Offentlige arealer

I 2007 fornyede stat, regioner og kommuner en aftale fra 1998 om at udfase sprøjtemidler på offentlige arealer. I perioden fra 1995 til 2016 er forbruget faldet med 91 procent.

Regeringen vedtog i 2017 en ny Pesticidstrategi 2017-2021. Heri indgår der en række indsatser. Nogle af indsatserne retter sig mod pesticidforbruget på offentlige arealer, idet kommuner, regioner og staten fortsat skal sænke forbruget i overensstemmelse med den frivillige aftale fra 2007.

Alle landets kommuner er som udgangspunkt omfattet af aftalen om udfasning af pesticider på offentlige arealer, idet KL er medunderskriver på aftalen. Men det er op til de enkelte kommuner at træffe beslutning om, hvorvidt og hvordan de vælger at følge aftalen. Herunder også at træffe beslutning om, hvorvidt de vælger at benytte ukrudtsbrændere eller andre alternative teknikker til at bekæmpe ukrudt.

Miljøstyrelsen følger udviklingen i forbruget af sprøjtemidler på offentlige arealer. Se de rapporter, der er udgivet på området. Den seneste opgørelse er baseret på pesticidforbruget i 2016.

 

I 2019 er der gennemført en interview undersøgelse af 15 kommuner om deres udfordringer og erfaringer med bekæmpelse af ukrudt på belægninger og bekæmpelse af invasive planter. Disse interviews danner grundlag for en analyse, som er udarbejdet af Københavns Universitet for Miljøstyrelsen. Analysen kan læses via linket HER.  I forbindelse med udgivelsen af rapporten, har Miljøstyrelsen udsendt nyheden om rapporten.

 

Den 26. november 2015 blev der foranlediget af EU regler indført skærpede krav til de sprøjtemidler, der benyttes på græsarealer med offentlighedens adgang. Det vil sige offentlige parker, offentlig tilgængelige sportspladser og andre rekreative områder. De skærpede regler er indført for  at beskytte legende børn mod kontakten med rester af sprøjtemidler i græsset. Reglerne medfører,  at kemikaliebranchen eller andre skal søge sprøjtemidlerne godkendt specifikt til de rekreative arealer. Kun de midler, der kan leve op til de nye krav, vil blive godkendt.

 

 

Kæmpe bjørneklo er optaget på Naturstyrelsens liste over landskabsukrudt i Danmark, idet den udkonkurrerer andre planter. Hertil kommer, at plantens saft er giftig for mennesker, og det er derfor vigtigt at foretage en effektiv bekæmpelse. 

En indsats mod bjørneklo er kun effektiv, hvis man gennemfører en bekæmpelse i hele regionen/kommunen samt i arealer, der støder op til i nabokommunen/naboregionen. 
En effektiv bekæmpelse forudsætter også, at en indsats gennemføres i flere år i træk. Indsatsen kan bestå af en kombination af metoder og bør kun i visse tilfælde omfatte anvendelse af sprøjtemidler. Generelt vil indsatsen være størst det første år og derefter aftage de følgende år. 
Effektiv bekæmpelse af Kæmpe bjørneklo kræver dels, at planterne slås ihjel inden blomstring og frøsætning, dels at indsatsen følges op i de følgende år med at fjerne kimplanter, der stammer fra de frø, der ligger i jorden (frøbanken). Frøene kan overleve i jorden i op til 10 år.

Arbejdsmiljø

Uanset hvilken metode man anvender til bekæmpelse, skal man være opmærksom på, at plantens saft kan give smertefulde vabler og udslet. Alle der foretager bekæmpelse af Kæmpe bjørneklo skal være opmærksom på dette og tage passende forholdsregler for at undgå kontakt med plantens saft.

Kun sprøjtemidler godkendt til formålet

Kun sprøjtemidler godkendt til formålet, dvs. godkendt til brug på udyrkede arealer eller specifikt til brug mod Kæmpe bjørneklo, kan lovligt anvendes. De godkendte anvendelsesområde fremgår af etiketten til midlerne.

Metoder

Flere metoder er egnede til at bekæmpe Kæmpe bjørneklo. Hvilken metode der er mest effektiv til at bekæmpe planterne i en given bestand afhænger af et samspil mellem den ressource, som man har til rådighed, bestandens størrelse samt de fysiske forhold på stedet, herunder terrænforhold, jordbundstype og voksestedets tilgængelighed. De egnede metoder beskrives kort i det følgende:

  • Rodstikning 
    Planter graves op eller rodstikkes. Ved rodstikning skæres roden over, f.eks. med en spade, lige under vækstpunktet. Derved dør planten.
  • Slåning (le/ fingerklipper) 
    Planterne bør slås flere gange igennem vækstsæsonen. Første gang bør være før blomstring således, at planten ikke kan nå at sætte frø. Planterne dør først efter at være blevet slået gentagne gange, evt. først efter et par år.
  • Græsning 
    Græsning af et areal med Kæmpe Bjørneklo bør indledes så tidlig på året som muligt, inden Kæmpe bjørneklo planterne er blevet for store.Får bruges ofte til at bekæmpe Kæmpe bjørneklo, men også køer og heste kan æde planterne eller trampe mindre bestande ned. De fleste planter dør efter at være udsat for græsning igennem en sæson.
  • Brug af sprøjtemidler 
    Ved brug af sprøjtemidler bør man kun påføre sprøjtemidlet direkte på Kæmpe bjørneklo planterne. Derved sikres, at de øvrige planter, græsser og tokimbladede planter, der er på voksestedet, får mulighed for at dække jorden, hvorved det bliver vanskeligere for bjørnekloens frø at spire og kimplanterne at etablere sig.

 

Læs mere om bekæmpelse af kæmpebjørneklo her.