2011 til 2020 målt med EU’s Jord-til-bord indikatorer. Notatet indeholder også en kort beskrivelse af indikatorerne og deres udvikling.

EU's hjemmeside er det muligt at se Danmarks og andre medlemslandes Jord-til-bord indikatorer samt EU’s samlede udvikling.