Formålet med analysefasen er dels at udbygge forståelsen af de udfordringer, som projektets løsninger forventes at skulle understøtte, dels at etablere projektets business case og rammerne for projektarbejdet. I denne fase risikovurderes projektet i Statens It-råd inden overgang til gennemførelse.
Kortlægning og analyse af brugernes anvendelsesmønstre og oplevede udfordringer
GEUS og DMP gennemførte i perioden september 2024 – marts 2025 en række workshops med brugerne af Jupiterdata, hvor der blev lavet en kortlægning de arbejdsgange, hvor Jupiterdata anvendes og brugernes oplevede udfordringer i den forbindelse.
Der blev i løbet af efteråret 2024 afholdt 17 én-to dages workshops med 13 forskellige brugergrupper bestående af repræsentanter fra Kommunerne, Regioner, MST (Vandforsyning, Grundvandskortlægningen, Virksomheder/deponi), Styrelsen for Grøn arealomlægning og vandmiljø (SGAV - Overvågning, Vandplaner), vandforsyninger (DANVA, Danske Vandværker), borefirmaer, laboratorier, GEUS og private rådgivere.
Input fra disse workshops viste ved efterfølgende analyse, at de oplevede udfordringer ved nuværende Jupiter kan opsummeres i 8 hovedproblemstillinger på tværs af brugerne, samt at brugernes arbejdsgang kunne beskrives ved en række generiske processer.
Projektets konklusioner blev præsenteret for efterårets workshopdeltagere den 17. januar 2025.
Præsentation anvendt på mødet finder du her.
Projektets styrende gevinster
Jupiterreformationens gevinstdiagram er et væsentligt kommunikationsværktøj i dialogen med projektets gevinstejere og interessenter om de gevinster, projektet skal levere på. Det konkretiserer, dokumenterer og kvalificerer de ønskede effekter, så det bliver tydeligt, hvad der skal opnås, hvorfor det er vigtigt, og hvordan det kan måles og realiseres.
Projektets tre styrende gevinster (G1-G3) er prioriteret af og kvalitativt vurderet af projektets styregruppe med udgangspunkt i input fra fire afholdte gevinstworkshops med referencegruppe for gevinstejere. Input fra workshops med gevinstejere er ligeledes synliggjort i gevinstdiagrammet – dog som understøttende gevinster (UIG og UØG), da disse fortsat repræsenterer effekter af projektets gennemførelse, men blot ikke dem, projektet direkte styres efter.
De styrende gevinster er strategisk vigtige pejlemærker for projektet, og danner grundlag for beslutningstagning og prioritering gennem hele projektforløbet. Det har været styregruppens udtrykte ønske, at der kan knyttes en enkelt fortælling til de styrende gevinster - data-ind, data-ud samt metadata og roller - der skaber en tydelig retning, fælles fokus og ejerskab blandt gevinstejerne.
Jupiterreformationen er et fællesoffentligt projekt, og gevinstrealiseringen kan derfor kun i begrænset omfang gennemføres af Miljøstyrelsen som projektejer, da gevinstrealisering og ændret adfærd skal slå igennem hos flere lokale gevinstejere.
Leverandørerne og samarbejde fastlagt
Miljøstyrelsen (MST) er tildelt bevilling til Jupiterreformationen over Finansloven 2024, og er derfor projektejer. MST anvender og indsamler en lang række af de data, som ligger i Jupiterdatabasen, og det store kendskab hertil er vigtigt for at sikre et godt slutprodukt. Da MST er ansvarlig for regulering og vejledninger, der danner baggrund for indberetningen til Jupiterdatabasen samt den nationale stofkodeliste, vil MST bidrage til at sikre sammenhæng mellem disse og databasen.
Det er tidligere nævnt (under projektforløb), at projektet følger 5 principper for it-projekter i Staten. Af disse fremgår bl.a., at projekter i videst muligt omfang skal baseres på velafprøvet teknologi, genbrug og videreudvikling af eksisterende komponenter, herunder fælles offentlige it-løsninger.
Projektets it-leverandører har indgående kendskab til projektets gevinstejere og interessenter, og har tidligere produceret lignende løsninger til samme målgrupper.
GEUS driver den eksisterende Jupiterdatabase og har dermed dybdegående fagligt kendskab til data og dataafhængigheder, og inddragelse af denne viden er afgørende for at sikre et godt slutprodukt.
DMP har siden 2007 arbejdet med at samle, systematisere og digitalisere processer relateret til miljøundersøgelser af vand og kemi. På overfladevandsområdet har DMP udviklet det fællesoffentlige fagsystem VanDa, som sammenlagde fem tidligere systemer til én samlet løsning. På punktkildeområdet (bl.a. spildevand, overløb, akvakultur og badevand) har DMP ligeledes udviklet PULS, et fællesoffentligt fagsystem finansieret af FODS, og brugergrænsefladen er udviklet med støtte fra DMP’s parter (stat, regioner og kommuner). Derudover står DMP bag StanLab 2.0, et system til kommunikation mellem laboratorier og vandfagsystemer. Det betyder, at der allerede eksisterer et velfungerende og etableret samarbejde omkring dataudveksling, hvilket er direkte relevant for den tekniske løsning.
DMP er desuden leverandør på MSTs system til vedligeholdelse af kemidata.
Viden om projektets faglige genstandsfelt ligger således på tværs af MST, GEUS og DMP. Det etablerede samarbejde, samt opgave- og ansvarsfordeling fra projektets analysefase videreføres i projektets løbetid.
Projekt afgrænsning
Visionen er at modernisere det samlede Jupiter it-systemkomplekset og i videst muligt omfang gøre brug af digitale end-to-end løsninger. Der er i den gennemførte behovs- og forretningsanalyse etableret et samlet målbillede for en digital end-to-end løsning, der vil kunne anvendes på tværs af f.eks. kommuner i deres samarbejde med vandforsyningerne samt regionerne og deres rådgivere.
Resultaterne af projektets analysefase har vist, at behovene for indsamling af data er ens på tværs af myndigheder, hvilket overordnet set giver mulighed for at arbejde med projektets it-løsning ud fra princippet "mere af det samme". Det betyder, at projektet i vid udstrækning kan basere sig på eksisterende løsninger og teknologier, som allerede er kendte og anvendte inden for det konkrete fagområde.
De skitserede løsninger er baseret på velafprøvet teknologi. Grundelementerne i den foreslåede it-løsning, der skal understøtte inddatering og håndtering af grundvands-, drikkevands- og forureningsdata, vil være eksisterende og velfungerende komponenter. Disse kan tilpasses projektets behov og integreres i en samlede løsning med henblik på at sikre både driftssikkerhed, brugervenlighed og sammenhæng med eksisterende systemlandskaber.
Til trods for at det er muligt at genanvende og udvide eksisterende løsninger til at inddatere forureningsundersøgelser samt grund- og drikkevandsområdet kan den samlede digital end-to-end løsning ikke rummes inden for den eksisterende budgetramme for Jupiterreformationen. Omfanget af leverancer i projektet er derfor prioriteret og afgrænset af projektets styregruppe som det mulige inden for budgetrammen. Det er vurderet, at bestå af sammenhængende aktiviteter, som forudsætter så tæt koordinering mellem projektets parter, at det vurderes hensigtsmæssigt at gennemføre disse under samme projektorganisering.
Det nuværende omfang udgør således første fase i Jupiterreformationen og vil levere fundamentet for en moderne database bl.a. gennem ny datamodel. Det samlede målbilledet angiver retning for næste etaper for udvikling, der kan igangsættes i takt med at der kan tilvejebringes finansiering.
Projektets it-løsninger og levering
DMP skal levere al inddateringsfunktionalitet og alle processer forbundet skabelsen af data. DMP skal implementere al forretningslogik, alle valideringsregler, sikkerhed og rollestyring. Alle create, update og delete transaktioner skal DMP levere en løsning til.
DMP løser opgaven ved at udvide og tilpasse det eksisterende Fællesoffentligt Fagsystem (FOF (VanDa)) og levere en ny og bedre systemunderstøttelse af feltarbejdet i en prøvetagningsapplikation, fuldt integreret med laboratorierne via Stanlab 2.
DMP’s løsning er en browser-baseret web-applikation, med DMP brugerstyring og NemID logon. Løsningen kommer til at indeholde 50+ individuelle skærmbilleder til at indtaste steder og undersøgelsers stamdata. Derudover leveres en browser-baseret web-applikation, designet til at håndtere dataindsamling i felten for prøvetagere, herunder rådgivere.
GEUS leverer inddateringsfunktionalitet i form af API’er og brugergrænseflade til boringer og geologi.
Jupiter og FOF anvender begge den fællesoffentlige datamodel for observationer og målinger til dataudveksling. Denne datamodel er implementeret i VanDa for overfladevand og miljøundersøgelser. Det er i analysefasen identificeret, hvilke tilpasninger, der skal gennemføres til VanDas datamodel for at rumme fagområderne med forureninger, grund- og drikkevand. Datamodellen tilpasses yderligere for borings- og geologiområdet.
GEUS leverer desuden en ny Jupiterdatabase baseret på den fællesoffentlige datamodel for observationer og målinger. DMP og GEUS skal sammen sikre, at data fra FOF kopieres til Jupiter. Det er aftalt, at data indberettet via FOF kun kan opdateres via FOF.
GEUS migrerer så vidt muligt historisk data til den nye database. Disse data vil ikke være tilgængeligt fra FOF. Fællesoffentlige dataejere skal genopbygge strukturen for alle eksisterende vandforsyninger.
GEUS udvikler funktionaliteter til visning og hentning af data fra den nye Jupiterdatabase. Det omfatter kortvisninger, rapport- og detaljesider samt muligheder for at hente data via API’er og downloade hele – eller dele af – databasen. DMP leverer ikke specifik data-ud funktionalitet til projektet, men sikrer at alle registrerede data integreres i DMP’s eksisterende data-ud funktionalitet.
Business case
Projektets business case angiver samlede projektudgifter på 36,6 mio. kr., og finansieres med bevilling på FFL24 under Regeringens Digitaliseringsstrategi initiativ nr. 8.
Projektets bevillingstype giver en række budget-restriktioner.
Der er afsat 24 mio. kr. i perioden 2024-2027 i forbindelse med initiativet. Desuden er der medfinansiering fra GEUS, DMP og MST, hvad angår driftsmidler i 2025 og lønsum fra MST i hele perioden.
Projektets udvikling sker langt overvejende ved det bevilligede træk på låneramme hos de udførende leverandører, som også vil eje de immaterielle anlæg, der udvikles i projektet.
Risikopuljen er lille med udgangspunkt i, at analysearbejdet har været omfattende og dybdegående og reduceret det samlede risikobillede. Der forudsættes en tæt styring og kobling af risikopuljen til projektets risikolog.
Omfang af den organisatoriske implementering og nødvendige forandringsproces
Miljøstyrelsen arbejder systematisk og målrettet med forandringsledelse og prioriterer hensigtsmæssig implementering af Jupiterreformationens tekniske løsning højt.
Allerede i projektets analysefase har en række centrale gevinstejere af projektets løsning været tæt involveret i at forstå påvirkninger på den fremtidige driftssituation. Projektet vil løbende være i dialog med gevinstejerne og sikre tidlig involvering og afstemme behov for hensigtsmæssig implementering. Referencegruppen for gevinstejere og faglig-teknisk referencegruppe vil være blive inviteret til at være testbrugere.
Der er behov for at der udarbejdes en god kommunikations- og oplæringsplan til at understøtte de berørte medarbejdergrupper, som blandt andet indebærer a) oplæring i at forstå de nye datagrundlag og b) træning i brug af ny Jupiterdatabase og udtræksmuligheder.
Den nødvendige forandringsproces vil blive beskrevet i starten af gennemførelsesfasen. Der forventes en kombination af webinar (live) med mulighed for at stille spørgsmål til demonstreret funktionalitet og opdaterede Jupitervejledninger, videoklip (statiske) med demonstration af udvalgt funktionalitet, samt kommunikation om de opdaterede, skriftlige vejledninger til målgrupperne i slutbrugerkredsen.
