Pesticidbelastningsindikatoren (PBI) er national indikator, den angiver et mål for den potentielle belastning af sundhed, natur og grundvand fra pesticider. Den beregnes ud fra den samlede belastning for de enkelte pesticider i den mængde, de er blevet solgt og anvendt.
Pesticidbelastningsindikatoren viser belastningen i forhold til det konventionelle landbrugsareal i 2007.
Belastningen beregnes for:
- Sundhed: Giver et mål for den belastning, som sprøjteføreren udsættes for ved at håndtere og anvende pesticiderne.
- Miljøadfærd: Udtrykker, hvor hurtigt pesticiderne nedbrydes i jorden, deres risiko for at blive ophobet i fødekæder og risikoen for, at de siver ned til grundvandet.
- Miljøeffekt: Giver et mål for pesticidernes giftighed over for dyr og planter i marken (f.eks. regnorme og bier) og den omgivende natur (f.eks. fisk og fugle).
PBI anvendes som målsætning for udviklingen i anvendelse af pesticider i dansk landbrug. Målsætningen er fastsat i Sprøjtemiddelstrategi 2022-2026, der er Danmarks nationale handlingsplan for bæredygtig anvendelse af pesticider. I denne er der fastsat en målsætning på 1,43 for PBI baseret på salgstal i 2025, som vil blive evalueret i 2026. Målsætningen for PBI blev første gang indført med Sprøjtemiddelstrategi 2013-2016, hvor målet var en reduktion i PBI på 40 procent i 2015 set i forhold til niveauet for 2011, hvilket svarede til, at PBI skulle være faldet til 1,96 i 2015. Denne målsætning blev fastholdt i pesticidstrategi 2017-2021. Målsætningen om en PBI på maksimalt 1,96 var opfyldt alle år fra 2015 til 2021.
Der er ikke fastsat mål for pesticidbelastningen baseret på forbrugstal.
PBI for solgte mængder af pesticider
Som det fremgår af figuren ovenfor, har der i peroder været store udsving i pesticidbelastningsindikatoren for salgsdata. Det skyldes hovedsageligt variation i pesticider indkøbt til lager. I 2013 blev der indført en differentieret pesticidafgift, der betød at afgiften på de mest belastende pesticider steg. Indførslen af afgiften var varslet, hvilket medførte, at der blev indkøbt store mængder af pesticider til lager. Det betød, at pesticidbelastningen for de solgte mængder af pesticider var høj i 2012 og 2013.
Pesticidbelastningen for de solgte mængder lå i perioden 2014-2021 på et betydeligt lavere niveau end perioden inden afgiftsomlægningen. Det skyldes substitution fra mere belastende pesticider til mindre belastende pesticider samt forbrug af pesticider fra lager. I den periode varierede belastningen mellem 1,4 og 1,95. Det skyldes i høj grad et varierende salg af svampemidler.
I 2022 er PBI steget markant til 2,37, hvilket er det højeste siden 2013. Det vurderes, at denne stigning skyldes lageropbygning frem mod omlægningen af pesticidafgiften i 2023, men andre markedsmæssige forhold kan også have påvirket stigningen. Med en PBI på 2,37 er PBI for 2022 på et niveau, der er 27 procent lavere end det beregnede niveau i 2011.
Som en del af Sprøjtemiddelstrategi 2022-2026 er pesticidafgiften i 2023 blevet omlagt. Omlægningen af afgiften er foretaget for at gøre det endnu mere attraktivt at bruge pesticider med lav belastning af miljø og sundhed frem for de mere belastende midler. Omlægningen er dermed et virkemiddel til at opfylde målsætningen om en PBI på 1,43. Afgiftsomlægningen blev varslet i 2022, men den trådte først i kraft 1. april 2023. Det vurderes, at den varslede omlægning af pesticidafgiften har medført, at der i 2022 er indkøbt pesticider til lager med henblik på at bruge disse i efterfølgende sæsoner.
PBI for forbrugte mængder af pesticider
Pesticidbelastningsindikatoren baseret på forbrugstal har samlet set ligget mere stabilt. Den var højest i planperioden 2010-2011, hvor PBI var på 2,94, siden da er pesticidbelastningsindikatoren baseret på forbrugstal overordnet set faldet over tid efterhånden som lagrene af de hamstrede pesticider med høj belastning er reduceret. For 2021-2022 er pesticidbelastningsindikatoren på 1,53. Det svarer til et fald, målt på forbrugstal, på 48 procent ift. 2010-2011.
Belastningen fra forbruget af pesticider er overordnet set faldet efterhånden som lagrene af de hamstrede pesticider, der blev indkøbt tilbage i 2012-2013, er brugt op. Fra omkring 2019 er substitutionen fra mere belastende til mindre belastende midler slået igennem på forbruget, og PBI ligger samlet set på et niveau, der er tydeligt lavere end før indførslen af den differentierede pesticidafgift i 2013.
Udviklingen i pesticidbelastningsindikatoren kan følges i Bekæmpelsesmiddelstatistikken.
Alle EU-medlemslande er forpligtede til årligt at beregne og offentliggøre to harmoniserede indikatorer for pesticider. (jf. EU direktiv nr. 2019/782).
Nedenfor er disse indikatorer kort beskrevet sammen med overordnede resultater for de seneste beregninger, der gælder perioden 2011-2021. I rapporten ”Udviklingen i pesticidforbruget i Danmark målt med EU’s harmoniserede pesticidindikatorer - 2011-2021” er det muligt at læse mere om indikatoren og den danske udvikling.
Nederst på siden her kan du læse om baggrunden for indikatoren og resultaterne for hele EU.
Resultater for Danmark
Indikator 1 baseret på solgte mængder pesticider
Den overordnede indikator, Harmoniseret Risikoindikator 1 (HRI 1), er en farebaseret harmoniseret pesticidindikator. HRI 1 er beregnet ud fra solgte mængder af aktivstoffer i pesticider, som er vægtet i forhold til en farevægtning, der er politisk fastsat i EU og, hvor lavrisikostoffer vægtes lavest, mens aktivstoffer, der ikke er godkendt i EU, vægtes højest. Indikatoren viser dermed udviklingen i det vægtede salg af pesticider i Danmark. Udviklingen ses i forhold til gennemsnittet for 2011-2013, som sættes til en baseline på 100.
Den samlede vægtede HRI 1 for Danmark toppede i 2012, som det ses af figuren herunder. Dette som følge af den hamstring, der skete af pesticider i forbindelse med omlægningen af den danske pesticidafgift, der blev indført med virkning fra juli 2013. For 2014 ligger HRI 1 på det laveste niveau for hele perioden, da salget dette år var relativt lavt som følge af forbrug af pesticider fra lager indkøbt de foregående år. I perioden fra 2015 til 2021 ligger HRI 1 på et stabilt niveau, omkring 45 procent lavere end baseline (2011-2013). HRI 1 beregnes også i 4 grupper og endelig i 7 kategorier, som fremgår af rapporten.
Sammenligner man udviklingen i HRI 1 med udviklingen i den danske pesticidbelastningsindikator (PBI), ser man overordnet den samme tendens i udviklingen af de to indikatorer. Figur med udviklingen i PBI er ligeledes vist nedenfor.
Figur 1: Udviklingen i den samlede vægtede HRI 1 for Danmark, der er beregnet ud fra solgte mængder af aktivstoffer i pesticider. Indeks 2011-2013 = 100
Figur 2: Udviklingen i pesticidbelastningsindikatorer (PBI) 2010-2021, baseret på salgstal.
Indikator 2 baseret på antal dispensationer
Indikator 2 (HRI 2) er en farebaseret indikator, der er beregnet ud fra antallet af dispensationer til konkrete anvendelser, der er udstedt i henhold til artikel 53 i pesticidforordningen. For beregning af HRI 2 er aktivstofferne i dispensationerne farevægtet på samme vis som ved beregning af HRI 1 det vil sige, at lavrisikostoffer vægtes lavest, mens aktivstoffer, der ikke er godkendt i EU, vægtes højest. Indikatoren viser dermed udviklingen i det vægtede antal af dispensationer og opgøres i forhold til en baseline baseret på gennemsnittet for årene 2011-2013, som sættes til 100. Også HRI 2 beregnes både samlet set og opdelt i 4 grupper og 7 kategorier, hvilket fremgår af rapporten.
For den samlede HRI 2 indikator ses der ikke en entydig udvikling over årene. Niveauet for HRI 2 fluktuerer henover perioden, dog bemærkes det, at niveauet for 2021 ligger på det næsthøjeste for hele perioden. Det er væsentligt, at man ved en analyse af udviklingen af HRI 2 indikatoren noterer sig, at hovedparten af dispensationerne gives til produkter baseret på aktivstoffer, som er godkendt i EU, på det tidspunkt hvor dispensationerne gives, og som ikke er kandidater til substitution. Kun i ganske få og særlige tilfælde er der givet dispensationer til pesticider, der ikke er godkendt i EU, og da udelukkende hvis en konkret risikovurdering har vist en sikker anvendelse for sundhed og miljø, herunder grundvand.
Figur 3: Udviklingen i det samlede vægtede HRI 2, der er beregnet ud fra antallet af dispensationer. Indeks 2011-2013 = 100
Det er også væsentligt at bemærke, at indikatorenes udvikling over årene kan ændre sig i opgørelserne fra år til år. Det sker, når aktivstoffer flytter kategori, fx når et aktivstof ikke længere er godkendt i EU, og dermed flytter til kategorien med den højeste farevægtning. Dermed ændres beregningen af indikatoren for hele perioden fra 2011 og frem. Dette gør sig gældende ved opgørelsen for 2011-2021, hvor udviklingen af kurven for både HRI 1 og HRI 2 indikatorerne har et andet forløb sammenlignet med forrige års opgørelse.
Ønsker man at se indikatorernes opdeling i de fire grupper og i de 7 kategorier, er disse nøje beskrevet i rapporten, lige som man kan læse en mere udførlig analyse af indikatorerne i rapporten.
Baggrund
De harmoniserede EU-pesticidindikatorer blev beregnet første gang i 2019, hvor de omfattede perioden 2011-2017. Beregning af de to indikatorer er fastsat i EU’s direktiv om bæredygtig anvendelse af pesticider, som indeholder en bestemmelse om, at der skal fastsættes harmoniserede pesticidindikatorer. Det er desuden fastsat, at disse skal beregnes på baggrund af de statistiske data, der bliver indsamlet i EU via bestemmelser i et EU-direktiv om pesticidstatistik.
EU-Kommissionen har på baggrund af pesticiddata indberettet fra alle EU-medlemslande offentliggjort udviklingen af de to pesticidindikatorer for hele EU. På EU-niveau falder den overordnede indikator, HRI 1, med 38 % i 2021 i forhold til baselineperioden 2011-2013, hvorimod der for indikatoren for dispensationer, HRI 2, er tale om en stigning på 41 % i 2021 sammenlignet med baselineperioden. Udviklingen i de to indikatorer på EU-niveau kan ses af figurerne nedenfor samt via linket her.
Ønsker man at se udviklingen af de to indikatorer HRI 1 og HRI 2 for de øvrige EU-medlemslande, kan man finde dem via linket her, såfremt medlemslandene har meddelt Kommissionen et link til deres offentliggjorte indikatorer.
Figur 4: Udviklingen i den samlede vægtede HRI 1 for EU-medlemslande, der er beregnet ud fra solgte mængder af aktivstoffer i pesticider. Indeks 2011-2013 = 100
Figur 5: Udviklingen i det samlede vægtede HRI 2 for EU-medlemslande, der er beregnet ud fra antallet af dispensationer. Indeks 2011-2013 = 100
Links til tidligere års beregninger af den harmoniserede risikoindikator:
Udviklingen i pesticidsalget i Danmark målt med EU’s Jord-til-bord indikatorer - 2011-2021
EU-Kommissionen har i sin jord-til-bord strategi fastsat et 2030-mål om en 50 % reduktion i hele EU for anvendelsen af kemiske pesticider (indikator 1) samt en 50 % reduktion for anvendelsen af aktivstoffer, der af kommissionen betegnes som ”hazardous” (indikator 2).
I Notatet her er det muligt at se udviklingen i pesticidsalget i Danmark for 2011 til 2021 målt med EU’s Jord-til-bord indikatorer. Notatet indeholder også en kort beskrivelse af indikatorerne og deres udvikling.
På EU's hjemmeside er det muligt at se Danmarks og andre medlemslandes Jord-til-bord indikatorer samt EU’s samlede udvikling.