Pesticidbelastningsindikatoren (PBI) er national indikator, den angiver et mål for den potentielle belastning af sundhed, natur og grundvand fra pesticider. Den beregnes ud fra den samlede belastning for de enkelte pesticider i den mængde, de er blevet solgt og anvendt.
Pesticidbelastningsindikatoren viser belastningen i forhold til det konventionelle landbrugsareal i 2007.
Belastningen beregnes for:
- Sundhed: Giver et mål for den belastning, som sprøjteføreren udsættes for ved at håndtere og anvende pesticiderne.
- Miljøadfærd: Udtrykker, hvor hurtigt pesticiderne nedbrydes i jorden, deres risiko for at blive ophobet i fødekæder og risikoen for, at de siver ned til grundvandet.
- Miljøeffekt: Giver et mål for pesticidernes giftighed over for dyr og planter i marken (f.eks. regnorme og bier) og den omgivende natur (f.eks. fisk og fugle).
PBI anvendes som målsætning for udviklingen i anvendelse af pesticider i dansk landbrug. Målsætningen er fastsat i Sprøjtemiddelstrategi 2022-2026, der er Danmarks nationale handlingsplan for bæredygtig anvendelse af pesticider og afløste Pesticidstrategi 2017-2021. I Pesticidstrategi 2017-2021 var reduktionsmålet for pesticidanvendelsen, at PBI baseret på salgstal skulle være på maksimalt 1,96. Dette svarede til et fald på 40 procent i forhold til det beregnede niveau i 2011 (som var på 3,27). I Sprøjtemiddelstrategi 2022-2026 er der fastsat en målsætning om en PBI på maksimalt 1,43 baseret på salgstal for 2025. Dette svarer til en yderligere reduktion på 27 procent i forhold til det beregnede niveau for 2011.
Der er ikke fastsat mål for pesticidbelastningen baseret på forbrugstal.
PBI for solgte mængder af pesticider
Som det fremgår af figuren ovenfor, har der i perioder været store udsving i pesticidbelastningsindikatoren for salgsdata. Det skyldes hovedsageligt variation i pesticider indkøbt til lager. I 2013 blev der indført en differentieret pesticidafgift, der betød at afgiften på de mest belastende pesticider steg. Indførslen af afgiften var varslet, hvilket medførte, at der blev indkøbt store mængder af pesticider til lager. Det betød, at pesticidbelastningen for de solgte mængder af pesticider var høj i 2012 og 2013. Pesticidbelastningen for de solgte mængder lå i perioden 2014-2021 på et betydeligt lavere niveau end perioden inden afgiftsomlægningen. Det skyldes substitution fra mere belastende pesticider til mindre belastende pesticider samt forbrug af pesticider fra lager. I den periode varierede belastningen mellem 1,4 og 1,95. Det skyldes i høj grad et varierende salg af svampemidler.
I 2022 steg PBI til 2,37, hvilket var det højeste siden 2013. Det vurderes, at denne stigning skyldes lageropbygning for nogle enkelte midler frem mod omlægningen af pesticidafgiften i 2023 (se nedenfor), men at andre forhold også påvirkede stigningen. I 2023 er PBI på 1,93 hvilket er et fald på 19 procent i forhold til 2022, men sammenlignet med 2021 er der tale om en stigning på 10 procent.
Som en del af Sprøjtemiddelstrategi 2022-2026 blev pesticidafgiften i 2023 blevet omlagt. Omlægningen af afgiften er foretaget for at gøre det endnu mere attraktivt at bruge pesticider med lav belastning af miljø og sundhed frem for de mere belastende midler. Omlægningen er dermed et virkemiddel til at opfylde målsætningen om en PBI på 1,43.
PBI for forbrugte mængder af pesticider
Pesticidbelastningsindikatoren baseret på forbrugstal har samlet set ligget mere stabilt. Den var højest i planperioden 2010-2011, hvor PBI var på 2,94, siden da er pesticidbelastningsindikatoren baseret på forbrugstal overordnet set faldet over tid, efterhånden som lagrene af de hamstrede pesticider med høj belastning er reduceret. Fra omkring 2019 er substitutionen fra mere belastende til mindre belastende midler slået igennem på forbruget, og PBI lå i årene efter mere stabilt og på et niveau, der var tydeligt lavere end før indførslen af den differentierede pesticidafgift i 2013. For 2022-2023 lå PBI på 1,68, hvilket var en stigning i forhold til niveauet de tre forrige planår.
Udviklingen i pesticidbelastningsindikatoren kan følges i Bekæmpelsesmiddelstatistikken.
Alle EU-medlemslande er forpligtede til årligt at beregne og offentliggøre to harmoniserede indikatorer for pesticider. (jf. EU direktiv nr. 2019/782).
Nedenfor er disse indikatorer kort beskrevet sammen med overordnede resultater for de seneste beregninger, der gælder perioden 2011-2023. I rapporten ”Udviklingen i pesticidforbruget i Danmark målt med EU’s harmoniserede pesticidindikatorer - 2011-2023” er det muligt at læse mere om indikatoren og den danske udvikling.
Nederst på siden her kan du læse om baggrunden for indikatoren og resultaterne for hele EU.
Resultater for Danmark
Indikator 1 baseret på solgte mængder pesticider
HRI 1 er en farebaseret harmoniseret pesticidindikator, der beregnes hvert år ud fra solgte mængder af aktivstoffer i pesticider, og er vægtet i forhold til en farevægtning, der er fastsat i EU. I indikatoren grupperes aktivstivstofferne, så lavrisikostoffer vægtes lavest, mens aktivstoffer, der ikke er godkendt i EU, vægtes højest. Indikatoren viser dermed udviklingen i det vægtede salg af pesticider i Danmark. Udviklingen ses i forhold til gennemsnittet for 2011-2013, som sættes til en baseline på 100.
Den samlede vægtede HRI 1 for Danmark toppede i 2012 med et efterfølgende fald i 2013 og 2014. Denne udvikling, og særligt den høje værdi i 2012, vurderes at være en følge af den hamstring af pesticider, der skete i forbindelse med indførslen af den differentierede pesticidafgift, der er baseret på pesticidernes belastning på sundhed og miljø, herunder grundvand, som trådte i kraft 1. juli 2013. For 2014 ligger HRI 1 på det laveste niveau for hele perioden. Det skyldes, at salget dette år var relativt lavt som følge af forbrug af pesticider fra lager indkøbt de foregående år. I perioden fra 2015 til 2023 ligger HRI 1 på et stabilt niveau. I 2023 ligger indikatoren på 40, hvilket er 60 procent lavere end baseline. Ved dette års beregning ligger HRI 1 på et tydeligt lavere niveau for hele perioden efter baseline perioden sammenlignet med sidste års beregning. Dette skyldes at aktivstoffet mancozeb ikke længere er godkendt i EU og dermed har flyttet gruppe.
Sammenligner man udviklingen i HRI 1 med udviklingen i den danske pesticidbelastningsindikator (PBI), ser man overordnet den samme tendens i udviklingen af de to indikatorer. Figur med udviklingen i PBI er ligeledes vist nedenfor (Figur 2).
Indikator 2 baseret på antal dispensationer
HRI 2 beregnes ud fra antallet af dispensationer, som Miljøstyrelsen har udstedt i henhold til artikel 53 i pesticidforordningen. For beregning af HRI 2 er aktivstofferne i dispensationerne grupperet og farevægtet på samme vis som ved beregning af HRI 1. Det vil sige, at lavrisikostoffer vægtes lavest, mens aktivstoffer, der ikke er godkendt i EU, vægtes højest. HRI 2 viser dermed udviklingen i det vægtede antal af dispensationer og opgøres i forhold til en baseline baseret på gennemsnittet for årene 2011-2013, som sættes til 100.
Der fremgår for HRI 2 ikke en entydig udvikling over årene, idet niveauet fluktuerer henover perioden. Niveauet for 2023 ligger på 66, hvilket er det næstlaveste niveau for hele perioden. Dette hænger sammen med, at i der 2023 blev givet 8 dispensationer, hvilket er det laveste antal dispensationer, der er givet i perioden (i 2011 blev der dog ligeledes givet 8 dispensationer). Hovedparten af dispensationerne over tid er blevet givet til produkter baseret på aktivstoffer, der hører til den store gruppe af kemiske aktivstoffer, som er godkendt i EU på det tidspunkt hvor dispensationerne gives. Kun i ganske særlige tilfælde gives der dispensationer til pesticider, der ikke er godkendt i EU, og da kun hvis en risikovurdering har vist en sikker anvendelse.
Indikatorernes udvikling og niveauer kan ændre sig i opgørelserne fra år til år. Dette sker, når aktivstoffer flytter kategori, fx hvis et aktivstof ikke længere er godkendt i EU, og dermed flytter til kategorien med den højeste farevægtning. Dermed ændres beregningen af indikatoren hvert år for hele perioden fra 2011 og frem. Det er for 2023-beregningen fx sket for aktivstofferne mancozeb og imidacloprid. Mancozeb blev solgt i relativt store mængder frem til og med 2013 (siden da solgt i mindre mængder), ligesom der er givet flere dispensationer til midler med mancozeb og imidacloprid.
I rapporten fremgår en mere udførlig analyse af indikatorerne. Den fulde rapport kan læses via linket nederst på siden.
Baggrund
Krav om årlig beregning af de to indikatorer er fastsat i EU’s rammedirektiv om bæredygtig anvendelse af pesticider. De beregnes på baggrund af de statistiske data, der bliver indsamlet i EU via bestemmelser i en EU-forordning om pesticidstatistik.
EU-Kommissionen har på baggrund af pesticiddata indberettet fra alle EU-medlemslande offentliggjort udviklingen af de to pesticidindikatorer for hele EU. På EU-niveau falder den overordnede indikator, HRI 1, med 61 % i 2023 i forhold til baselineperioden 2011-2013. For HRI 2, der omhandler dispensationer, er der tale om et fald på 5 % i 2023 sammenlignet med baselineperioden. Udviklingen i de to indikatorer på EU-niveau kan ses via linket her.
Ønsker man at se udviklingen af de to indikatorer HRI 1 og HRI 2 for de øvrige EU-medlemslande, kan man finde dem via linket her, såfremt medlemslandene har meddelt Kommissionen et link til deres offentliggjorte indikatorer.
Links til tidligere års beregninger af den harmoniserede risikoindikator:
2022
2021
2020
2019
2018
2017
Udviklingen i pesticidsalget i Danmark målt med EU’s Jord-til-bord indikatorer - 2011-2023
EU-Kommissionen har i sin jord-til-bord strategi fastsat et 2030-mål om en 50 % reduktion i hele EU for anvendelsen af kemiske pesticider (indikator 1) samt en 50 % reduktion for anvendelsen af aktivstoffer, der af kommissionen betegnes som ”hazardous” (indikator 2).
I Notatet her er det muligt at se udviklingen i pesticidsalget i Danmark for 2011 til 2023 målt med EU’s Jord-til-bord indikatorer. Notatet indeholder også en kort beskrivelse af indikatorerne og deres udvikling.
På EU's hjemmeside er det muligt at se Danmarks og andre medlemslandes Jord-til-bord indikatorer samt EU’s samlede udvikling.