Faktaark: Klassificering af blandinger med ekstrem pH

pH-reglen 

Når man skal klassificere en blanding anvender man som regel de indgående stoffers klassificering til beregning af blandingens klassificering (additivitetsmetoden). For blandinger indeholdende stærke syrer og baser benyttes blandingens pH værdi dog som primært klassificeringskriterium, da pH er en bedre indikator for ætsning end klassificeringen af de indgående stoffer. Blandinger med ekstreme pH værdier, dvs. pH ≤ 2 eller pH ≥ 11,5, og for hvilke der ikke findes testdata om blandingens ætsende eller irriterende egenskaber, klassificeres således for hudætsning og alvorlig øjenskade alene på baggrund af pH værdien.

Fravigelse af pH reglen kan dog ske når visse betingelser er opfyldt:

• Klassificering af blandinger med ekstrem pH indeholdende én syre eller base med en specifik grænseværdi (SCL)
  Der gælder særlige regler for vandige opløsninger med ekstrem pH, der kun indeholder ét ætsende/irriterende stof, som er en syre eller base med en specifik koncentrationsgrænse (SCL). I sådanne tilfælde skal blandingen klassificeres på baggrund af syrens eller basens SCL, og pH vil derfor ikke nødvendigvis være udslagsgivende for klassificeringen.
  Specifikke koncentrationsgrænser (SCL) er angivet i bilag VI til CLP forordningen. Hvis stoffet ikke findes på bilag VI kan en SCL være fastsat af leverandøren.
  
  
• Klassificering af andre blandinger med ekstrem pH
  Der kan foreligge dokumentation, som samlet set viser, at en blanding med ekstrem pH ikke er ætsende, men måske ”kun” irriterende for hud og/eller øjne. Her foretages en trinvis vurdering af, om blandingen skal klassificeres for ætsende (eller evt. irriterende) egenskaber. I modsætning til andre fareklasser bruges resultater fra validerede og accepterede in-vitro testmetoder til at træffe klassificeringsafgørelser, når det gælder ætsende og irriterende egenskaber.
  
  Vurdering af bufferkapacitet
  Første trin er en vurdering af blandingens bufferkapacitet, også kaldet sur eller basisk reserve. Dette måles ved titrering. Hvis bufferkapaciteten indikerer, at blandingen ikke er ætsende, kræves yderligere testdata for at bekræfte dette. Bufferkapacitet kan ikke alene anvendes til at undtage en blanding fra klassificering som ætsende.
  
  Vurdering af øvrige testdata
  Andet trin er vurdering af øvrige testdata. Hvis ny information skal genereres, skal det fortrinsvis ske ved brug af validerede in-vitro tests. Eksempler på validerede in-vitro test til vurdering af hudætsning og øjenskade er:
  • OECD TG 430/EU B.40: In Vitro Skin Corrosion; Transcutaneous Electrical Resistance Test (TER)
  • OECD TG 431/EU B.40: In Vitro Skin Corrosion: Human Skin Model Test OECD TG 435: In Vitro Skin Membrane Barrier Test Method for Skin Corrosion:
  • OECD TG 437: Bovine Corneal Opacity and Permeability Test Method for Identifying Ocular Corrosives and Severe Irritants
  • OECD TG 438: Isolated Chicken Eye Test Method for Identifying Ocular Corrosives and Severe Irritants 
    Det kan dog være nødvendigt at udføre flere forskellige in-vitro test til vurdering af effekter på enten hud eller øjne, da metoderne har forskellig følsomhed og anvendelsesområde. Der anbefales at opsøge ekspertviden inden udførelse af nye in-vitro test og/eller ved fortolkning af resultater. F.eks. for stoffer, der kan ændre hudens gennemtrængelighed, som overfladeaktive stoffer, eller stoffer, der kan binde sig til proteiner, kan der være usikkerhed forbundet med gennemførelse af test og anvendelse af resultaterne.

Krav om børnesikring og opbevaring af ætsende stoffer og blandinger

Stoffer og blandinger, der er klassificeret for hudætsning og alvorlig øjenskade, skal i henhold til den danske klassificeringsbekendtgørelse desuden opbevares forsvarligt, utilgængeligt for børn, og ikke sammen med eller i nærheden af levnedsmidler, foderstoffer, lægemidler og lignende.

Klassificering af blandinger, der ikke har ekstrem pH

Blandinger, der har pH værdier i intervallet pH ≤ 2 eller pH ≥ 11,5 kan ikke automatisk undtages klassificering for ætsende (eller irriterende) effekter. I disse tilfælde vil man normalt beregne blandingens klassificering ved at anvende additivitetsmetoden, med mindre der findes testdata for blandingen. Ætsende og irriterende stoffer i en blanding skal hver især medregnes når de indgår i koncentrationer større end eller lig med 1 %, hvis ikke der foreligger en lavere SCL. For blandinger, der indeholder f.eks. syrer, baser, uorganiske salte, aldehyder, phenoler og overfladeaktive stoffer, skal man dog være særlig opmærksom, da sådanne stoffer kan give anledning til ætsende og irriterende effekter ved koncentrationer < 1 %. I disse tilfælde skal man anvende andre generiske koncentrationsgrænser til klassificering end dem, der anvendes ved brug af additivitetsmetoden.