Ozonlagsnedbrydende stoffer

En vigtig del af den økonomiske vækst i 60’erne og 70’erne var den rivende udvikling i den kemiske industri. Der blev opfundet i tusindvis af stoffer og materialer. Blandt de nye kemiske stoffer på verdensmarkedet var en gruppe, som kaldes halogenerede kulbrinter, som er karakteriseret ved at bestå af et eller flere kulstofatomer med et eller flere chlor-, fluor- og/eller brom-atomer tilknyttet.

Den mest udbredte gruppe af halogerende kulbrinter, CFC’erne (freon), er blevet brugt som kølemiddel i køleskabe, drivgas i spraydåser, opskumningsmiddel af plastskum, opløsningsmiddel m.m. Et andet eksempel på et stof, der nedbryder ozonlaget, er pesticidet methylbromid, som blandt andet bruges i tomatgartnerier.

I begyndelsen af 1970’erne begyndte man at diskutere, hvorvidt CFC-erne kunne medvirke til at nedbryde atmosfærens ozonlag. Denne bekymring har siden vist sig at være berettiget. I 1980’erne skærpedes både internationalt og i Danmark indsatsen for at begrænse udslippet af stofferne.

Det internationale regulering sker i Montreal Protokollen, der i dag omfatter syv grupper af ozonlagsnedbrydende stoffer: CFC-er, haloner, tetrachlormethan, 1,1,1-trichlorethan, HBFC-er, HCFC-er og methylbromid. De industrialiserede lande har stoppet for brugen af fem af disse stofgrupper, mens forbruget af HCFC-er og methylbromid snart vil være afviklet. Udviklingslandene er kun lige begyndt afviklingen.

CFC-er (chlorfluorkulbrinter)

Stoffet har været benyttet i spraydåser, ved produktion af plastskum, til kemisk rensning, affedtning og til laboratorieanalyser. I EU-landene må CFC-er efter 1.1. 1995 kun benyttes til laboratorieanalyser og medicinske produkter. For udviklingslandenes vedkommende den 1.1. 2010.

Haloner

Haloner har primært været anvendt i brandslukningsudstyr. Ifølge Montreal Protokollen skulle alle industrialiserede lande standse for produktion og import af nye haloner fra den 1. januar 1994. I Danmarik må haloner kun benyttes i fly

Tetrachlormethan (tetrachlorkulstof)

Stoffet har været anvendt som opløsningsmiddel og til laboratorieanalyser. Siden 1. januar 1995 må tetrachlormethan i EU-landene kun benyttes til laboratorieanalyser. De industraliserede lande under Montreal Protokollen fik samme regler fra 1. januar 1996.

1,1,1-trichlorethan

Stoffet er blevet anvendt som opløsningsmiddel og til laboratorieanalyser. Siden 1. januar 1996 må 1,1,1-trichlorethan kun benyttes til laboratorieanalyser i de industrialiserede lande under Montreal Protokollen.

HBFC-er (hydrobromfluorkulbrinter)

Stofferne har ikke været ret meget benyttet i de nordiske lande. Siden 1. januar 1996 har det været forbudt at anvende HBFC-er.

HCFC-er (hydrochlorfluorkulbrinter)

Da CFC-er blev forbudt, blev de delvist erstattet af HCFC-er som kølemidler, ved produktion af plastskum, som opløsningsmidler ved kemisk rensning, og i spraydåser. Montreal protokollen omfatter i dag ca. 40 forskellige HCFC-er, hvoraf kun et lille antal er i brug. For at opfylde de internationale forpligtelser skal landene under Montreal Protokollen afvikle deres brug af HCFC-er i de kommende år. I Danmark er brugen af HCFC generelt forbudt.

Methylbromid

Mythylbromid anvendes til skadedyrsbekæmpelse i jord, korn, frugt, gamle bygninger m.v. Verdens samlede anvendelse af stoffet er forøget med mere end fem procent om året i de sidste par år - hovedsageligt som et resultat af et øget forbrug i udviklingslandene. Stoffet virker mere ozonlagsnedbrydende end for eksempel HCFC-er.  Alle landene under Montreal Protokollen skal afvikle brugen af stoffet. I Danmark har det været forbudt at bruge methylbromid siden 1998.