Brugen af hydroflourcarboner (HFC’er), perflourcarboner (PFC’er) og svovlhexaflourid (SF6) reguleres i:
1. Bekendtgørelse om regulering af visse industrielle drivhusgasser
2. Forordning om visse fluorholdige drivhusgasser
HFC anvendes eller har været anvendt til kølemiddel og til opblæsning af skumplast. PFC er et kølemiddel, og SF6 blev tidligere hovedsagelig anvendt til støjisolering i vinduer og bruges stadigvæk som isolationsgas i højspændingsanlæg.
Den danske regulering af fluorholdige drivhusgasser
Det er generelt forbudt at importere, sælge og anvende fluorholdige drivhusgasser (HFC’er (med undtagelse af HFO-er), PFC’er og SF6) samt nye produkter indeholdende gasserne.
Undtagelser fra de danske regler
Der er undtagelser for bl.a.
- Højspændingsanlæg over en vis størrelse (spændinger over 1 kV)
- Varmepumper og kølesystemer til varmegenvinding med en fyldning på 50 kg eller derunder, som er færdigsamlede fra fabrik i et kompakt kabinet, der primært er samlet ved svejsning eller lodning
- Køleanlæg, airconditionanlæg (komfortkøling), affugtere samt øvrige varmepumper med fyldninger svarende til 5 tons CO2 ækvivalenter eller derunder
- Øvrige køleanlæg med en fyldning mellem 0,15 og 10 kg, som er færdigsamlede fra fabrik i et kompakt kabinet, der primært er samlet ved svejsning eller lodning
- Mobile anlæg
- Servicering af køleanlæg, airconditionanlæg, varmepumper og affugtere
Industriel anvendelse af de anførte drivhusgasser er ikke omfattet af bekendtgørelsen, bortset fra beskyttelsesgas i letmetalstøberier og produktion af fleksibelt skumplast. Ved industriel anvendelse forstås anvendelse til produktion af en vare, hvor drivhusgassen ikke findes i det færdige produkt.
Produkter til eksport er ikke omfattet af forbuddet. Det er tilladt at producere eksempelvis køleskabe og andre produkter med HFC i Danmark, hvis produkterne eksporteres. Det er også tilladt at importere HFC til et produkt, der skal eksporteres.
Dispensation fra de danske regler
Miljøstyrelsen kan i ganske særlige tilfælde tillade, at reglerne i bekendtgørelsen fraviges.
Generelt er der mulighed for at få dispensation, hvis:
1. Der ikke findes alternativer
2. Alternativerne ikke kan anvendes
3. Der er urimelige omkostninger ved at bruge alternativerne set i forhold til den miljømæssige gevinst
4. Brugen af alternativerne medfører en større udledning af drivhusgasser
Miljøhensyn vil altid veje tungt i en afgørelse om dispensation.
Der skal søges om dispensation til at anvende drivhusgasser i nye anlæg som køleanlæg, varmepumper, airconditionanlæg og affugtere, der ikke er omfattet af undtagelserne til bekendtgørelsen.
Miljøstyrelsen har udarbejdet en vejledning, som kan bruges af alle, der ønsker at søge om dispensation fra reglerne.
Vejledningen til dispensationsansøgninger
Normalt er sagsbehandlingstiden på dispensationsansøgninger højst 4 uger.
EU-regler om visse fluorholdige drivhusgasser
I EU er der vedtaget en forordning for industrielle drivhusgasser. EU-reglerne gælder både for nye og eksisterende anlæg.
De vigtigste EU-regler er:
Anlæg skal installeres og serviceres af autoriseret personale
For at arbejde med anlæg med mindre end 2,5 kg kølemiddelfyldninger, kræves mindst en kategori II-autorisation. Reglerne findes i gennemførelsesforordning (EU) 2015/2067 af 17. november 2015, som opstiller særlige kvalifikationskrav for arbejde med kølemiddelfyldninger under 3 kg. I praksis er grænsen dog 2,5 kg, da Arbejdstilsynets regler kræver at man er kølemontør, når der er tale om fyldninger over 2,5 kg.
Kvalifikationskrav for servicering af luftkonditioneringsudstyr i biler
Operatører skal føre jævnligt tilsyn
Operatører af visse anlæg og udstyr, der indeholder fluorholdige drivhusgasser i mængder på 5 ton CO2-ækvivalenter eller derover, er forpligtede til at sikre, at der bliver ført lækagekontrol med anlægget/udstyret af autoriseret personale med følgende hyppighed:
1. For anlæg eller udstyr, der indeholder fluorholdige drivhusgasser i mængder på mellem 5 og 50 ton CO2-ækvivalenter, mindst hver 12. måned, eller, såfremt der er installeret et lækagedetektionssystem, mindst hver 24. måned
2. For anlæg eller udstyr, der indeholder fluorholdige drivhusgasser i mængder på mellem 50 og 500 ton CO2-ækvivalenter, mindst hver sjette måned eller, såfremt der er installeret et lækagedetektionssystem, mindst hver 12. måned
3. For anlæg eller udstyr, der indeholder fluorholdige drivhusgasser i mængder på 500 ton CO2-ækvivalenter eller derover, mindst hver tredje måned eller, såfremt der er installeret et lækagedetektionssystem, mindst hver sjette måned
Visse typer af anlæg og udstyr er undtaget fra lækagekontrol, blandt andet hermetisk lukkede anlæg og hermetisk lukket udstyr, der indeholder fluorholdige drivhusgasser i mængder på mindre end 10 ton CO2-ækvivalenter og er mærket som hermetisk lukket.
Operatører skal etablere et detektionssystem
Operatører af visse anlæg eller udstyr, som indeholder fluorholdige drivhusgasser i mængder på 500 ton CO2-ækvivalenter eller derover, er forpligtede til at sikre, at anlægget/udstyret er forsynet med en lækagedetektionssystem, som alarmerer henholdsvis operatøren eller den virksomhed, der har ansvaret for servicering af anlægget/udstyret, hvis der sker udsivning af fluorholdige drivhusgasser fra anlægget/udstyret. Lækagedetektionssystemet skal for de fleste anlæg/udstyr kontrolleres mindst hver 12. måned.
Operatører skal føre journal
Operatører af visse anlæg eller udstyr, som indeholder fluorholdige drivhusgasser i mængder på 500 ton CO2-ækvivalenter eller derover, er forpligtede til at føre journal med nærmere bestemte oplysninger om anlægget/udstyret, herunder mængden og typen af fluorholdige drivhusgasser i anlægget/udstyret, mængden af genvundne gasser, vedligeholdelse og servicering mv.
Producenter skal træffe forholdsregler
Producenter af fluorholdige drivhusgasser er forpligtede til at træffe alle nødvendige forholdsregler for at begrænse udsivning af gasserne under produktion, transport og opbevaring mest muligt. Dette gælder også, når fluorholdige drivhusgasser produceres som biprodukter.
Operatører skal sikre genvinding
Operatører af visse anlæg mv., der indeholder fluorholdige drivhusgasser, skal sikre, at gasserne genvindes af autoriserede personer, således at gasserne genanvendes, regenereres eller destrueres.
Indberetning
For virksomheder, der producerer, importerer, eksporterer, destruerer, anvender og markedsfører fluorholdige drivhusgasser gælder en række indberetningspligter i forhold til EU Kommissionen. Blandt andet skal virksomheder, der producerer, importerer eller eksporterer mere end 1 ton fluorholdig drivhusgasser eller 100 ton CO2-ækvivalenter eller derover, hvert år indsende en række oplysninger.
Produkter og anlæg eller udstyr skal være mærket
Visse produkter og anlæg eller udstyr, der indeholder fluorholdige drivhusgasser, eller hvis funktion er afhængig af fluorholdige drivhusgasser, må kun markedsføres, hvis de er mærket efter nærmere bestemte mærkningsregler.
Nogle fluorholdige drivhusgasser må du ikke anvende
Forordningen indeholder en begrænsning i anvendelsen af visse af drivhusgasserne til bestemte formål.
Fra den 1. januar 2020 er det derudover forbudt at anvende fluorholdige drivhusgasser med et globalt opvarmningspotentiale på 2500 eller derover til at servicere eller vedligeholde køleanlæg eller udstyr med en fyldningsstørrelse på 40 ton CO2-ækvivalenter eller derover, dog med undtagelse af forsvarsmateriel og anlæg/udstyr beregnet til at blive brugt til at afkøle produkter til temperaturer under - 50 °C.
Forbuddet finder ikke anvendelse på følgende kategorier af fluorholdige drivhusgasser:
1. Regenererede fluorholdige drivhusgasser med et globalt opvarmningspotentiale på 2500 eller derover, som anvendes til vedligeholdelse eller servicering af eksisterende køleanlæg eller udstyr, forudsat at de er mærket korrekt.
2. Genanvendte fluorholdige drivhusgasser med et globalt opvarmningspotentiale på 2500 eller derover, som anvendes til vedligeholdelse eller servicering af eksisterende køleanlæg eller udstyr, forudsat at de er genvundet fra sådanne anlæg eller sådant udstyr. Sådanne genanvendte gasser må kun anvendes af den virksomhed, som har udført genvindingen som led i vedligeholdelse eller servicering, eller den virksomhed, for hvem genvindingen blev udført som led i vedligeholdelse eller servicering.
Strengeste regler gælder
Forordningen (EU-reglerne) tillader, at et enkelt medlemsland kan bevare særlige nationale regler. Derfor skal virksomhederne både overholde den danske bekendtgørelse og forordningen. Hvis forordningen og bekendtgørelsen regulerer samme område, vil det altid være den strengeste regel, som gælder.
Producenter, importører, forhandlere og brugere er ansvarlige
Alle, der producerer, importerer, sælger og anvender fluorholdige drivhusgasser eller anlæg/udstyr, der indeholder fluorholdige drivhusgasser, har ansvar for, at reglerne overholdes.
Både den, der sælger og køber fluorholdige drivhusgasser med henblik på udførelsen af installering, servicering, vedligeholdelse eller reparation af anlæg eller udstyr, for hvilket der kræves autorisation eller uddannelsesbevis, skal sikre sig, at den udførende virksomhed har de relevante autorisationer eller uddannelsesbeviser eller beskæftiger personer, der har de relevante autorisationer eller uddannelsesbeviser.
Anlæg eller udstyr, der ikke er hermetisk lukket, og som er påfyldt fluorholdige drivhusgasser, må kun sælges til slutbrugeren, hvis det ledsages af dokumentation for, at installeringen vil blive foretaget af en virksomhed, der er autoriset.
Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion fører tilsyn med at reglerne overholdes og skal sørge for at ulovlige forhold lovliggøres. Det kan betyde, at produktet skal trækkes tilbage fra det danske marked, eller at produktet på anden måde skal gøres lovligt. Hvis man overtræder reglerne, kan man derudover risikere bøde eller fængsel i indtil to år.
Anden lovgivning
De industrielle drivhusgasser er også reguleret i loven om afgift på visse ozonlagsnedbrydende stoffer og visse industrielle drivhusgasser, der administreres af SKAT. Afgiftsloven fastsætter, at der skal betales en grøn afgift til Staten ved køb eller import af de fluorholdige drivhusgasser. Afgiften på de industrielle drivhusgasser er differentieret – dvs. at de gasser, der har den største påvirkning på klimaet, også er pålagt den højeste afgift.
Lov om afgift: LOV nr 2225 af 29/12/2020
Arbejdstilsynet har også regler for arbejdsmiljøet ved anvendelse af industrielle drivhusgasser, som du skal overholde.