Fokusgruppe 2: Udvikling og validering af teknologier til behovsbestemt sprøjtning
2-1: Gradueret vækstregulering i vinterhvede
Projektleder: Lotte Buch, Teknologisk Institut, mail: ltb@teknologisk.dk
Formål: Målet er at demonstrere brugen af gradueret vækstregulering af korn, ved at tilpasse doseringen efter afgrødens biomasse i de enkelte områder af marken.
Aktivitet: I vinterhvede gennemføres et OnFarmPlus forsøg i Landsforsøg regi med gradueret tildeling af vækstreguleringsmiddel. Der etableres forsøg med efterfølgende geostatistisk dataanalyse. Behandlinger udføres i striber med hhv. konstant og gradueret dosering. Der udføres droneflyvninger for at afdække niveauet af biomasse (NDVI) og efterfølgende behov for vækstregulering. Den graduerede sprøjtning udføres ud fra tildelingskort på baggrund af biomasse. Den graduerede sprøjtning gradueres med plus/minus 25 % af en behovsbestemt dosis. Sprøjtning udføres enten med landmandens eget udstyr eller med Teknologisk Instituts udstyr. Effekten af vækstregulering på planternes strækningsvækst vurderes 2 gange. Forsøgene høstes med flow mejetærsker, der muliggør en geostatistisk analyse af sammenhæng mellem variationen i biomasse og udbytte.
Baggrund: Teknologien til at graduere tildeling af vækstreguleringsmidler er til rådighed, og der er mulighed for at bestemme afgrødens biomasse (NDVI) med dronebilleder, CropSat eller afgrødesensorer. Det er pt. en barriere at landmændene ikke føler sig trygge ved konceptet for graduering og efterlyser derfor dokumentation af fordele ved graduering. SEGES har udarbejdet IPM inspirationsark om gradueret tildeling af vækstreguleringsmidler.
I hvede anvendes vækstregulering for at begrænse strækningsvæksten, så risikoen for at afgrøden går i leje reduceres.
Projektet leverancer: Koncept for gradueret tildeling af vækstreguleringsmidler i vinterhvede. Det vil sige delt løsningsorienteret bestemmelse af behov for vækstregulering ved forskellige grader af biomasse, samt en økonomisk beregning af effekten af gradueret tildeling i forhold til plansprøjtning. Formidling af resultater på Facebook, video, demonstrationer og på Landbugsinfo.
2-2: Bomstabilitetens betydning for præcision
Projektleder: Mette Walter, Teknologisk Institut, mail: mwa@teknologisk.dk
Formål: Formålet er at undersøge sprøjtebommens stabilitet og hvilken betydning stabiliteten har for præcision af tildeling af plantebeskyttelsesmidler, med henblik på at belyse en eventuel under-/overdosering ved behandling.
Aktivitet: Der udføres tests med det formål at måle sprøjtebommes bevægelser både vertikalt og horisontalt samt roll. Testen kan bruges til at måle bombevægelsernes betydning for fordeling af plantebeskyttelse på afgrøder. Testen vil foregå på bane jævnfør ISO standard. I testen afprøves forskellige producenters udstyr samt en landmandssprøjte og den endelige testprotokol udarbejdes med input fra sprøjteproducenter, rådgivere og jordbrugere.
Baggrund: Bommens stabilitet er en afgørende parameter for at sikre maksimal virkning med minimalt forbrug af plantebeskyttelse. I takt med at bommene bliver bredere bliver teknologien bag bomstyring vigtigere.
Der er pt meget lidt fokus på hvordan bommens svingninger påvirker effekten af den plantebeskyttelsesopgave der udføres. Studier og demonstrationer viser at sprøjtebomme kan forårsage under- og overdosering grundet horisontale og vertikale svingninger.
Projektet leverancer: Ud over opsætning af testprotokol og gennemførslen af testen udarbejdes der en samlet testrapport. Resultaterne formidles via pressemeddelelse til landbrugsmedier og sociale medier.
2-3: Besparelsespotentiale for herbicider ved brug af robotbaseret spot-sprøjtning mod ukrudt i vinterhvede
Projektleder: Ole Green, Agrointelli, mail: olg@agrointelli.com
Formål: Formålet er at demonstrere og validere ny kommerciel teknologi til stedspecifik ukrudtsbekæmpelse i vinterhvede.
Aktivitet: Projektet vil gennemføre et kontrolleret valideringsforsøg på 4 tilfældige vinterhvede marker, hvor rød farve anvendes til at bestemme andelen af sprøjtet areal. Der vil blive udpeget 32 felter på 1x1 meter, hvor Teknologisk Institut tager billeder, som annoteres med følgende bestemmelser: størrelsen på de enkelte ukrudt og andelen af ramt/ikke ramt samt sprøjtet areal.
Projektet leverancer:
- Rapport som præsenterer projektets resultater
- Demonstration, med bred invitation til projekts målgruppe inkl. invitation af tv-presse
- En fagartikel til landbrugsmedie
- En artikel til alm. dagspresse.
- Sociale medier
2-4: Ned med glyphosat-forbruget - pletsprøjtning efter kort
Projektleder: Jesper Rasmussen, KU, mail: jer@plen.ku.dk
Formål: Projektets formål er at:
- demonstrere og dokumentere at on/off pletsprøjtning kan bidrage til en væsentlig reduktion af glyphosat-forbruget til høstsikring i korn og bekæmpelse af ukrudt før eller efter kornhøst
- demonstrere at on/off pletsprøjtning kan bidrage til at forøge landmandens indtjening
- øge landmænds interesse og muligheder for pletsprøjtning ved at stille tildelingskort og hjælp til indlæsning af kort i sprøjte-computeren gratis til rådighed i projektperioden
- skabe motivation for udvikling af brugervenlig software, som kan omsætte dronebilleder til on/off tildelingskort i én arbejdsgang
- udarbejde formidlingsmateriale om projektets resultater
Aktivitet: En række landmænd får tilbudt at få udarbejdet kort til brug ved pletsprøjtning med glyphosat til høstsikring og/eller bekæmpelse af flerårigt ukrudt (fortrinsvis tidsler). Der udvælges 5-10 marker hos landmænd, som råder over en sprøjte med sektionsopdelt sprøjtebom og mulighed for at håndtere tildelingskort til on/off-sprøjtning. Markerne fotograferes med drone 2-4 dage før planlagt glyphosat-sprøjtning før høst og cirka en uge før høst ved planlagt sprøjtning efter høst. Hver mark deles op, således at et areal pletsprøjtes og et andet areal sprøjtes normalt. Landmanden afgør selv, hvor stor en del af marken, som skal pletsprøjtes. I det omfang der er visuelle effekter af sprøjtningerne, opgøres effekterne også på grundlag af dronefoto. For hver mark registreres det reducerede herbicidforbrug ved pletsprøjtning og der laves en økonomisk beregning, som afvejer de sparede herbicidomkostninger med udgifterne til kortlægning.
Projektet leverancer: En rapport og en faglig artikel
2-5: Drone2Drop
Projektleder: Robert Nøddebo POulsen, Spectrofly Aps. mail: info@spectrofly.dk
Formål: Projektets formål er at udvikle en prototype service baseret på en fastvinget multisensor RTK drone til at kortlægge ukrudtsproblemer i frøgræs og andre landbrugsafgrøder (præ-høst). Efter kortlægning operationaliseres dataprocesseringen til en semi-automatisk arbejdsgang hvorfra der produceres et pletsprøjtningskort. Projektet afprøver desuden om det tidligere udviklet værktøj ”Thisle Tool” kan inkorporeres således at resultaterne fra dette projekt udmøntes i praktisk anvendelse som en del af det samlede resultat. Projektet forventes at kunne bidrage til en væsentlig reduktion i herbicidforbruget ved at generere en ny service, hvor bedrifter, til udvalgte ukrudtsproblemer i frøgræs og andre afgrøder, kan rekvirere pletsprøjtningskort baseret på dronekortlægning.
Baggrund: Interessen for anvendelsen af droner i landbruget har været stigende de sidste 5 år. I takt med at teknologien er udviklet og forenklet er kendskabet til mulighederne også. Til trods for dette anvendes droner kun i meget begrænset omfang på bedriftsniveau. Årsagen til dette begrundes ofte med at business casen er for dårlig og bedriften ikke råder over nødvendige kompetencer og ressourcer til at udnytte teknologien optimalt. Samarbejde hvor flere aktører fokuserer på problemstillinger med en god business-case og at skabe tilgængelige løsninger der ikke er ressourcetunge for den enkelte bedrift vil kunne bidrage til at nedbryde disse barrierer fremadrettet.
Projektet leverancer: Praktisk demonstration ved maskinforhandlernes årlige åbent husarrangementer. Eksemplificering via hjemmeside gennem kort, billeder og video. Præsentation i tolvmandsforeninger, hos landbrugsledere etc.
Fokusgruppe 3: Teknologier i landbrugets og gartneriers rækkeafgrøder
3-1: Præcision af kamerastyret båndsprøjte
Projektleder: Peter Kryger, AU, mail: pkj@agro.au.dk
Formål: Projektets formål er at teste hvilken præcision kamerastyret båndsprøjte har med henblik på at kunne minimere det sprøjtede bånd over afgrøderækkerne ved båndsprøjtning.
Aktivitet: En båndsprøjte monteres op på udstyr så båndsprøjten styres ved hjælp af kamera, der centrerer bånddysen over afgrøde rækkerne. I rækkedyrkede afgrøder testes hvilken præcision der kan opnås med kamerastyringen. Dette gøres i test, hvor der udsprøjtes vand med en enkelt dyse over afgrøderækken. Registrering af præcision foretages med vandfølsomt papir udlagt umiddelbart for kørsel. Der registreres båndbredde samt hvilken afvigelse der er fra et bånd der er symmetrisk omkring centrum af afgrøde rækken.
Baggrund: Båndsprøjtning har tidligere været udbredt anvendt i roer og på daværende tid foregik styring af båndsprøjten manuelt. Af samme årsag blev der typisk anvendt en stor båndbredde på 25 cm, men med introduktionen af metoder til automatisk styring kan båndbredden og dermed pesticidforbrug i det sprøjtede bånd reduceres betydeligt. Med kamerastyring opnås en højere præcision end med GPS/autostyring. Rentabiliteten i båndsprøjtning er afhængig af at det sprøjtede bånds bredde kan minimeres
Projektet leverancer: Rapport og artikel i landbrugspressen