Spørgsmål og svar om industrielle drivhusgasser HFC’er, PFC’er og SF6

Ja. Anlæg til offshore er omfattet af bekendtgørelsen, idet de betragtes som landfaste med Danmarks kontinentalsokkel.

Anlæg på Færøerne og Grønland er kun omfattet af bekendtgørelsen, hvis myndighederne på Færøerne og Grønland vælger at følge den danske bekendtgørelse og indføre den i deres egen lovgivning.

Nej. Hydrofluorolefiner (HFO) er undtaget den danske bekendtgørelse, efter den nye bekendtgørelse af den 13/05/2021 trådte i kraft. Før blev der ikke skelnet mellem HFC og HFO i den danske bekendtgørelse, da HFO’er rent kemisk også er HFC’er. Forpligtelsen som før omfattede HFC’er (inklusiv HFO) med GWP over 5, er derfor ændret, og der skelnes nu mellem HFC og HFO.

Det skal forstås som HFC-fyldning pr. kølekreds. Forudsætningen er, at der maksimalt kan ske et samlet tab af HFC på 5 tons CO2 ækvivalenter ved typisk forekommende uheld og lækager, såsom knækkede rør, metaltræthed i bælg-apparater, defekte pakninger m.m. Kølekredsløbene skal desuden være fuldstændigt adskilte og uafhængige af hinanden, således at enhver komponent i et kølekredsløb kan udskiftes, uden at det påvirker andre kølekredsløb.

Fyldningsgrænsen gælder for det enkelte lukkede, selvstændige kølekredsløb, som indgår i en enhed/installation, der samlet set danner et køleanlæg, en varmepumpe, et airconditionanlæg (komfortkøling) eller en affugter, når kølekredsløbene i øvrigt er fuldstændigt adskilte og uafhængige af hinanden.

Det vil være tilladt at forbinde flere kølekredsløb med fyldninger af HFC under 5 tons CO2 ækvivalenter til samme kølested. Eksempelvis kan to eller flere separate køleanlæg betjene samme kølerum eller samme koldtvandskreds. For kølekredsene gælder fyldningsgrænsen for hvert enkelt kredsløb, der indgår i den samlede enhed/installation. Det forudsættes, at der ikke installeres anlæg, der miljømæssigt samlet er dårligere end anlæg baseret på alternativer til HFC-holdige anlæg. Slutbrugere, rådgivere, kølemontørerne m.fl. har alle et samlet ansvar for, at der ikke installeres HFC-holdige anlæg, hvor der med fordel kunne være anvendt HFC-fri løsninger ud fra en samlet miljømæssig vurdering (såvel direkte drivhuseffekt fra kølemidlet som indirekte drivhuseffekt fra elproduktion).

Det er vigtigt, at der ikke sker en bevist omgåelse af reglerne og formålet med disse, ved f.eks. at undgå at anvende alternativer til HFC. Der bør derfor ikke anvendes HFC i køleanlæg m.m., hvor der findes miljømæssigt gode alternativer til HFC. Og der bør heller ikke disponeres på en usædvanlig måde, uden der foreligger en reel begrundelse i den konkrete situation. Hvis det formodes, at reglerne bevidst bliver omgået, vil Miljøstyrelsen se nærmere på dette.

Udgangspunktet er, at der ved uheld højst må kunne tabes maks. 15 tons CO2 ækvivalenter af HFC. Det er afgørende, at der er tale om adskilte kølemiddelkredse, og ikke om kredsene har fælles eltavle og mikroprocessor eller er i samme kabinet. I praksis skal der således være tale om to eller flere helt uafhængige kølesystemer, således at et uheld på den ene kreds, ikke på nogen måde må kunne påvirke den anden eller de andre kredse ved f.eks. trykstigning el. lign. Derfor vil et chiller-anlæg som tokredssystem med to uafhængige kølekredsløb tilkoblet en fælles pladeveksler med to uafhængige kølekredsløb ikke være tilladt.

Almindelig servicering og vedligehold omfatter f.eks. udskiftning af køleanlæggets enkeltdele med tilsvarende (nye eller brugte) enheder af tilsvarende størrelse/kapacitet/effekt. Udgangspunktet for lovlig servicering og vedligehold er, at der ikke sker en stigning i mængden af HFC. Aftapning og genpåfyldning af kølemiddel i forbindelse med en reparation af et anlæg eller oprensning af kølemidlet er omfattet af servicering.

I visse tilfælde kan servicering omfatte udskiftning af dele, der medfører, at fyldningen med HFC-kølemiddel ændrer sig. Sker dette, skal du være opmærksom på, at du kan blive omfattet af forbuddet, hvis anlægget herefter vil falde uden for undtagelserne. Stiger den samlede fyldningsmængde til over 5 tons CO2 ækvivalenter, betragtes anlægget principielt som nyt. Det bliver hermed omfattet af det generelle forbud, og en eventuel fortsat drift kræver dispensation fra Miljøstyrelsen.

Almindelig servicering omfatter f.eks. udskiftning af køleanlæggets enkeltdele med tilsvarende (nye eller brugte) enheder af tilsvarende størrelse/kapacitet/effekt. Dette indebærer, at også sammenbyggede kompakte, mindre enheder bestående af kondensator, receiver og kompressor kan udskiftes, uden at der bliver tale om et nyt anlæg. Bemærk, at det ikke tilladt at udvide anlægget, således at fyldningen med HFC-kølemiddel bliver større. For eksempel er det ikke tilladt at udvide anlægget med en receiver, således at der skal fyldes mere kølemiddel på det eksisterende anlæg, ligesom det heller ikke er tilladt at påfylde mere kølemiddel, således at anlægget overskrider grænsen for 5 tons CO2 ækvivalenter.

Udskiftning af en type kølemiddel til en anden (f.eks. HCFC til HFC) betragtes ikke som servicering. Dette er derfor kun lovligt, hvis fyldningen er under 5 tons CO2 ækvivalenter. Dette gælder også, selv om der er tale om et drop-in kølemiddel ved f.eks. reparation el. lig. Det er derimod tilladt at konvertere fra et HFC kølemiddel til et andet, dvs. at udskifte et kølemiddel med et andet indenfor samme type (fx. HFC), hvilket bliver betragtet som servicering i henhold til den danske bekendtgørelse om visse industrielle drivhusgasser (F-gas bekendtgørelsen).

Kort sagt, må man i henhold til F-gas bekendtgørelsen gerne skifte fra et HFC-middel til et andet, uden at det bliver betragtet som at bygge et nyt anlæg, under forudsætning af, at anlæggets kapacitet og/eller fyldning ikke øges, og at det nye kølemiddel er mere klimavenligt end det gamle. Som altid skal man være opmærksom på anden lovgivning, der kan have betydning for disse forhold.

For at kølesystemet til varmegenvinding skal være lovligt at installere, skal forbruget af elektricitet til drift af varmegenvindingsanlægget som udgangspunkt være omfattet af § 11, stk. 3 i lov om afgift af elektricitet, jf. lovbekendtgørelse nr. 421 af 3. maj 2006 eller den genvundne varme være omfattet af enten § 11, stk. 9 – 11 i lov om afgift af elektricitet, § 11, stk. 9 – 11 i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 297 af 3. april 2006, § 10, stk. 9, 10 og 12 i lov om afgift af naturgas og bygas, jf. lovbekendtgørelse nr. 298 af 3. april 2006 eller § 8, stk. 8 – 10 i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks, jf. lovbekendtgørelse nr. 702 af 28. september 1998, der senest er ændret ved lov nr. 512 af 7. juni 2006. Med andre ord: Hvis der skal betales ”varmegenvindingsafgift”, vil anlægget som udgangspunkt være omfattet af undtagelsen. Indsættelse af en varmeveksler, der i perioder muligggør hel eller delvis udnyttelse af overhednings- og kondenseringsvarmen, gør det ikke i sig selv lovligt at anvende op til 50 kg HFC.

Præcisering pr. 29.04.08. Da ovenstående har givet anledning til en del spørgsmål skal det præciseres, at intentionen med ovenstående fortolkning var at sikre, at anlæggene i praksis bliver anvendt og ikke kun eventuelt ville kunne anvendes, hvis ejeren fandt det hensigtsmæssigt. Bygningsreglementet siger, at ”ventilationsanlæg skal udføres med varmegenvinding med en temperaturvirkningsgrad på mindst 65 %”lægger op til, at anlæggene skal etableres og have en virkningsgrad på mindst 65%. Det betyder, at varmegenvinding vil foregå under normale forhold. Anlæg til varmegenvinding etableret p.g.a. dette krav i bygningsreglementet vil dermed være omfattet af undtagelsen, og kan således indeholde op til 50 kg HFC.

Nej, dem betragter vi ikke som mobile anlæg, men stationære. Når der skelnes mellem stationære og mobile anlæg, er det afgørende, om anlægget er i bevægelse under brug eller ej. Den samme tolkning finder du også i EU’s forordning om f-gasser. Her bliver stationære anlæg defineret som: " En anvendelse eller et anlæg, som ikke normalt er i bevægelse, når det er i brug". Hvis et anlæg placeres i en container i en kortere eller længere periode, skal dette køleanlæg betragtes som et stationært køleanlæg. Stationære anlæg, der er flyttet, skal tæthedsprøves, inden der påfyldes kølemiddel, jf. Arbejdstilsynets regler.

Hvis du eksempelvis anvender det samme flytbare anlæg på samme matrikel som året før, er der ikke tale om et nyt anlæg. Der er primært tale om de såkaldte ”containeranlæg” til skøjtebaner. Du må gerne placere anlægget på forskellige steder inden for samme matrikel, således at det passer bedre til det omkringliggende areal/trafik el. lign. Hvis det ”flytbare anlæg” placeres på en anden matrikel, vil anlægget som udgangspunkt blive betragtet som nyt.

Nej, mobile anlæg er ikke omfattet af den danske bekendtgørelse. Det er kun nye stationære køleanlæg, der er omfattet af det danske forbud.

Man må gerne flytte et anlæg hvis det kan ske uden at der sker indgreb i kølekredsen. Der er primært tale om de såkaldte ”containeranlæg” til skøjtebaner. Hvis det er nødvendigt at aftappe kølemidlet eller afbryde forbindelser med et indhold af kølemiddel i forbindelse med flytningen vil det ikke være lovligt. Årsagen er, at det kun er lovligt at anvende - altså aftappe og genpåfylde - kølemidlerne til servicering af anlæg.

Som udgangspunkt er det ikke muligt at få en generel dispensation til at anvende et bestemt HFC-kølemiddel til samme type af anlæg. Dette skyldes, at det af bekendtgørelsen fremgår, at det kun er i ganske særlige tilfælde, at det generelle forbud kan fraviges. Det betyder, at en eventuel dispensation skal vurderes konkret fra sag til sag. Hvis anlægget og anvendelsen af kølemiddel opfylder et af de kriterier, der som udgangspunkt kræves for at få dispensation, vil tilladelsen være begrænset til kun at gælde det konkrete anlæg.

Salg til udlandet af anlæg/produkter, der er omfattet af forbud i bekendtgørelsen, er lovligt; dog skal der være tale om direkte salg uden mellemled i Danmark.

Man må således gerne producere/samle/påfylde anlæg eller produkter, der derefter eksporteres direkte, mens salg til anden virksomhed i Danmark, der vil eksportere, ikke er lovligt, da dette vil være omfattet af bekendtgørelsens § 2, stk. 1.

I følge dansk lovgivning er det ikke forbudt at importere selve anlægget, men at importere, anvende og sælge anlæg, der indeholder HFC som kølemiddel med en fyldningsmængde over 5 tons CO2 ækvivalenter. Derfor er det tilladt at sælge et ”tomt” anlæg til en anden virksomhed i Danmark, som herefter eksporterer anlægget til et tredjeland, der påfylder anlægget med HFC. Det er dog en forudsætning, at tredjeland ikke har indført forbud mod at anvende HFC som kølemiddel over 5 tons CO2 ækvivalenter.

Siden er opdateret 20. december 2020