Verden over er man i gang med at udfase kølemidler med stor miljøbelastning. Kølemiddeltyperne CFC’er og HCFC’er (freon), som har stor ozonlags- og drivhuseffektiv, anvendes derfor ikke længere i nye anlæg på grund af regulering af området fra myndighedernes side.
Som erstatning for CFC’erne benyttes ofte de klorifri HFC-gasser som kølemiddel. De har imidlertid en relativt stor GWP-værdi – det vil sige drivhuseffekt. Ved at regulere kølemiddelområdet ønsker EU og den danske regering derfor at erstatte HFC’erne med mere klimavenlige kølemidler.
HFC’erne er meget udbredte på trods af, at der på langt de fleste anvendelsesområder i dag findes mere klimavenlige alternativer med væsentlig mindre klimapåvirkning. Klimavenlige kølemidler er kendetegnet ved at have enten ingen eller en lav GWP-værdi (Global Warming Potential).
GWP-værdi for kølemidler
GWP-værdien for et kølemiddel er et udtryk for, hvor stor en skadelig miljøpåvirkning det pågældende kølemiddel har ved udslip på den globale opvarmning over en periode på 100 år. GWP-værdien angiver, hvor stor drivhuseffekten er sammenlignet med drivhuseffekten fra udledning af 1 kg CO2. Hvis et kølemiddel fx har en GWP-værdi på 3.000, betyder det, at udledning af 1 kg af stoffet påvirker drivhuseffekten på samme niveau som 3.000 kg CO2 i forhold til påvirkning. Jo lavere GWP-værdi, des bedre.
TEWI-værdi for køleanlæg
Miljøbelastningen i form af resulterende klimaeffekt fra et køleanlæg består af to dele:
- den indirekte udledning fra anlæggets energiforbrug til drift
- den direkte udledning fra de kølemidler, der benyttes i anlæggene
Det er den samlede drivhuseffekt fra begge kilder, der danner grundlag for at kunne beregne den globale opvarmningseffekt af et konkret køleanlæg. Dette forhold kan beregnes med en TEWI-værdi (Total Equivalent Warming Impact). Formlen for at beregne TEWI-værdien er:
Eksisterende anlæg
Mange køleanlæg indeholdt og serviceredes tidligere med kølemidlet R404A (GWP 3932) eller tilsvarende problematiske gasser, der har stor drivhuseffekt. Ifølge F-gasforordningen er det efter den 1. januar 2020 blevet forbudt at anvende HFC-kølemidler med GWP over 2.500 (bl.a. R404A og R507A) til service og vedligehold på anlæg med fyldning over 40 ton CO2-ækvivalenter, hvilket svarer til fyldninger på ca. 10 kg for R404A og R507A.
Selv om mere klimavenlige alternativer stort set umiddelbart kan erstatte R404A mv., og ofte både er mere energieffektive samt billigere i indkøb og ved service på grund af en lavere afgift, sker udskiftningen til klimavenlige kølemidler ikke så hurtigt.
Årsagen er blandt andet, at der ofte er betydelig merudgift ved selve skiftet fra ét kølemiddel til et andet.
Det hænger ofte sammen med, at der er en relativt kompliceret sammenhæng mellem et anlægs energiforbrug og det kølemiddel, der benyttes i anlægget. Det betyder, at selv om miljøeffekten af den direkte udledning af CO2 mindskes betydeligt ved at skifte til et klimavenligt kølemiddel med lav GWP, kan man risikere at øge energiforbruget så meget, at den samlede CO2 udledning i anlæggets levetid forøges – i stedet for at minimeres.
God rådgivning og beregninger af TEWI-faktoren kan være afgørende for at opnå alle fordelene ved at skifte kølemiddel.
Nye anlæg
For nye anlæg er der behov og mulighed for større udbredelse af klimavenlige kølemidler.
Anlæg med klimavenlige kølemidler er ofte mere økonomiske i drift end de traditionelle med HFC som kølemiddel. I dag er udgiften til anskaffelse af anlæg med klimavenlige kølemidler ofte højere end udgiften til at anskaffe anlæg med HFC-baserede kølemidler.
Det betyder, at ejerne af anlæggene har brug for at kende til fordelene ved at investere mere i anlægget til at starte med – for til gengæld at opnå god energiøkonomi og lavere miljøbelastning i hele anlæggets levetid.
Prisforskellen mellem anlæggene er blevet udlignet, efterhånden som de klimavenlige kølemidler er blevet mere almindelige.
