Projektforslag og gennemførte projekter i 2021

Projekter der blev udbudt til gennemførelse i 2021 Siden vil blive opdateret med oplysning om projekterne og deres resultater.

Projekttitel, formål, indhold og leverance

 Beløb pr. år

Fokusgruppe 1: Øget anvendelse af eksisterende sprøjteteknologier i praksis

1

Titel: On the go sprøjtning ved hjælp af frontmonteret multispektralt kamera

Formål: At afprøve brugen af en frontmonteret kameraløsning med multispektrale kameraer til pletsprøjtning og graduering.

Indhold: Det er nu udstyr tilgængeligt, der kan scanne afgrøden i op til 40 meter i bredden, typisk i 2 meter grids på hele bombredden. Løsningen kører i real-tid, og integreres på maskinen gennem ISObus. Udstyr ønskes afprøvet på mark(er) med behov for pletsprøjtning (f.eks. tidsler eller væselhale i frøgræs, eller gråbynke i majs) eller graduering (vækstregulering i korn). Udstyrets evne til at filme og reagere på aktuel forekomst af det aktuelle problem ønskes afprøvet. Der skal indgå sammenligning med droneoptagelser i marken forud for afprøvning af kameraoptagelser i kombination med sprøjtning.

Forslag til leverancer: Rapport med præsentation af teknik og resultater, faglige artikler i landbrugsmedier.

 

175.000 kr.

2

Titel: Dråbestørrelsens betydning for optimal virkning.

Formål: Projektet skal undersøge, hvor stor betydning dråbestørrelsen har for optimal virkning af pesticider.

Indhold: Når en sprøjtefører ændrer på hastigheden i marken vil en computer, for at fastholde en ønsket pesticidmængde, ændre på trykket og dermed også dråbestørrelsen. Med dette projektet skal der indsamles viden om dråbestørrelsens betydning for virkning af forskellige sprøjtemidlers effekt. Der kan i projektet både indgå litteraturstudier og praktiske målinger. En praktisk afprøvning kan inddrage forskellige typer af dyser, forskellige tryk, vandmængder mv. Forslag til leverancer: Demonstrationsarrangement, faglig rapport, faglige artikler i landbrugsmedier.     

100.000 kr.

3

Titel: GPS-aflukning af sprøjter. Gratis signal kontra RTK. Sektionsafluk på dyseniveau.

Formål: Projektet skal skabe overblik over den nyeste teknologi inden for sektionsaflukning på sprøjter på markedet, og belyse mulighederne for at undgå overlap helt.

Indhold: Der er gennem de seneste 10 år kommet mange sprøjter på markedet med GPS-sektionsaflukning. Langt størstedelen af disse sprøjter kører sektionsaflukning efter et gratis GPS-signal. Det gratis signal opererer med en nøjagtighed mellem 30 til 50 cm. Denne unøjagtighed bliver der i terminalens opsætning kompenseret for med en sikkerhedsfaktor for at undgå manglende bekæmpelsesindsats (fx striber i marken). Derved opstår der et utilsigtet stort overlap med forhøjet pesticid forbrug til følge. Dette kan undgås ved anvendelse af RTK-signalet med 2 cm nøjagtighed. Gevinsten ved RTK dokumenteres ved dataindsamling fra praktiske forsøg og interviews af jordbrugere, konsulenter, maskinproducenter og –sælgere.

Forslag til leverancer: Rapport, faglige artikler, oplæg til f.eks. ERFA grupper, fremvisning af teknologi på Agromek m.fl.

125.000 kr.

Fokusgruppe 2: Udvikling, optimering og validering af teknologier til behovsbestemt sprøjtning.

4

Titel: Bedre vurdering af plantevækst og behov for vækstregulering ved hjælp af EM38 målinger.

Formål: Afklare om EM38 målinger kan forbedre vurderingen af plantevækst, da EM38, som er  udtryk for lerindholdet i jorden, potentielt vil kunne forbedre anvendelsen af satellitbilleder til udarbejdelsen af tildelingskort til graduering af vækstreguleringsmidler.

Indhold: Nuværende data baseret på tidligere forsøg indeholdende både EM38 og NDRE/NDVI-målinger afsøges for at vurdere, om EM38 data i øget omfang kan anvendes til vurdering af plantevækst. Derudover udføres forsøg med EM38 målinger på et areal med fx frøgræs. Hvis forsøget viser (fx via visuelle observationer), at der er god sammenhæng mellem EM38 værdier på arealet og behov for vækstregulering, vil det mindske behovet for satellit-/drone billeder forud for hver behandling med vækstreguleringsmidler i marken.

Forslag til leverancer: Rapport med resultater fra afprøvninger inkl. evt. demonstration, artikler i relevante landbrugsmedier

100.000 kr.

5

Titel: Evaluering af ukrudts-ID og bekæmpelse – samt værdi for landmanden.

Formål: At gennemføre en evaluering af værdiskabelse for landmanden ved brug af automatiseret ukrudtsidentifikation med kamerateknologi og efterfølgende anvendt som værktøj til at opnå øget integreret ukrudtsbekæmpelse.

Indhold: Der ønskes gennemført et projekt, hvor den nyeste kommercielle teknologi anvendes til identifikation af ukrudts populationer og deres udbredelse i marken. Her ønskes en evaluering af bidraget til integreret ukrudtsbekæmpelse og der skal være fokus på landmandens økonomiske incitament. Evalueringen gennemføres som ”OnFarm” forsøg og storskala forsøg over to vækstsæsoner og der kan anvendes data fra tidligere gennemførte RoboWeed projekter.

Forslag til leverancer: Oplæg til ERFA-grupper/markvandringer, rapport med resultater fra ukr.udtsbekæmpelse med og uden denne teknologi, artikler i relevante landbrugsmedier.  

2 årigt

225.000 kr.

+

225.000 kr.

Fokusgruppe 3:  Teknologier i landbrugets og gartneriers rækkeafgrøder

6

Titel: Automatisk lugning tæt på kulturplanter med henblik på at eliminere brugen af herbicider.

Formål: At undersøge hvor tæt på kulturplanterne i rækkeafgrøder der kan robotluges uden afgrødeskader, og undersøge hvor effektiv ukrudtsbekæmpelse der kan gennemføres med teknologien.

Indhold: Ukrudtsplanter, der står meget tæt på kulturplanterne i rækkeafgrøder, f.eks. bederoer, kål, løg og salat, er vigtige at fjerne; desto tættere på kulturplanterne, desto større udbyttetab. Perspektivet for automatisk lugning tæt på kulturplanterne er herbicidfri dyrkning af rækkeafgrøder uden behov for opfølgende håndlugning og uden væsentlige udbyttetab. Det kan være lugerobotten Robovator eller tilsvarende, der anvendes til undersøgelse af effekter på ukr.udt og afgrøde (sukkerroe og udvalgte grønsagsarter), når der luges i forskellige afstande fra kulturplanterne. Undersøgelserne skal foregå over 2 år for at afdække vækstsæsonens betydning for effekterne.

Forslag til leverancer: Rapport med data på afgrøderespons, artikler, videodokumentation og formidling i relevante landbrugsmedier.

2 årigt

175.000 kr.

+

175.000 kr.

7

Titel: Metoder til styring af bugseret såmaskine ifm. rækkesprøjtning før rækkeafgrøders fremspiring.

Formål: Formålet er at udvikle og teste et system til nøjagtig styring og registrering af bugserede såmaskiner til rækkeafgrøder med henblik på nøjagtig båndsprøjtning.

Indhold: Præcis såning og registrering heraf er en afgørende forudsætning for de efterfølgende pesticidbehandlinger, både på grund af den generelle nøjagtighed, og fordi marksprøjter har en bredde, så de ved overkørsel behandler flere så bredder samtidigt. En stor del af de såmaskiner som benyttes i praksis er bugserede. I dette projekt skal der være fokus på at udvikle styring af såmaskine, påmontere GPS modtager og demonstrere et sådant system, så præcis båndsprøjtning kan implementeres på den store andel af roe- og majsarealet som tilsås med bugserede maskiner. Systemet udvikles i 2021 0g afprøves i 2022

Forslag til leverancer: Rapport med anvisninger på opbygning, demonstrationer og artikler på forskellige medier.

2 årigt

75.000 kr..

+

75.000 kr.

8

Titel: Teknologi til optimering af dyser til båndsprøjtning.

Formål: Optimering af dyse teknologien ved båndsprøjtning, så der opnås den nødvendige fleksibilitet mht. tryk, vandmængde og dråbestørrelser. Hermed fjernes en mulig barriere for udbredelse af båndsprøjtning i praksis.

Indhold: Bestående teknikker, som f.eks. Pulse Width Modulation (PWM), ønskes afprøvet som metode til at styre væskemængden – og dermed skabe en vigtig udvidelse i dysevalget til båndsprøjtning. Teknikken skal afprøves med forskellige dyser/dråbestørrelser mhp. god fordeling under dyserne, som dermed kan begrænse sig til afgrøderækken. Det skal undersøges og dokumenteres, om det er muligt at styre store bomme på f.eks. 36 m. så præcist, at dyserne kan placeres over rækkerne, og sprøjterne dermed kan anvendes til at båndsprøjte med en meget høj kapacitet.

Forslag til leverancer: Rapport med data fra afprøvninger, demonstrationer og formidling på forskellige medier.

125.000 kr..

9

Titel: Ukr.udts spotsprøjtning på dyse niveau i rækkeafgrøder

Demonstration af effekt og besparelsespotentiale ved spotsprøjtning i majs ud fra droneflyvninger og udarbejdelse af tildelingskort til marksprøjte med On/Off funktion på dyse niveau.

Indhold: Der ønskes etableres et ”On Farmforsøg” i majs med hhv. ensartet ukrudtsbekæmpelse og ukrudtsbekæmpelse med spotsprøjtning ud fra droneflyvning. Der laves effektvurdering på både ukrudt og økonomisk besparelse.

Forslag til leverance: Rapport med resultater fra ukrudtsbekæmpelse med og uden præcision, videoer og artikler til sociale medier.

100.000 kr..

Fokusgruppe 4: Pesticidbesparende tiltag i frugtavl og væksthus

10

Titel: Demonstration af præcisionsteknik i frugtavl, herunder højpræcis GPS, markrobotter og ukrudtsgenkendelse.

Formål: Der skal indhentes viden og erfaring om ny teknologi til frugtavl. Formålet er at demonstrere teknik inden for sprøjteteknologi og ukrudtsbekæmpelse, og derved udbrede anvendelsen af præcisionsteknikker på sprøjter og markr.edskaber.

Indhold: Der foretages en undersøgelse af hvad der findes af teknologi, som kan reducere brugen af sprøjtemidler i frugtavlsproduktion, det gælder både teknik på sprøjter samt præcisionsteknikker inden for ukrudtsbekæmpelse. Der kan overføres viden fra den teknik, som udvikles til landbrug, der skal samarbejdes med maskinproducenter, for at indføre nye teknikker og løsninger på de maskiner, der anvendes i frugtavl. Relevante teknikker skal demonstreres ved et demonstrationsarrangement.

Forslag til leverancer:  Rapport med oversigt over aktuel sprøjte og præcisionsteknologi til frugtavl, markdemonstrationer og artikler.

2 årigt

75.000 kr..

+

75.000 kr.

11

Alternativ ukrudtsbekæmpelse af containerplads i planteskole

Formål: Formålet er at undersøge om kombineret flamme og sidedyse kan anvendes til at bekæmpe ukrudt i køregange på containerplads i planteskoler. Målet er en metode, som medfører et reduceret herbicidforbrug og er mere miljøvenlig end de løsninger, der benyttes i dag.

Indhold: Projektet skal udvikle og afprøve en ukrudtsbekæmpelse, som består i fladebrænder kombineret med en dyse på siden til eddikesyre/andre mere miljøvenlige ukrudtsmidler. Projektet består i at undersøge effekten af fladebrænder, samt hvor tæt brænderen kan komme på containerbedet/potter og om området mellem brænderbehandlingen og containerbedet kan behandlet effektivt ved en dyse på siden. Sikkerhedskr.av ved brug af fladebrænder skal afdækkes.

Forslag til leverancer: Rapport med udviklet teknik og demonstrationer.


Forslag til projekter til gennemførelse i 2021 fremsendt til MST i 2020

Miljøstyrelsen har på baggrund af fire fokusgruppemøder, som blev afholdt 19. og 21. oktober 2020, modtaget i alt 25 ideer til projekter, der er foreslået gennemførelse i 2021, heraf enkelte to-årige. De modtagne forslag ses via links nedenfor.

Se overblikket over de mange forslag.

De mange forslag kan også ses via fire links nedenfor. 

Miljøstyrelsen har efterfølgende indgået kontrakter for nogle af projekterne.   

Forslag under fokusgruppe 1 (9 projektforslag) 

Forslag under fokusgruppe 2 (4 projektforslag) 

Forslag under fokusgruppe 3 (7 projektforslag)

Forslag under fokusgruppe 4 (5 projektforslag)