Skibsfart (IMO)

Den første havmiljølov blev vedtaget i 1980 og den seneste hovedlov er fra 1993. Havmiljøloven bygger bl.a. på den internationale konvention om forebyggelse af forurening fra skibe af 1973/78,
MARPOL-konventionen. Havmiljøloven implementerer også dele af Helsinki-konventionen om beskyttelse af havmiljøet i Østersøen.

Havmiljøloven opstiller en række forbud mod udtømning af bl.a. olie, flydende stoffer der transporteres i bulk, kloakspildevand og affald. Forbud mod dumpning af stoffer og materialer i havet samt
begrænsning af svovlindholdet i skibes brændstof er også en del af loven. Dertil fastsætter havmiljøloven også regler for platforme.

Havmiljøloven er i vidt omfang en rammelov med mange bemyndigelser til miljøministeren til i bekendtgørelsesform at fastsætte regler om forurening fra skibe. Dette er hensigtsmæssigt på grund af den internationale udvikling i reglerne på området, som kan være yderst detaljeret.

Den operationelle bekæmpelsesindsats mod forurening af de danske farvande varetages efter havmiljøloven af Søværnet. Indsatsen omfatter ansvar for bekæmpelse af forurening, overvågning samt
eventuel retsforfølgelse af den forurenende part.

Skulle eksempelvis olie komme op på stranden eller blive udtømt i en havn er det kommunerne, der efter havmiljøloven er ansvarlig for bekæmpelsesindsatsen.

Ved søtransport af farligt eller forurenende gods skal der bl.a. på grund af risikoen for forurening af havmiljøet tages ekstra forbehold. EU har derfor regler om skibes anmeldelse af farligt eller forurenende gods. Yderligere har EU også regler om anmeldelse af kollisioner, grundstødninger, grundberøring og udtømning, da disse også kan resultere i forurening af havmiljøet. Regler vedrørende indberetning kan læses i indberetningsbekendtgørelsen i henhold til lov om beskyttelse af havmiljøet. I tilfælde af kollision, grundstødning, grundberøring eller udtømning skal dette indberettes til Den Værnsfælles Forsvarskommando.

Skibe, der sejler til eller fra en EU-havn (havne i Norge og Island betragtes her som havne inden for EU) og transporterer farligt eller forurenende gods, skal indberette sejladsen og lasten til Søværnets
Operative Kommando via det såkaldte Safe Sea Net, EU’s maritime informationsudvekslingssystem. Ved farligt eller forurenende gods forstås gods, som er defineret i forskellige internationale koder
(IMDG-koden, IBC-koden, IMSBC-koden, IGC-koden), samt MARPOL-konventionens bilag 1 – se evt. bekendtgørelse om indberetning af oplysninger om farligt eller forurenende gods om bord på skibe. Indberetningen skal indeholde diverse oplysninger om lasten, bl.a. den tekniske betegnelse for det farlige eller forurenende gods, mængden af godset, samt kontaktoplysninger, hvor der kan indhentes yderligere oplysninger om lasten.

Dispensation

Det er muligt at ansøge om dispensation fra indberetningspligten, såfremt at flere betingelser er opfyldt. Alle betingelserne er oplistet i bekendtgørelsen om indberetning af oplysninger om farligt
eller forurenende gods om bord på skibe.

Bekendtgørelse om indberetning i henhold til lov om beskyttelse af havmiljøet

Bekendtgørelse om indberetning af oplysninger om farligt eller forurenende gods om bord på skibe

Udledning af ubehandlet ballastvand fra store skibe kan være et problem for havmiljøet. Hvis vandet ikke bliver behandlet, kan forskellige organismer sprede sig til økosystemer, hvor de ikke er hjemmehørende. Dette kan i værste fald ende med at organismerne bliver invasive og dermed udgør et miljøproblem.

FN’s ballastvandkonvention har til formål at mindske indførsel af vandlevende invasive arter, der kan spredes i havet ved udledning af ballastvand fra skibe. Ballastvandkonventionen trådte i kraft i september 2017. De danske regler findes i ballastvandbekendtgørelsen.

I ballastvandkonventionen er det bestemt, at:

• Alle skibe skal have en godkendt ballastvandplan, ballastvandjournal, typegodkendt og certificeret anlæg til behandling af ballastvand efter Søfartsstyrelsens regler.
• Udledningen af ballastvand må kun ske efter kravene i D-2 standarder (behandling) eller i en overgangsfase efter D-1 standarden (udskiftning) efter Miljøministeriets regler.
• Skibe der ikke anvender/udleder ballastvand er ikke omfattet af konventionen.

Skibe der udelukkende sejler inden for den danske eksklusive økonomiske zone (EEZ) er undtaget og kan derfor udlede ubehandlet ballastvand.

Dispensation

Skibe der sejler mellem danske havne og nabolandes havne, og dermed krydser EEZ’en, kan under visse betingelser få dispensation til udtømning af ubehandlet ballastvand.

Henvendelser om dispensationer sker i Danmark til Miljøstyrelsen. Det anbefales at kontakte Miljøstyrelsen på sea@mst.dk (eller rette myndighed i det pågældende naboland) før arbejdet med en
risikovurdering påbegyndes. Dispensationer kan gives efter følgende retningslinjer:

• En dispensation kan højst gives for fem år og skal godkendes af de involverede landes myndigheder.
• En dispensation kan gives, såfremt at en risikovurdering påviser lav risiko for spredning og efterfølgende etablering af invasive arter ved udledning af ubehandlet ballastvand. Det er ansøger,
  der betaler for risikovurdering.
• Dispensationer kan kun gælde for specifikke skibe, der enten sejler i fast rute mellem to havne eller sejler i et afgrænset område.

Dispensation gives efter ballastvandkonventionens regel A-4 og ”Guideline” nr. 7 om risikovurderingen. En risikovurdering kan inkludere modellering af naturlig spredning af invasive arter i et område efter det såkaldte ”Same Risk Area”-koncept (SRA).

I Østersø-og Nordsøområdet anvendes yderligere retningslinjer for monitering i havne fra de regionale havkonventioner HELCOM og OSPAR efter ”Joint Harmonized Procedure”. Miljøstyrelsen notificerer IMO, HELCOM og OSPAR om givne dispensationer.

Kontrolmålinger ombord

Skibe er underkastet havnestatskontrol fra Søfartsstyrelsen, som også omfatter håndtering af ballastvand.

Miljøstyrelsen kan ved mistanke om en ulovlig udledning af ballastvand igangsætte en kontrolmåling ombord, idet at udledt ballastvand ikke må overskride ballastvandkonventionens kravværdier, de såkaldte D-1 og D-2 standarder.

Målemetoder til kontrol af kravværdierne pågår efter godkendte guidelines af IMO.

Typegodkendelse

For at sikre en effektiv rensning af ballastvandet er det et krav, at skibe installerer certificerede og typegodkendte ballastvandbehandlingsanlæg. Hvis en producent/udvikler ønsker en typegodkendelsesproces indledt hos en dansk myndighed, forløber processen efter IMO’s regler ifølge ballastvandbekendtgørelsen. Henvendelse eller ansøgning herom skal ske til Miljøstyrelsen, der i samarbejde med Søfartsstyrelsen endeligt godkender anlægget.

Bekendtgørelse om håndtering af ballastvand og sedimenter fra skibes ballastvandtanke

Begroning

Begroning på skibets undervandsskrog øger skibets energiforbrug og mindsker dets hastighed gennem vandet. Begroning er ligesom ballastvand en af de helt store spredningsveje for invasive arter.

Spredningen fra begroning er typisk af samme størrelse som spredningen fra ballastvand. Begroning er indtil videre kun reguleret gennem retningslinjer fra IMO.

Miljøstyrelsen anbefaler, at man anvender IMO’s retningslinjer for handelsskibe og lystfartøjer og henviser i øvrigt til, at mange danske havne har særlige regler vedrørende skrogrensning.

De internationale retningslinjer for handelsskibe er på nuværende tidspunkt under revision i IMO og på agendaen i HELCOM og OSPAR.

Bundmaling

For at mindske begroning indeholder de fleste bundmalinger til skibe biocid-aktivstoffer. Disse virker som antibegroningsmidler (antifouling) og er i varierende grad miljøfarlige.

Indholdet af miljøfarlige stoffer i skibsmalinger er reguleret af IMO og ved EU-forordninger. I Danmark er området hovedsageligt reguleret ved lovgivning under Miljøstyrelsen og Søfartsstyrelsen.

Læs mere om Kemiregler for bundmaling og Bundmaling til fritidsbåde