Spørgsmål og svar om industrielle drivhusgasser HFC’er, PFC’er og SF6

Generelt

Hvis der skal betales ”varmegenvindingsafgift”, vil anlægget som udgangspunkt være omfattet af undtagelsen. Indsættelse af en varmeveksler, der i perioder muliggør hel eller delvis udnyttelse af overhednings- og kondenseringsvarmen, gør det ikke i sig selv lovligt at anvende op til 50 kg HFC.

Da ovenstående har givet anledning til en del spørgsmål skal det præciseres, at intentionen med ovenstående fortolkning var at sikre, at anlæggene i praksis bliver anvendt og ikke kun eventuelt ville kunne anvendes, hvis ejeren fandt det hensigtsmæssigt.

Bygningsreglementet siger, at ”ventilationsanlæg skal udføres med varmegenvinding med en temperaturvirkningsgrad på mindst 65 %”lægger op til, at anlæggene skal etableres og have en virkningsgrad på mindst 65%. Det betyder, at varmegenvinding vil foregå under normale forhold. Anlæg til varmegenvinding etableret p.g.a. dette krav i bygningsreglementet vil dermed være omfattet af undtagelsen, og kan således indeholde op til 50 kg HFC.

Reglerne
For at kølesystemet til varmegenvinding skal være lovligt at installere, skal forbruget af elektricitet til drift af varmegenvindingsanlægget som udgangspunkt være omfattet af § 11, stk. 3 i lov om afgift af elektricitet, jf. lovbekendtgørelse nr. 421 af 3. maj 2006 eller den genvundne varme være omfattet af enten § 11, stk. 9 – 11 i lov om afgift af elektricitet, § 11, stk. 9 – 11 i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 297 af 3. april 2006, § 10, stk. 9, 10 og 12 i lov om afgift af naturgas og bygas, jf. lovbekendtgørelse nr. 298 af 3. april 2006 eller § 8, stk. 8 – 10 i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks, jf. lovbekendtgørelse nr. 702 af 28. september 1998, der senest er ændret ved lov nr. 512 af 7. juni 2006.

Ja

Begrebet ” naturlige kølemidler” dækker normalt over kølemidlerne Ammoniak (R717), Kuldioxid / CO2 (R744) og kulbrinter såsom Methane (R50), Ethane (R170), Propane (R290), Butane (R600), Isobutane (R600a), Pentane (R601), Isopentane (R601a), og Propylene (R1270).

Nogle gange betragter man også Vand (R718), Luft (R729) og et blandingskølemiddel bestående af ammoniak og dimethylether (R723) som værende naturlige kølemidler.

Alle de nævnte stoffer forekommer i forskellige sammenhænge i naturen – derfor begrebet ”naturlige kølemidler”.
Nogle af disse kølemidler har GWP100-værdier både under og over 1 (Referencen er CO2 med defi-neret GWP100-værdi 1), som det kan ses i efterfølgende tabel:

R-nummer	Stofnavn	GWP₁₀₀-værdi
R50	Methane	25
R170	Ethane	6
R290	Propane	3
R600	Butane	4
R600a	Isobutane	3
R601	Pentane	5
R601a	Isopentane	5
R717	Ammoniak	0
R718	Vand	0
R723	Ammoniak og dimethylether	1
R729	Luft	0
R744	Kuldioxid / CO₂	1
R1270	Propylene	3

De p.t. mest anvendte naturlige kølemidler til køle- og varmepumpesystemer er angivet med kursiv skrifttype i tabellen.

Tilladt fyldningsmængde af HFC-kølemiddel i nye køle- og varmepumpesystemer afhænger af flere forhold, heriblandt HFC-type, anlægstype og anvendelsestype. De nationale danske krav findes i den gældende bekendtgørelse om regulering af vise industrielle drivhusgasser (p.t. BEK nr 1013 af 13/05/2021).

Der findes ikke i bekendtgørelsen begrænsninger i fyldningsmængder til nye anlæg for den særlige gruppe af HFC-kølemidler, der betegnes som HFO-kølemidler (hydrofluoroolefiner).

For alle andre typer af HFC-kølemiddel afhænger maksimal tilladt anlægsfyldning af anlægstypen, som angivet i efterfølgende tabel.

Krav til HFC-fyldning	Anlægstype
Maksimalt 50 kg fyldning	Varmepumper, som er færdigsamlede fra fabrik i et kompakt kabinet, der primært er samlet ved svejsning eller lodning
Maksimalt 50 kg fyldning	Kølesystemer til varmegenvinding, som er færdigsamlede fra fabrik i et kompakt kabinet, der primært er samlet ved svejsning eller lodning.
Maksimal fyldning svarende til 5 tons C02 ækvivalenter	Varmepumper, som ikke er færdigsamlede fra fabrik i et kompakt kabinet, der primært er samlet ved svejsning eller lodning, samt køleanlæg, airconditionanlæg (komfortkøling) og affugtere
Fyldninger mellem 0,15 kg og 10 kg	Køleanlæg, som er færdigsamlede fra fabrik i et kompakt kabinet, der primært er samlet ved svejsning eller lodning.
Ingen krav til fyldningsmængde	Vaccinekølere Mobile køleanlæg Airconditionanlæg i køretøjer og fly Lavtemperaturfrysere (temperaturer under ÷50° C) Varer til militær anvendelse Varer til anvendelse om bord på skibe

Undtagelser fra det generelle forbud

Det skal forstås som HFC-fyldning pr. kølekreds. Forudsætningen er, at der maksimalt kan ske et samlet tab af HFC på 5 tons CO2 ækvivalenter ved typisk forekommende uheld og lækager, såsom knækkede rør, metaltræthed i bælg-apparater, defekte pakninger m.m. Kølekredsløbene skal desuden være fuldstændigt adskilte og uafhængige af hinanden, således at enhver komponent i et kølekredsløb kan udskiftes, uden at det påvirker andre kølekredsløb.

Fyldningsgrænsen gælder for det enkelte lukkede, selvstændige kølekredsløb, som indgår i en enhed/installation, der samlet set danner et køleanlæg, en varmepumpe, et airconditionanlæg (komfortkøling) eller en affugter, når kølekredsløbene i øvrigt er fuldstændigt adskilte og uafhængige af hinanden.

Det vil være tilladt at forbinde flere kølekredsløb med fyldninger af HFC under 5 tons CO2 ækvivalenter til samme kølested. Eksempelvis kan to eller flere separate køleanlæg betjene samme kølerum eller samme koldtvandskreds. For kølekredsene gælder fyldningsgrænsen for hvert enkelt kredsløb, der indgår i den samlede enhed/installation. Det forudsættes, at der ikke installeres anlæg, der miljømæssigt samlet er dårligere end anlæg baseret på alternativer til HFC-holdige anlæg. Slutbrugere, rådgivere, kølemontørerne m.fl. har alle et samlet ansvar for, at der ikke installeres HFC-holdige anlæg, hvor der med fordel kunne være anvendt HFC-fri løsninger ud fra en samlet miljømæssig vurdering (såvel direkte drivhuseffekt fra kølemidlet som indirekte drivhuseffekt fra elproduktion).

Det er vigtigt, at der ikke sker en bevist omgåelse af reglerne og formålet med disse, ved f.eks. at undgå at anvende alternativer til HFC. Der bør derfor ikke anvendes HFC i køleanlæg m.m., hvor der findes miljømæssigt gode alternativer til HFC. Og der bør heller ikke disponeres på en usædvanlig måde, uden der foreligger en reel begrundelse i den konkrete situation. Hvis det formodes, at reglerne bevidst bliver omgået, vil Miljøstyrelsen se nærmere på dette.

Udgangspunktet er, at der ved uheld højst må kunne tabes maks fem tons CO2 ækvivalenter af HFC. Det er afgørende, at der er tale om adskilte kølemiddelkredse, og ikke om kredsene har fælles eltavle og mikroprocessor eller er i samme kabinet. I praksis skal der således være tale om to eller flere helt uafhængige kølesystemer, således at et uheld på den ene kreds, ikke på nogen måde må kunne påvirke den anden eller de andre kredse ved f.eks. trykstigning el. lign. Derfor vil et chiller-anlæg som tokredssystem med to uafhængige kølekredsløb tilkoblet en fælles pladeveksler med to uafhængige kølekredsløb ikke være tilladt.

Mobile anlæg

Nej, disse betragtes ikke som mobile anlæg, men stationære. Når der skelnes mellem stationære og mobile anlæg, er det afgørende, om anlægget er i bevægelse under brug eller ej. Den samme tolkning finder du også i EU’s forordning om f-gasser. Her bliver stationære anlæg defineret som: " En anvendelse eller et anlæg, som ikke normalt er i bevægelse, når det er i brug". Hvis et anlæg placeres i en container i en kortere eller længere periode, skal dette køleanlæg betragtes som et stationært køleanlæg. Stationære anlæg, der er flyttet, skal tæthedsprøves, inden der påfyldes kølemiddel, jf. Arbejdstilsynets regler.

Service og vedligehold

Almindelig servicering og vedligehold omfatter f.eks. udskiftning af køleanlæggets enkeltdele med tilsvarende (nye eller brugte) enheder af tilsvarende størrelse/kapacitet/effekt. Udgangspunktet for lovlig servicering og vedligehold er, at der ikke sker en stigning i mængden af HFC. Aftapning og genpåfyldning af kølemiddel i forbindelse med en reparation af et anlæg eller oprensning af kølemidlet er omfattet af servicering.

I visse tilfælde kan servicering omfatte udskiftning af dele, der medfører, at fyldningen med HFC-kølemiddel ændrer sig. Sker dette, skal du være opmærksom på, at du kan blive omfattet af forbuddet, hvis anlægget herefter vil falde uden for undtagelserne. Stiger den samlede fyldningsmængde til over 5 tons CO2 ækvivalenter, betragtes anlægget principielt som nyt. Det bliver hermed omfattet af det generelle forbud, og en eventuel fortsat drift kræver dispensation fra Miljøstyrelsen.

Der findes krav til retrofit med fra ét til et andet HFC-kølemiddel både i national dansk og i europæisk lovgivning. Ved retrofit forstås skift af kølemiddel (og eventuelt olie) på et eksisterende system uden skift af komponenter. Skift af kølemiddeltype fra HFC til anden type end HFC-kølemiddel bevirker at systemet betragtes som nyt og skal dermed overholde gældende krav til nyt anlæg.

Det bør nøje overvejes om det er økonomisk, teknisk og miljømæssigt forsvarligt at foretage et skift af HFC-kølemiddel på eksisterende udstyr – eller om det er bedre at investere i nyt udstyr med miljømæssigt fremtidssikrede kølemidler.
Se eventuelt guidelinen om omstilling af anlæg med HFC-kølemidler med GWP over 2.500 under menuen "Værktøjer" på her på hjemmesiden

De nationale danske krav findes i den gældende bekendtgørelse om regulering af vise industrielle drivhusgasser (p.t. BEK nr. 1013 af 13/05/2021).

I forhold til bekendtgørelsen er det indtil videre tilladt at servicere anlæg med HFC uanset fyldningsstørrelse (herunder også skift fra HFC med høj GWP-værdi til HCF med lavere GWP-værdi). I forhold til bekendtgørelsen er det kun tilladt at etablere nye anlæg med HFC-kølemidler med fyldninger under 5 ton CO2-ækvivalenter.

De europæiske krav findes i den gældende forordning om fluorholdige drivhusgasser (p.t. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/573 af 7. februar 2024).

I forhold til forordningen er det forbudt at vedligeholde og servicere køleanlæg eller -udstyr med fyldningsstørrelse på over 40 ton CO2-ækvivalenter med nyt HFC-kølemiddel, der har GWP-værdi over 2.500. Efter 1. januar 2025 gælder det for alle størrelser af fyldningsstørrelser i køleanlæg eller -udstyr. Der findes undtagelser for regenerering og genanvendelse af eksisterende HFC-kølemiddel, der har GWP-værdi over 2.500.
I forhold til forordningen må man ikke etablere nye anlæg med HFC-kølemiddel, der har en GWP-værdi over 2.500.

Almindelig servicering omfatter f.eks. udskiftning af køleanlæggets enkeltdele med tilsvarende (nye eller brugte) enheder af tilsvarende størrelse/kapacitet/effekt. Dette indebærer, at også sammenbyggede kompakte, mindre enheder bestående af kondensator, receiver og kompressor kan udskiftes, uden at der bliver tale om et nyt anlæg. Bemærk, at det ikke tilladt at udvide anlægget, således at fyldningen med HFC-kølemiddel bliver større. For eksempel er det ikke tilladt at udvide anlægget med en receiver, således at der skal fyldes mere kølemiddel på det eksisterende anlæg, ligesom det heller ikke er tilladt at påfylde mere kølemiddel, således at anlægget overskrider grænsen for 5 tons CO2 ækvivalenter.

Udskiftning af en type kølemiddel til en anden (f.eks. HCFC til HFC) betragtes ikke som servicering. Dette er derfor kun lovligt, hvis fyldningen er under 5 tons CO2 ækvivalenter. Dette gælder også, selv om der er tale om et drop-in kølemiddel ved f.eks. reparation el. lig. Det er derimod tilladt at konvertere fra et HFC kølemiddel til et andet, dvs. at udskifte et kølemiddel med et andet indenfor samme type (fx. HFC), hvilket bliver betragtet som servicering i henhold til den danske bekendtgørelse om visse industrielle drivhusgasser (F-gas bekendtgørelsen).

Kort sagt, må man i henhold til F-gas bekendtgørelsen gerne skifte fra et HFC-middel til et andet, uden at det bliver betragtet som at bygge et nyt anlæg, under forudsætning af, at anlæggets kapacitet og/eller fyldning ikke øges, og at det nye kølemiddel er mere klimavenligt end det gamle. Som altid skal man være opmærksom på anden lovgivning, der kan have betydning for disse forhold.

Varmegenvinding

For at kølesystemet til varmegenvinding skal være lovligt at installere, skal forbruget af elektricitet til drift af varmegenvindingsanlægget som udgangspunkt være omfattet af § 11, stk. 3 i lov om afgift af elektricitet, jf. lovbekendtgørelse nr. 421 af 3. maj 2006 eller den genvundne varme være omfattet af enten § 11, stk. 9 – 11 i lov om afgift af elektricitet, § 11, stk. 9 – 11 i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 297 af 3. april 2006, § 10, stk. 9, 10 og 12 i lov om afgift af naturgas og bygas, jf. lovbekendtgørelse nr. 298 af 3. april 2006 eller § 8, stk. 8 – 10 i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks, jf. lovbekendtgørelse nr. 702 af 28. september 1998, der senest er ændret ved lov nr. 512 af 7. juni 2006. Med andre ord: Hvis der skal betales ”varmegenvindingsafgift”, vil anlægget som udgangspunkt være omfattet af undtagelsen. Indsættelse af en varmeveksler, der i perioder muliggør hel eller delvis udnyttelse af overhednings- og kondenseringsvarmen, gør det ikke i sig selv lovligt at anvende op til 50 kg HFC.

Præcisering pr. 29.04.08. Da ovenstående har givet anledning til en del spørgsmål skal det præciseres, at intentionen med ovenstående fortolkning var at sikre, at anlæggene i praksis bliver anvendt og ikke kun eventuelt ville kunne anvendes, hvis ejeren fandt det hensigtsmæssigt. Bygningsreglementet siger, at ”ventilationsanlæg skal udføres med varmegenvinding med en temperaturvirkningsgrad på mindst 65 %”lægger op til, at anlæggene skal etableres og have en virkningsgrad på mindst 65%. Det betyder, at varmegenvinding vil foregå under normale forhold. Anlæg til varmegenvinding etableret pga. dette krav i bygningsreglementet vil dermed være omfattet af undtagelsen, og kan således indeholde op til 50 kg HFC.

Dispensation

Som udgangspunkt er det ikke muligt at få en generel dispensation til at anvende et bestemt HFC-kølemiddel til samme type af anlæg. Dette skyldes, at det af bekendtgørelsen fremgår, at det kun er i ganske særlige tilfælde, at det generelle forbud kan fraviges. Det betyder, at en eventuel dispensation skal vurderes konkret fra sag til sag. Hvis anlægget og anvendelsen af kølemiddel opfylder et af de kriterier, der som udgangspunkt kræves for at få dispensation, vil tilladelsen være begrænset til kun at gælde det konkrete anlæg.

Import og eksport

Salg til udlandet af anlæg/produkter, der er omfattet af forbud i bekendtgørelsen, er lovligt; dog skal der være tale om direkte salg uden mellemled i Danmark.

Man må således gerne producere/samle/påfylde anlæg eller produkter, der derefter eksporteres direkte, mens salg til anden virksomhed i Danmark, der vil eksportere, ikke er lovligt, da dette vil være omfattet af bekendtgørelsens § 2, stk. 1.

I følge dansk lovgivning er det ikke forbudt at importere selve anlægget, men at importere, anvende og sælge anlæg, der indeholder HFC som kølemiddel med en fyldningsmængde over 5 tons CO2 ækvivalenter. Derfor er det tilladt at sælge et ”tomt” anlæg til en anden virksomhed i Danmark, som herefter eksporterer anlægget til et tredjeland, der påfylder anlægget med HFC. Det er dog en forudsætning, at tredjeland ikke har indført forbud mod at anvende HFC som kølemiddel over 5 tons CO2 ækvivalenter.

Spørgsmål og svar om industrielle drivhusgasser HFC’er, PFC’er og SF6

Generelt

Undtagelser fra det generelle forbud

Mobile anlæg

Service og vedligehold

Varmegenvinding

Dispensation

Import og eksport

Genveje

Adresse

Kontakt

Sprog

Besøg også

Følg os

Generelt

Gælder bekendtgørelsen også for offshore-installationer?

Er anlæg på Færøerne og Grønland omfattet af bekendtgørelsen?

Er HFO’er omfattet af bekendtgørelsen?

Varmegenvinding: Hvad dækker undtagelsen ”Kølesystemer til varmegenvinding, og som primært er samlet ved svejsning eller lodning i et kompakt kabinet færdigsamlet fra fabrik, og med en fyldning mindre end eller lig 50 kg HFC” reelt over?

Findes der naturlige kølemidler med GWP-værdier under og over 1?

Hvilke fyldningsstørrelser af HFC-kølemiddel er tilladt i nye køle- og varmepumpesystemer?

Undtagelser fra det generelle forbud

Hvordan skal "med fyldninger svarende til 5 tons CO2 ækvivalenter eller derunder" af HFC i køleanlæg, varmepumper, airconditionanlæg eller affugtere i bekendtgørelsens bilag 1 tolkes? Er det pr. kølekreds, er det for det samlede anlæg, eller er det pr. matrikel?

Er det lovligt at opbygge et kølesystem som et fler-kredssystem med flere uafhængige kølekredsløb (f.eks. en chiller med en fælles pladeveksler, der har to uafhængige kølekredsløb)?

Mobile anlæg

Skal køleanlæg, der kan flyttes eller opstilles midlertidigt, betragtes som mobile køleanlæg?

Service og vedligehold

Hvad dækker "servicering og vedligeholdelse” af køleanlæg over?

Hvilke lovkrav findes til retrofit med HFC-kølemiddel i køle- og varmepumpesystemer?

Er det lovligt at udskifte kondenseringsaggregater (kompakte, mindre enheder bestående af kondensator, receiver, kompressor, mm) ligesom kompressorer i forbindelse med servicering?

Må man udskifte et kølemiddel til et andet kølemiddel?

Varmegenvinding

Hvad dækker undtagelsen ”Kølesystemer til varmegenvinding, og som primært er samlet ved svejsning eller lodning i et kompakt kabinet færdigsamlet fra fabrik, og med en fyldning mindre end eller lig 50 kg HFC” reelt over?

Dispensation

Er det muligt at få en generel dispensation til at anvende et HFC-kølemiddel til samme type af køleanlæg?

Import og eksport

Er salg til udlandet lovligt?

Er det lovligt at importere et anlæg, der videresælges til en kunde, som eksporterer anlægget til tredjeland. Anlægget leveres uden HFC-fyldning – fyldningen sker på opstillingsstedet uden for Danmark?