Tre ting du bør vide
Kemikaliereglerne gælder også for helt almindelige produkter som smykker, tøj og mobilcovers. Her er tre ting, du skal være opmærksom på.
1 Det er altid dit ansvar
Du har ansvar for, at de produkter, du sælger, overholder EU's kemikalieregler. Det gælder, uanset om du køber fra leverandører i eller uden for EU, har eget lager eller dropshipper.
Læs: Hvad er dit ansvar?
2 Du kan ikke se om produktet er lovligt
Hvilke kemikalieregler der gælder, afhænger af produktet. Undersøg reglerne, og spørg din leverandør, hvilken dokumentation du kan få. Selv hvis leverandøren forsikrer dig om, at produktet overholder EU-reglerne, er det ikke nogen garanti.
Læs: Kemikalieregler for dit produkt
Se eksempel: Camilla og smykkerne
3 Dine kunder skal advares om farlige produkter
Sælger du produkter, der skal faremærkes, skal kunderne kunne se oplysninger om farerne i din webshop, før de køber. Produktet skal også være korrekt mærket.
Læs: Faremærker på dine produkter
Se eksempel: Frederik og duftlysene
I tvivl? Spørg os!
Har du spørgsmål om kemikalieregler for din webshop, kan du kontakte Miljøstyrelsens REACH- og CLP-helpdesks.
REACH-helpdesk
Spørg om kemikalieregler og dit ansvar.
REACHspm@mst.dk
CLP-helpdesk
Spørg om faremærker, etiketter og sikker emballage.
CLPhelpdesk@mst.dk
Underviser du i e-handel eller iværksætteri?
Brug vores gratis undervisningsmateriale "Kemien i webshoppen" som supplement til undervisningen i e-handel, iværksætteri og dropshipping. Materialet handler om kemikalieregler for webshops og kan også bruges i fag som erhvervsjura, innovation, afsætning og tværfaglige forløb om ansvarlig virksomhedsdrift.
Hent undervisningsmaterialet (zip-fil).